Mens vi venter på bomberne.

Fra D-intl.com/
14. januar 2015.

Der er kun meget få farlige ”Islamister”, mener den Danske justitsminister. Alligevel synes hun nærmest at være i panik.

Danske politikere, der gennem årtier har set gennem fingre med en stort set ubegrænset Muslimsk indvandring, har de seneste dage stået i kø ved håndvasken. Efter at have bragt Danmark i fordærv med deres snak om alle religioners lige værd, konventioner og ”vores ansvar” for alverdens flygtninge, ruller de sig ud med bekymret snak om faren fra vilde ”Islamister”.

Ifølge politikerne er der ganske vist meget få af dem. Som den socialdemokratiske justitsminister Mette Frederiksen siger til Berlingske: ”Det er hverken en religionskrig eller Vesten mod resten af verden. Det er derimod en krig mellem nogle få ekstreme og udemokratiske mennesker mod de fleste andre.”

Man må virkelig tage hatten af for alt det, som disse få ekstreme mennesker har fået udrettet. De har f.eks. ødelagt store dele af Irak og Syrien, Yemen, Sudan, Somalia, Nigeria, Mali, Pakistan og Afghanistan. De har også godt fat i Saudi-Arabien, hvor frække bloggere får 1000 piskeslag og kvinder ikke må køre bil.

Det lyder jo ikke særlig demokratisk. Holder disse ”få ekstreme og udemokratiske mennesker” aldrig fri? Skal de ikke på ferie en gang imellem? Tydeligvis ikke. De knokler døgnet rundt og nu har nogle af disse ganske få rådne æbler forlagt deres operationsområde til Europa.

Sidste uge var det Paris, det gik ud over. Tidligere var det London, Madrid, New York og Bruxelles. I morgen bliver det København, og så er det jo vigtigt, at politikere som Mette Frederiksen kan henvise til, at de sandelig tog bladet fra munden i god tid, inden blodet flød.

Nu skal vi pludselig ikke være naive, siger den dybt naive justitsminister. ”Vi er nødt til at have en effektiv efterretningstjeneste for at sikre Danskernes sikkerhed”, meddeler hun til Berlingske. Og sandelig om hun ikke også ”arbejder på” at få Danskere, der kæmper mod Danske styrker, dømt for landsforræderi.

Til DR siger hun: ”Hvis man rejser fra Danmark og tilslutter sig Islamisk Stat og kæmper imod Danske soldater, så mener jeg, at man begår landsforræderi.”

Hun ymter også noget om behovet for en ”intelligent grænsekontrol”, hvilket er ganske imponerende i betragtning af, den regering hun er medlem af, standhaftigt har nægtet at kontrollere Danmarks grænser. Det mente regeringen nemlig ikke var særlig intelligent.

Hun overvejer desuden at afsætte flere ressourcer til Politiets Efterretningstjeneste. Det lyder lovende. Blot skal det bemærkes, at der er behov for en gigantisk udvidelse af politistyrken, hvis det skal batte noget.

Ifølge Tysk politi skal man bruge 60 betjente for effektivt at holde øje med 1 (én) hellig kriger. Så hvis vi antager, at 100 ”Danskere” enten deltager i Islamisk Stats grusomheder eller har gjort det, skal der altså afsættes 6000 politifolk til opgaven, hvilket er ca. halvdelen af styrken.

Al-Qaeda, al-Nusra, Boko Haram, Det Muslimske Broderskab og hvad de nu alle sammen hedder behøver altså kun at sende et par hundrede toptrænede Muhammedanere til Danmark for at få ordensmagten til at bryde sammen. Man skulle derfor tro, at politikerne gjorde alt, hvad de kunne. for at ekspedere så mange hellige krigere så langt væk fra Danmark som muligt. Men de prøver tvært imod at holde på dem.

Således forlanger oppositionens leder, Lars Løkke Rasmussen (V), at man skal forhindre unge i at rejse til Syrien og Irak for at kæmpe for Islamisk Stat. Det må forstås sådan, at han hellere vil have, at de kæmper for Allahs sag her i landet.

Hvis det ikke er hensigten, skulle vi jo ikke lægge hindringer i vejen for ”unge”, der vil ned og deltage i de Muslimske løjer. Blot man sørgede for, at de aldrig mere satte deres ben i Danmark. Men det ville selvfølgelig kræve en grænsekontrol, der er noget mere intelligent, end noget som den nuværende regering og opposition kan finde på.

Det ville også kræve et effektivt opgør med EU og med den blødsødenhed, der besjæler regering og folketing. Det kommer ikke til at ske. Politikerne vil hellere have blod i de Danske gader – og det skal de nok få.