Fra Truedsicernment.com/18. november 2011.
Vi lever i en tid, der har tendens til at trække på skuldrene, når den konfronteres med fejl. I stedet for at spørge ligesom Pilatus: "Hvad er sandhed?" siger det postmoderne menneske: "Intet er sandhed" eller måske: "Der findes sandhed, men vi kan ikke kende den." Vi har vænnet os til at blive løjet for, og mange mennesker synes fortrolige med den falske forestilling, at Bibelen også indeholder fejl.
Læren om Bibelens ufejlbarlighed er meget vigtig, fordi Sandheden ikke er ligegyldig. Ovenstående spørgsmål reflekterer over Guds karakter og er grundlæggende for vor forståelse af alt, hvad Bibelen lærer. Her er nogle grunde til, at vi absolut skal tro på Bibelens ufejlbarlighed:
1. Bibelen selv hævder at være fuldkommen: "Herrens ord er rene, sølv, der er lutret i diglen i jorden, renset syv gange." (Salme 12:7). "Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen. Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom." (Salme 19:8). "Ethvert ord fra Gud er lutret, han er skjold for dem, der søger tilflugt hos ham." (Ordsp 30:5).
Disse påstande om renhed og fuldkommenhed er absolutte udsagn. Bemærk, at de ikke siger, at Guds ord "for det meste" er rent, eller at Skriften er "næsten" fuldkommen. Bibelen argumenterer for fuldstændig fuldkommenhed, hvilket ikke giver mulighed for teorier om "delvis fuldkommenhed".
2. Bibelen står og falder som en helhed. Hvis det rutinemæssigt blev opdaget, at en stor avis indeholdt fejl, ville den hurtigt blive miskrediteret. Det ville ikke gøre nogen forskel at sige: "Alle fejlene er begrænset til side tre." For at en avis skal være pålidelig i nogen af dens dele, skal den være saglig hele vejen igennem. På samme måde, hvis Bibelen er upræcis, når den taler om geologi, hvorfor skulle man så have tillid til dens teologi? Det er enten et troværdigt dokument eller ikke troværdigt.
3. Bibelen er en afspejling af forfatteren. Det er alle bøger. Bibelen er skrevet af Gud selv, idet Han arbejdede gennem menneskelige forfattere i en proces, der kaldes "inspiration." "Hele Skriften er indblæst af Gud" (2 Tim 3:16). Se også 2 Peter 1:21 og Jeremias 1:2.
Vi tror, at den Gud, der skabte universet, også er i stand til at skrive en bog. Og den Gud, der er fuldkomme, er i stand til at skrive en fuldkommen bog. Spørgsmålet er ikke blot: ”Indeholder Bibelen fejl?"; men: "Kan Gud gøre en fejl?" Hvis Bibelen indeholder faktuelle fejl, så er Gud ikke alvidende, men er selv i stand til at begå fejl. Hvis Bibelen indeholder misinformationer, så er Gud ikke sandfærdig, men er i stedet en løgner. Hvis Bibelen indeholder selvmodsigelser, så er Gud forfatter til forvirring. Med andre ord, hvis Bibelens ufejlbarlighed ikke er sandt, så er Gud ikke Gud.
4. Bibelen dømmer os, ikke omvendt. "For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger." (Hebr 4:12).
Læg mærke til forholdet mellem "hjertet" og "Ordet". Ordet undersøger - hjertet er ved at blive undersøgt. At se bort fra dele af Ordet af hvilken som helst grund er at ændre denne proces. Vi bliver undersøgerne, og Ordet må underordne sig vores "overlegne indsigt”. Men Gud siger: "Menneske! Hvem er du da, siden du går i rette med Gud?" (Rom 9:20).
5. Bibelens budskab må tages som en helhed. Den er ikke en blanding af forskellig lære, som vi har frihed til at vælge fra. Mange mennesker kan lide de vers, som siger, at Gud elsker dem, men de kan ikke lide de vers, som siger, at Gud vil dømme syndere. Men vi kan simpelthen ikke vælge og vrage, som vi vil i Bibelen, og smide resten væk. Hvis Bibelen f.eks. er forkert, hvad angår helvede, hvem siger så, at den taler sandt om Himlen eller om noget andet? Hvis Bibelen ikke formår at få detaljerne rigtige omkring skabelsen, så kan vi måske heller ikke have tillid til detaljerne omkring frelsen. Hvis historien om Jonas er en myte, så er historien om Jesus det måske også. Gud har tværtimod sagt, hvad Han har sagt, og Bibelen giver os et fuldstændigt billede af, hvem Gud er. "I evighed, Herre, står dit ord fast i himlen,” Salme 119:89).
6. Bibelen er vor eneste rettesnor for tro og praksis. Hvis den ikke er pålidelig, hvad baserer vi så vor tro på? Jesus beder om vor tillid, og det gælder også tillid til, hvad Han siger i sit Ord. John 6:67-69 er en smuk passage. Jesus havde netop været vidne til bortgangen af mange, der havde hævdet at følge ham. Så vender han sig til de tolv apostle og spørger: »Vil I også gå jeres vej?« På dette svarer Peter for dem alle, når han siger: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord,” Må vi have den samme tillid til Herren og til Hans livets Ord.
Intet af det, vi har præsenteret her, bør tages som en afvisning af sand lærdom. Bibelsk ufejlbarlighed betyder ikke, at vi skal stoppe med at bruge vores fornuft eller blindt acceptere, hvad Bibelen siger. Vi har fået befaling til at studere Ordet (2 Tim 2:15), og de, der søger i det, får ros (ApG 17:11). Vi erkender også, at der er vanskelige passager i Bibelen, samt oprigtig uenighed om fortolkninger. Vort mål er at nærme os Skriften i ærbødighed og bøn, og når vi finder noget, vi ikke forstår, beder vi flittigere, studerer mere, og hvis svaret stadig undslipper os – erkender vi ydmygt vore egne begrænsninger i lyset af det fuldkomne Guds Ord.
----------------------------
Oversæt. Lj.
