Fra Virtualjerusalem.com/30. januar 2014.
Den 24. september underrettede Irans Præsident nogle journalister om, at Israel ikke har "nogen historiske rødder i Mellemøsten”. Nu kommer der en masse gode jokes om denne uvidende mand, men alvorligt talt, han har i det mindste udtrykt en vigtig sandhed: Han erkender, at Israels historiske tilstedeværelse i Verden har betydet noget siden antikken – og stadig betyder nok til at benægte den.
Men Bibelen afbilder en Israelsk-Jødiske befolkning og regering på dette sted fra det 12. århundrede f.Kr., og den fortsætter indtil afslutningen af Bibelens historie omkring 800 år senere. Men hvordan kan vi vide, om dette er sandt? Som forsker kan man ikke bare sige: "Bibelen fortæller os det." Vi har brug for beviser, der kan forelægges en ærlig person, uanset om denne person er religiøs eller ej, Jødisk eller Kristen, fra en anden religion, slet ingen religion eller fra Mars.
Der er fundet tusindvis af Hebraiske inskriptioner over hele landet.
I første omgang: Landet er fyldt med Hebraiske indskrifter, så jeg begynder med det. Disse er ikke bare lejlighedsvise inskriptioner på et stykke keramik eller udhugget i en væg. Eller skal vi begynde med en eller to af de berømteste arkæologiske fund. Der er nemlig tusindvis af inskriptioner. De kommer fra hundredvis af udgravede byer. De er på det Hebraiske sprog, og de omfatter folks navne, der bærer former for deres Guds navn: JHWH. Det vil sige navne som:
Hoshaiah, som betyder "JHWH Frelst"
Ahijah, som betyder "JHWH er Min Bror"
Shemariah, som betyder "JHWH Vågede"
Indskrifterne henviser også til deres Konger. De omfatter frimærker og segle fra officielle dokumenter. De kommer fra de grave, hvor mennesker blev begravet, og de nævner folk, som er nævnt i den Hebraiske Bibel. De omfatter formuleringer, der også ses i den Hebraiske Bibel, og de afspejler et udbredt samfund, hvis dominerende sprog var Hebraisk. I dette samfund spiste man ikke svinekød, men tilbad en Gud ved navn JHWH.
Jeg var tilfældigvis til stede, da en anden vigtig inskription i Jerusalem blev opdaget. Lige under Church of Scotland i Jerusalem, i en Jødisk grav fra det syvende århundrede f.Kr., var der en sølv-cylinder med disse ord indgraveret:
"Må JHWH velsigne dig og bevare dig. Må JHWH lade sit ansigt skinne på dig og give dig fred."
Det er ordret fra velsignelsen i den Hebraiske Bibel (4 Mos 6:24-26). Det er bare én inskription. Den meget anerkendte lærde, Jeffrey Tigay fra University of Pennsylvania, opsummerer: "Navnene på mere end 1.200 Israelitter fra før landflygtigheden er kendt fra Hebraiske og udenlandske indskrifter, der henviser til Israel." Af disse har 557 navne med JHWH som deres guddommelige element, og 77 har navne med El.
Alle vidste, at Israel var der: Egypten, Persien, Assyrien, Babylon, mfl.
Med hensyn til de udenlandske indskrifter henviser tekster fra de nærliggende lande til et folk og til deres Konger, deres regering, deres hære og deres byer. Det grundlæggende faktum er: Alle vidste, at Israel var der: Egypterne, Assyrerne, Babylonierne, Aramæerne, Moabitterne og Perserne. Farao Merneptah (1213-1203 f.Kr.) refererer til Israels folk på en mindesten. Farao Shoshenk I (c. 945-924 f.Kr.) beskriver sit felttog, hvor han henviser til byer i Israel (herunder Ayalon, Beth-Shan, Megiddo, Rehob og Taanach).
Den Assyriske Konge, Shalmaneser III, nævner Kong "Akab Israelitten" blandt sine modstandere i sit monument i Kurkh og afbilder Kong Jehu på sin sorte Obelisk. Syv andre Assyriske Kejsere henviser også til Israel og Juda, og nævner Konger, der er også nævnt i Bibelen. De Babyloniske kilder henviser desuden til Jøderne og deres monarki i årene efter, at Babylon erstattede det Assyriske rige.
Og posten fortsætter, da Perserne erstattede Babylonerne, som dokumenteret i ”Cylinder of Cyrus”, den Persiske Kejser. Kyrus' dekret i 538 f.Kr. lod de landsforviste Jøder vende tilbage til deres land. Det blev efterfulgt af en tilstrømning af Jøder. Der var befolkningstilvækst fra Darius I’s regeringstid til Artaxerxes I.
Det land, som Babylonierne havde erobret, blev genoprettet som Juda (yehud medintha) i det Persiske imperium. Vil du høre noget ironisk? Persien, nu kaldet Iran, det land, der reetablerede Jødernes land i Bibelsk tid, har nu en Præsident, der siger, at Israel ingen rødder har der.
Fra denne periode kommer også ”Elephantine”-papyrusrullerne, en samling dokumenter, som indeholder breve fra det Jødiske samfund i Egypten i det femte århundrede f.Kr. til det Jødiske samfund i Jerusalem.
Tættere på hjemlandet, lige overfor floden Jordan i Israel var Moab i det, der nu er Jordan. I det niende århundrede f.Kr. rejste deres Kong Mesha en mindesten, der henviser til Israel og deres Konge Omri. Den henviser også til Davids Kongehus. En inskription, rejst af en Aramæer (der i dag findes i Syrien) henviser også til en Konge af Davids hus. I alt henviser disse gamle tekster til 15 Konger i Israel og Juda, der er kendt fra Bibelen, og alle er nævnt i de rigtige perioder.
