Fra bogen "Reinventing (genopfinde) Jesus Christ - The New Gospel."Af Warren Smith.
Ikke længe efter vor omvendelse sad min kone og jeg en dag og talte om det sidste åndelige bedrag, der er beskrevet i Bibelen som ”det store frafald” og Antikrists komme.
Vi var enige om, at skulle nogen Antikrist være troværdig i verden, måtte han nødvendigvis få hovedparten af de, som kalder sig kristne til at tro, at han var Kristus.
Hvis han kunne få kristne nok - især kristne ledere - til at følge sig, så kunne han efterfølgende så tvivl om og marginalisere de, som var i opposition til ham. Men for at få mennesker, som kalder sig kristne, til at tro, at han er Kristus, måtte han først omdefinere kristendom.
For at gøre dette måtte han introducere ikke-kristen lære og fremgangsmåde i kirken, og på samme tid få kirken til at fremstå som kristen. Hans nærliggende mål ville være, at ’omvende’ ukritiske og intetanende troende til en mere østlig og mystisk New Age ’Kristendom’.
Imens han påkaldte ’Guds’ og ’Kristi’ navn, ville han i virkeligheden vende Bibelen på hovedet, som vi har set det i bogen,”A Course in Miracles” og i New Age læren.
Kristendom ville blive en mere ’positiv’ New Age ’Kristendom’. Denne New Age Kristendom ville have ’gudsfrygts skin’, men den ville ligefrem fornægte den sande tro (2.Tim 3,5).
Denne New Age Kristendom/Nyspiritualitet ville bruge kristen terminologi, men den ville være fortryllet af ’en anden Jesus’, ’en anden ånd’ og ’et andet evangelium’ (2. Kor 11,4).
Denne New Age/Nyevangeliske/ Nyspiritualitet ville blive den endelige forfalskning og det endelige bedrag. Det ville blive det, som den sande Jesus formanede sine efterfølgere til at være på vagt overfor.
New Age/Nyspiritualitet gør til stadighed indhug i kirkerne, især på meditationens- og den såkaldte ’kontemplative bøns’ område. Til trods for alvorlige advarsler fra mange af ós, som er kommet ud af New Age bevægelsen, forbliver kirken yderst sårbar overfor vildledende, overnaturlige oplevelser, der synes at komme fra Gud.
Vi vidste fra vort New Age engagement, at kraftfulde, tilsyneladende meningsfulde, åndelige oplevelser ofte var blevet brugt til at drage os længere ind i New Age og dets forskellige spirituelle øvelser, indbefattende meditation og kontemplation.
Vi vidste, at de samme forførende oplevelser, som havde ført os ind i New Age, fortsatte i vore meditationer og kontemplationer. Og da vore spirituelle oplevelser føltes så godt, antog vi simpelthen, at det, vi oplevede, kom fra Gud. Vore meditationer og kontemplationer blev snart vor vigtigste forbindende kraft, og gav os ’følelsen’ af, at vi var på rette spor.
Disse daglige meditationer og kontemplationer tjente til at forstærke vores spirende New Age tro, og havde den effekt, at de ledte os dybere og dybere ind i New Age/Nyspiritualitetens lære.
