Af Pastor David J. Meyer.En tidligere astrolog og okkultist.
Julen er en højtid, som fejres i mange religioner, og som påvirker hele verden.
For mange er det højdepunktet af året med gaver, fester og festligheder. Julen er den højtid, der forener næsten alle, der kalder sig kristne. Den får folk til at udsmykke deres hjem og kirker, fælde træer og bringe dem ind i deres hjem, hvor de så pyntes med sølv og guld. I lyset fra træet hygger familierne sig og giver hinanden gaver.
Når solen går ned den 24. december, og mørket sænker sig over landet, deltager familier og kirker i nogle skikke, hvor de lægger en stor knude på ilden, og går rundt om juletræet og synger sange, kysser under misteltenen og kristtjørnen, og deltager i en aftengudstjeneste eller en midnatsmesse.
Hvad betyder julen? Hvor opstod de forskellige skikke og traditioner?
Du, som er en kristen, ønsker jo at tilbede Gud i ånd og sandhed, og at være i stand til at kunne bedømme godt fra ondt.
Sandheden er, at alle juleskikkene går tilbage før Jesu Kristi fødsel. En undersøgelse vil vise, at vore dages julefejring er en samling af traditioner og skikke, som er hentet fra mange kulturer og nationer.
Selve dagen, den 25. december, kommer fra Rom, og var en fejring af den italienske gud, Saturn, samt genfødselen af solguden. Dette skete altså længe før Jesu fødsel.
De før-kristne Romere og andre hedninger så, at dagslyset begyndte at tiltage efter den 22. december, på det tidspunkt, hvor man mente, at solguden døde. Disse ældgamle folkeslag troede, at solguden genopstod fra de døde tre dage senere som den nyfødte og ærværdige sol. Dette, mente man, var årsagen til, at det blev lysere.
Dette blev baggrunden for store festligheder. Roms templer blev fyldt med glade mennesker, der gav hinanden gaver, mens Saturns hellige præster, kaldet dendrophori, bar kranse af stedsegrønne planter i procession.
I Tyskland blev det stedsegrønne træ brugt i tilbedelse og fejringen af juleguden, til ære for den opstandne solgud. Det stedsegrønne træ var et symbol på selve livet, og blev betragtet som et fallisk symbol på frugtbarhedstilbedelse. Hekse og andre hedninge så på den røde kristtjørn som et symbol på himmeldronningens menstruationsblod. Hun blev også kaldt Diana. Kristtjørntræet blev brugt af hekse til at lave tryllestave.
Hedningerne troede, at de hvide mistelbær repræsenterede solgudens sæd. Både kristtjørn og mistelten blev ophængt i døråbningerne af templer og almindelige hjem for at nedkalde frugtbarhedskræfter hos dem, der stod under grenene og kyssede hinanden, og på den måde at få gudens og gudindens ånder til at trænge ind i sig.
Disse traditioner sprængte sig vej over Roms og Tysklands grænser, helt ud i den kendte verden.
Så opstår spørgsmålet: Hvordan fandt disse skikke vej ind i den moderne kristendom, fra Katolicismen til Protestantismen og til de Fundamentalistiske Kirker?
Ordet "Christmas" viser, hvem der forenede hedenskab med kristendom. Ordet "Christmas" er en kombination af ordene "Kristus" og "messe".
Ordet "messe" betyder død, og blev opfundet af den Romersk-Katolske kirke, hvor den stadig fejres. Messeritualet involverer Kristi død og uddelingen af "Hostien". "Hostie" er taget fra det latinske ord "hostiall", der betyder offer! "Christmas" er derfor et Romersk-Katolsk ord.
En simpel gennemgang af den Romersk-Katolske kirkes praksis vil vise, at kirken bestandigt absorberede forskellige traditioner fra folkestammer, kulturer og nationer, for at øge antallet af mennesker under deres kontrol. Den Romersk-Katolske kirke sagde til de forskellige hedenske nationer: "Bare tag jeres guder, gudinder og ritualer med, så vil vi give dem benævnelser og navne, der lyder kristne".
Da Martin Luther begyndte reformationen, den 31. oktober 1517, viderebragte han og de efterfølgende reformatorer, hedenskaben, der var dybt rodfæstet i den Romerske kirke. Disse reformatorer lod julen forblive intakt i sin Romerske skikkelse.
Da den autoriserede Bibel blev tilgængelig for almindelige mennesker ved King James II's dekret i 1611, begyndte folk at opdage de hedenske rødder, der var vævet ind i julen, hvilket tydeligt afsløres i Skriften.
De engelske puritanerne erklærede denne højtid for at være trolddom. Senere gjorde kolonien i Massachusetts det også.
Hen mod slutningen af det 19. århundrede, da andre bibeloversættelser så dagens lys, kom fejringen af julen igen tilbage i fokus.
Nu når vi nærmer os Jesus Kristi komme, ser vi igen en stadig voksende fejring af julen!
Juleritualerne udføres både i alternative kredse og i moderne kristne kirker. Bibelen advarer mod de hedenske skikke. I Jeremias 10: 2-5 står der:
”Dette siger Herren: Lær ikke af folkene, frygt ikke himmeltegnene; dem frygter folkene, men folkenes skikke er tomme! De fælder et træ i skoven, håndværkeren bearbejder det med øksen, han smykker det med sølv og guld, han fæstner det med søm og hammer, så det ikke vakler. Gudebillederne er som fugleskræmsler i en melonmark, de kan ikke tale, de skal bæres, de kan ikke gå. Frygt ikke for dem, de kan ikke gøre ondt, men de kan heller ikke gøre godt.”
---------------------------------
Redigeret og forkortet af Lj.
