Af Anna Bjørner.Evangeliebladet 16. april 1930.
Jo! Vi læser hos Jeremias, der er Kong Zedekias’ Bedstefader (2 Kong 24:18) om ”Kongens døtre”, som flygter fra Kaldæerne til Ægypten i følge med deres Olderfader Jeremias og Skriveren Baruk. (Jer 43:6).
Og se så, hvad Gud siger om Zedekias’ datter, den unge Prinsesse Tamar, hos Profeten Ezekiel 17. kap. Ezekiel fremsætter en lignelse om en stor ørn, som tog toppen af et cedertræ på Libanon og plantede af dets kviste et nyt vintræ, hvilket bøjede sig til en anden ørn.
Han forklarer om Jekonias’ bortførelse og Zedekias’ indsættelse til Konge og dennes frafald fra Kongen af Babel, idet han søgte hjælp hos Kongen af Ægypten. Og Guds dom lyder: ”Og jeg vil udbrede mit garn over ham - - og føre ham til Babel og dèr gå i rette med ham for hans troløshed. - - Så siger den Herre: men jeg vil tage af det høje cedertræs top og plante; af dets øverste kviste vil jeg afbryde et spædt skud (Zedekias’ datter) og plante det på et højt og fremragende bjerg."
"På Israels (ikke Judas’) høje bjerg vil jeg plante det, og det skal få grene og bære frugt og blive til et herligt cedertræ; og allehånde fugle - - - skal bo under dets grenes skygge.” (Et mægtigt Rige, som hersker over mange folkeslag).
Med denne profetiske lignelse ender den Bibelske beretning om det sidste ”spæde skud” af Juda Kongeæt. Men Irlands historie tager tråden op og fortæller, at der en dag lagde et skib til ved Irlands kyst, og om bord var der en gammel Profet fra ”Jødeland” og hans Skriver Bruch (Baruk) samt en ung, dejlig Prinsesse af Juda Kongehus, Tamar Tephi, som havde med sig Judas Scepter og Kroningssten, hvorpå alle Konger i Juda var blevet kronede.
Prinsessen ægtede i Irland Kong Hermon af Dans stamme, og fra dette par nedstammer det Engelske Kongehus. På ”Jehovas Trone”, overført til de Britiske øer, sidder der i øjeblikket en ætling af Kong David og hersker over ”en nation og en samling af nationer”.
Da han blev salvet til Konge på Kroningsstenen, som i sin tid var ført fra Irland til Skotland og derfra til London, hvor den grove Klippesten er indsat i Tronstolen, som står i Westminster Abbey, da udtalte Ærkebiskoppen disse ord: ”Vær salvet med den hellige olie, som Konger, Præster og Profeter blev salvede, og som Kong Salomon blev salvet til Konge af Zadok, Præsten, og Natan, Profeten, således være du den salvede, velsignede og helligede Konge over dette folk, som Herren, din Gud, har givet dig at styre og lede.”
Se til slut Profetierne om Israels ti stammer – hvad de skulde blive og eje i denne Evangelietidsalder, og hvad Storbritannien er og har.
1. En stor nation med et stort navn.
2. Eje deres fjenders ”port”. (Alle havindgangene kontrolleres af de Engelsktalende folk) 1 Mos 22:17.
3. En nation og en samling af nationer. 1 Mos 35:1.
4. Under den Nye Pagt skulde de være Kristne – i national betydning: Hos 1:10; 2:23.
5. Ypperst blandt Nationerne: Jer 31:7.
6. Manasse-Israel skal blive ”et stort folk”, men Efraim-Israel skal blive ”større end han” (Amerika - Britannien): 1 Mos 48:19.
7. En mangfoldighed ”som himlens stjerner”, som ”sand”, som ”Jordens støv” – ”formeres som fisk”: 1 Mos 28:14; 32:12; Esaj 54:1-17.
8. De skulle plantes på deres ”eget sted” og ikke vandre mere derfra og ikke ”uroes mere af uretfærdighedens børn” – deres fjender. Stedet lyder: ”Og jeg vil berede mit folk Israel (altså de 10 stammer) et sted og plante det, for at det må bo på sit sted – o. s. v.” 2 Sam 7:10.
Dette sagde Herren gennem Profeten Natan, da David sad i ro og herskede over alle 12 stammer; men ikke mange år efter var folket splitte i to nationer og Israel ført til Assyrien, hvorfra det vandrede til ”sit eget sted”, som Profeten Natan havde forudsagt det.
9. Dette sted kaldes: ”Havets øer”, ”øerne i det fjerne”, i ”Nordens Land”: Esaj 11:11-12; 24:15; Jer. 31:10; 3:18.
10. Dette land skal blive for lille for deres mangfoldighed: Esaj 49:20.
11. En søfarende nation: 4 Mos 24:7; Salm 89:26.
12. Uovervindelige som militær-magt: Mika 5:6-8.
13. Nationalt emblem Løven (der siges, at alle de lande, som fører Løven i deres Våben, er af Israels 10 Stammer): 4 Mos 23:24. (Kongeflaget Davids Harpe – det samme fører den Engelske Konge).
14. En Velsignelse for andre nationer som Guds vidner: Esaj 43:7-21; 27:6; Mt. 21:43.
15. Ejere af et stort ikke-Kristent Rige: Salm 111:6.
16. Enorme rigdomme, så de kan låne til alle nationerne – men ikke selv behøver at låne. Også styre andre Nationer, men ikke selv blive styret af dem: 5 Mos 15:6.
17. Kendt som en Sæd, Herren har velsignet: Esaj 61:9.
18. De skulle udbredes mod Vest, Øst, Nord og Syd: Amerika, Indien, Australien, Afrika, Ægypten – Jerusalem i 1917. Hele Landområdet fra Nilen til Eufrat, som af Gud var lovet Abrahams Sæd efter Kødet, er nu (i 1930) under BRITISK MANDAT. (1 Mos 15:18).
-------------------------------------------------------------------------
Enhver må selv bedømme ud fra Bibelen, om det forholder sig sådan.
