Fra Jesus-lever.dk/Af Eskild Skov Særkjær.
Universet og dets begyndelse [før livet kom til]
Når vi kommer ind på et emne som ’udvikling eller skabelse’, så vil de fleste Kristne nok svare: Vi tror på, at Gud har skabt Verden, som han har sagt det i sit Ord. For ved Gud Ånd, som bor i os, ved vi, at dette er sandt.
Vi behøver ikke at have beviser for at tro. Men alligevel er det trosstyrkende at blive bekræftet i troen. Dertil kommer, at Gud opfordrer os til altid at forsvare og "stride for den tro, der en gang er blevet overgivet de hellige" Jud 3.
Videre skriver Apostlen Peter i sit første brev:"Herren Kristus skal I hellige i jeres hjerter. Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer..", 1 Pet. 3:15.
Men der er også Kristne, som er i tvivl og stiller spørgsmålet: Kan vi stadig tro på det, der står i Bibelen, når udviklingslæren hævder, at det er bevist, at det ikke kan være sket på den måde?
Hvad skal vi svare dem, som er blevet fanget ind af sådanne argumenter, og som her finder en anstødssten for at kunne tro?
I denne første del skal vi se nærmere på, om Darwinismen har lidt ret i deres argumenter, eller, om der videnskabelig set, er beviser for eller indicier på, at alt er blevet til, som der står skrevet i Bibelen?
Darwinismen: En krigserklæring mod Gud som skaber
Der er ingen tvivl om, at Darwinismen, som også bliver omtalt som Evolutionslæren eller udviklingslæren, i realiteten er en krigserklæring mod Gud som Skaberen og opretholderen af alt det skabte i Himlen og på Jorden.
En af Darwinismens største tilhængere, Julian Huxley, som var Charles Darwins tro væbner, har fx sagt det på denne måde: Darwinismen er en erstatning for Gud, Darwinismen har udslettet gudsbilledet fra folkets bevidsthed, og fjernet hele ideen om Gud.
Der er mange lignende citater fra udviklingslærens tilhængere. Charles Darwins teori om altings tilfældighed er blevet modtaget af mange som et kærkomment redskab til at gøre oprør mod Gud, og, som der står i Salme 2:3: "sprænge deres bånd og kaste rebene af os".
Udviklingslæren er med andre ord et forsøg på at få Verden til at kassere troen på Gud. Selvom udviklingslæren bliver præsenteret som ’en videnskab, hvor alt er bevist’, så er det ikke tilfældet. Indenfor al sand videnskab skal enhver ny teori nemlig kunne efterprøves, før den kan blive betragtet som et bevis – eller i det mindste at kunne godtgøre, at teorien er sandsynlig.
Men hvis dette ikke er muligt, bliver teorien kasseret. Til oplysning kan nævnes, at til dato har Darwinismen ikke kommet med et eneste bevis eller indicium på, at de er på rette spor. Årsagen er nemlig, at udviklingslæren ikke er en videnskab, men en tro, som gemmer sig bag ord som naturvidenskab eller udviklingsfilosofi.
Dette afsløres fx også i forordet til den Engelske udgave af Darwins bog: Arternes oprindelse [1972], hvor der står: Evolutionen.. er grundlagt på en ubevist teori – er den så en videnskab eller en tro?
Tro på Evolutionsteorien er altså en nøjagtig parallel til tro på en særskilt Skabelse – begge er opfattelser, som de troende ved, er sande, men indtil i dag har ingen af parterne været i stand til at fremlægge beviser.
Der er altså tale om to slags tro, som står overfor hinanden. På den ene side en tro på, at alt er skabt af Gud, som det er beskrevet i Bibelen, på den anden side en Steistisk tro på, at alt er tilfældigt, og som følge deraf skal mennesket ikke stå til ansvar overfor Gud for de handlinger, det begår.
Men inden vi skal se nærmere på Udviklingslærens teori om, at alting begyndte tilfældigt med Big Bang, en kæmpeeksplosion i Verdensrummet for 15-20 milliarder år siden, skal vi først se lidt på Bibelens omtale af det fantastiske Univers, som Bibelen siger, at Gud har skabt, og hvis storhed bliver bevidnet af Kosmologien [= læren om kosmos/universet, dets struktur og udvikling].
Beskrivelsen af Gud, som "i begyndelsen" skabte Himlen og Jorden
Vi begynder med det første vers i Bibelen, hvor der står: "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden".
Dette bliver fastslået som en kendsgerning gennem hele Bibelen, hvor Gud bliver omtalt som ’din skaber’, fx Esaj 54:5 og 51:13, eller som ’himmelens og jordens skaber’, fx i Salme 121:2, hvor salmisten på spørgsmålet om, hvorfra han kan få hjælp, selv svarer på dette og udbryder: "Fra Herren kommer min hjælp, fra himlens og jordens skaber".
Bibelen kommer ikke nærmere ind på, hvornår Gud skabte himlen og jorden. Nogle mener, at det gjorde Gud samtidig med, at han skabte mennesket og alt liv på Jorden for ca. 6000 år siden. Andre mener, at det sagtens kan havde været meget tidligere. For ordene ’i begyndelsen’ kan nemlig godt referere til det, som fandt sted - i den samme begyndelse, som Johannes beskriver det i sit evangelium.
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved Ham, og uden ham blev intet til at det, som er", Joh 1:1-3.
Denne betydning kommer da også frem på Hebraisk i 1 Mos. 1:1, hvor ordet ’bereschit’, som er oversat til ’begyndelsen’, ikke direkte henviser til Skabelsen – men derimod til Gud, som var i begyndelsen – og som derfor også er den eneste, der kunne skabe Himlen og Jorden.
Det første vers i Bibelen kunne derfor mere korrekt være oversat således: ’Gud, der eksisterede før alt andet, skabte himlen og jorden’. Ud fra disse to vers fra henholdsvis Joh 1 og fra 1 Mos 1 kan vi konkludere følgende:
1. I begyndelsen var/er Gud. Det betyder, at Han eksisterede forud for alt andet.
2. Gud skabte Himlen og Jorden, og alt på den, som det er beskrevet i Bibelen.
Det er troen på disse to udsagn, som Darwinismen af al magt har forsøgt at tilintetgøre nu i 150 år.
Som jeg nævnte det før, så kan Udviklingslærens grundsætninger betragtes som en krigserklæring mod Gud og Hans Skaberværk. Det er nemlig kun ved at miskreditere/ringeagte troen på Gud og Hans Skaberværk, som har givet Darwinismen den gennemslagskraft, som tilfældet er.
Men før vi skal se nærmere på, og imødegå Udviklingslærens mange påstande – skal vi først se lidt mere på, hvad der står i Bibelen om Gud som Himlen og Jordens Skaber og opretholder.
På mange sprog kan ordet ’himlen’ referere til den blå himmel, som vi ser over os. Den kan også være en beskrivelse af det sted, hvor Gud er, nemlig dér, hvor Jesus har lovet at gøre en plads rede til os, hvorefter Han kommer igen for at hente os hjem til sig, Joh 14:2.
Men himlen kan også være en beskrivelse af det gigantiske univers, og det er sidstnævnte betydning, som ligger bag ordet i eksempelvis 1 Mos 1:1.
Det er også denne betydning, som ligger i ordene fra Esaj 40:26, hvor Gud siger: "Løft jeres blik til Himlen og se: Hvo skabte disse [stjernerne]? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke én eneste mangler."
Det kan være svært for os mennesker at fatte noget så stort. For Gud erklærer jo her, at Han har skabt alle stjerner i universet og givet dem navne. Måske henviser ’stjernernes hær’, som vi læste det, til galakserne?
Vi skal et øjeblik lytte til Kosmologiens verden for at forstå universets storhed.
Enorme tal og en uhyre orden såvel som præcision i Universet
I 2003 gættede man indenfor Kosmologien på, at der er mindst 70 trillioner stjerner derude. Det svarer til 70.000 milliarder [et 7-tal, efterfulgt af 16 nuller]. Det er mange!
Men i dag ved forskerne, at der er mindst 4 millioner trillioner stjerner [et 4-tal, efterfulgt af 22 nuller], altså 60 gange så mange stjerner som for 8 år siden. Og hvad mon de siger, når der er gået 8 år mere?
Disse stjerner er igen fordelt på 200 milliarder galakser. Det er så ufattelig mange, at nogle milliarder fra eller til ikke siger os så meget.
