Fra Hbcnyc.org/
Af Matthew Recker.
(Læs som pdf-fil her)
1 Kor 14:20-40
Der er i dag i kristne kredse en meget populær bevægelse, almindeligvis kaldet den Karismatiske bevægelse. Denne bevægelse overskrider enhver menighedsgrænse. Den Karismatiske bevægelse er infiltration af Pinsebevægelsens teologi i alle trosretninger: Baptister, Metodister, Katolikker, Anglikanere for at nævne nogle få.
Hjertet i Pinsebevægelsens teologi er troen på, at dåben med eller fylden af Helligånden bliver bevidnet ved at tale i tunger. Mange oprigtige mennesker er involveret i denne bevægelse, og det er ikke mit mål at være negativ eller kritisk, men at give en Bibelsk holdning til, hvorfor vi ikke er en del af denne Karismatiske bevægelse. Ordet ”Karismatisk” kommer fra det græske ord karisma, som betyder gave.
Den Karismatiske bevægelse understreger helbredelsens nådegave, mirakler og tungetale. Mange af jer har måske enten besøgt eller engang været medlem af en Karismatisk kirke. Hvorfor er den blevet sådan en folkebevægelse i dag?
Bevægelsen er en reaktion på den mangel på liv og den kulde, man finder i mange dominerende konfessionelle kirker. Folk er trætte af den mangel på liv, som findes i så mange kirker i dag, og er på udkig efter spænding, varme og kærlighed. De fleste af de dominerende trosretninger i USA har fornægtet Guds ord og er blevet sociale klubber.
Folk er trætte af den åndelige livløshed. Den Karismatiske bevægelse appellerer til følelserne. Folk kan lide at være følelsesmæssigt opladet. Karismatiske prædikanter har sammenlignet tungetale med "sødmen af ferskner, som du ikke kan kende, før du smager den selv."
Problemet er imidlertid, at det er så oplevelses-centreret, at sandheden i Skriften ofte overses. Erfaring kan ikke diktere læren! Folk er på udkig efter tilfredsstillelse, og mange loves, at de kan finde denne tilfredsstillelse ved at tale i tunger.
I Korinth var der hedenske religioner eller mysteriereligioner, der praktiserede ekstatiske ytringer og følelsesmæssigt kaos. De drak og dansede sig ind i vanviddet, indtil de kom ind i en halvt bevidstløs eller endda en helt bevidstløs tilstand. Når de var i denne tilstand, talte de ofte i tunger, som menes at være gudernes sprog, og de troede, at dette var den højeste form for fællesskab med Gud.
Der er intet mirakuløst ved ekstatisk pludren; mange hedenske religioner gør det, og det er intet andet end hedensk religion, der kryber ind i kirken.
Mange i den Karismatiske bevægelse mener, at tungetale er afgørende for åndeligheden. Hvor ofte fortæller folk mig ikke, at de frelses, helliges og fyldes med Helligånden. Det betyder, at de har talt i tunger. Dette bliver ofte sidestillet med at være åndelig. Hvis du kommer i en Karismatisk kirke og ikke taler i tunger, vil du blive betragtet som en, der "ikke har". Der er en form for pres i mange af disse kirker for at tale i tunger. Nogle Karismatiske kirker går så langt som til at sige, at du skal tale i tunger, hvis du er frelst.
Tungetale kan være vanedannende. Ben Byrd, en tidligere Karismatiker, skriver: "At tale i tunger er vanedannende ... for vanen plus den psykiske højde, det bringer, plus stimulationen af kødet er lig med en praksis, der er svær at give slip på." Folk har en oplevelse, og denne oplevelse bliver vigtigere end Bibelen selv.
Forstå dette om tungetale: den er kun nævnt i tre bøger i Bibelen: Mark, ApG (2, 10, 19) og 1 Kor. Tungetale er ikke nævnt i Romerbrevet, hvor Paulus opstiller en liste over de åndelige gaver (Rom 12). Tunger er ikke nævnt i Efes, selvom tungetale blev brugt under Paulus’ virke i byen (ApG 19). I 1 Kor skriver Paulus og irettesætter kirken for deres misbrug af den gave, og giver dem passende retningslinjer for udøvelsen af den. Det følgende er en kort oversigt over den eneste læremæssige epistel, der beskæftiger sig med tungetale.
1 Kor 12: Fundamentet for åndelige gaver. Ikke alle har den samme gave! At sige, at alle kristne skal tale i tunger, er et falsk koncept!
1 Kor 13: Miljø for åndelige gaver: Kærlighed. Åndelige gaver er ikke til ens egen personlige tilfredsstillelse eller opbyggelse. Kærligheden søger ikke sig selv.
1 Kor 14: Misbrug af åndelige gaver. Kirken i Korinth savnede ikke åndelige gaver, men de manglede åndelighed! Tungetale uden tolkning var uden formål! Den Korintiske kirke var fuld af problemer: splittelse, moralsk kompromis, brødre, der indbragte brødre for retten, skilsmisser, misbrug af frihed og endog afgudsdyrkelse blev praktiseret. Korinth havde troende med nådegaver, men de misbrugte gaverne. Paulus skriver til dem for at give dem Guds korrektion af problemet og for at fortælle dem, hvordan de skulle udøve deres gave. Den nådegave, der blev mest misbrugt, var tungetalens nådegave, og jeg tror, det samme kan siges i dag om mange kirker!
Hvilke tunger findes ifølge Bibelen? En tunge refererer enten til det fysiske organ i vores mund (Jakob 3) eller til et sprog. Tungemålsgaven var evnen til at tale et sprog, uden nogensinde at have studeret det pågældende sprog. Tungetale som Gud-villet var aldrig en plapren eller en ekstatisk ytring. Alle kan lære at plapre, men hvem kan tale Spansk, Fransk, Egyptisk osv. uden nogensinde at have lært det? Nogle siger, at nutidens tungetale er ”engles tale”. Der er ingen beviser for, at engle taler i nogle ekstatiske ytringer, men snarere talte engle, når de talte, et forståeligt menneskesprog (se Matt 1:20-23; Lukas 2:10-14). ”Engles tungemål” var tale af Guds tjenere, der trofast overbragte Guds budskab med kraft og veltalenhed.
Tunger er så misforstået og misbrugt, fordi folk ignorerer formålet og principperne i udøvelsen af tungetale. Lad os først se på det Bibelske formål med tungetale, 1 Kor 14:20-22
Paulus fortæller os, at tungetale var et tegn for det vantro Israel om en dom, der var på vej.
"Derfor er tungetale et tegn, ikke for de troende, men for de ikke-troende."
Tunger er et tegn. Hvad er tegn til? De peger på noget. Hvis du kører til New York City langs New Jersey Turnpike, vil du se skilte langs vejen, der viser dig vej til New York City. Du vil se et skilt, der siger "New York City: 200 miles" Så vil du se et andet, når der er 100 miles og 50 miles, indtil du kommer til New York City. Når du er passeret New York City, er der ikke flere tegn (vejskilte). Skiltene har fuldført deres formål, og når du har passeret det. skiltene pegede på, vil de stoppe.
Da formålet med tungetalen som tegn for Israel var til ende, var der ingen yderligere grund til tegngaven. Paulus skriver i 1 Kor 14:20-21: ”Brødre, vær ikke børn i klogskab! I ondskab skal I være små, men voksne i klogskab. I loven står der skrevet: Ved folk med fremmede sprog og ved fremmedes læber vil jeg tale til dette folk, og selv da vil de ikke høre på mig, siger Herren.”
Paulus citerer fra loven i Femte Mosebog 28:49-50: ”HERREN skal rejse et folk fra det fjerne imod dig; fra jordens ende kommer det, ligesom ørnen, der slår ned, et folk, hvis sprog du ikke forstår, et folk med hårde ansigter, som ikke tager hensyn til gamle og ikke viser barmhjertighed mod unge.”
Et kendetegn på Guds dom ville være mennesker, der marcherede gennem Israel og talte sprog, de ikke forstod. Der er klart ment bogstavelige sprog i kontekst af dommen på grund af Israels ulydighed.
Esajas 28:11: ”Med stammende læber og på et fremmed sprog taler han til dette folk.”
Assyrerne opfyldt denne profeti ved at invadere Israel og indtage landet. Deres sprog ville lyde som stammen. Bogstavelige sprog, som Israel ikke kunne forstå, er igen den klare mening. Israel ville på grund af ulydighed være under Guds dom og blive bragt i fangenskab. Det var et budskab om dom: Esajas 33:19: ”Du ser ikke mere det barbariske folk, et folk med fremmed sprog, som man ikke forstår, med stammende tunge, som man ikke fatter.”
Eftersom Paulus citerer fra loven, henviser han til profetier, der klart vedrørte Israel. Derfor er "dette folk" i 1 Kor 14:21 Israel og kun Israel. Tungemålsgaven var evnen til at tale et sprog, som man ikke havde lært, med henblik på at demonstrere den mægtige Guds kraft for den vantro nation, Israel.
Hver gang, der blev talt i tunger i Apostlenes Gerninger, var der Jøder til stede. Dette er afgørende at forstå. Hvis der i dag bliver talt i tunger, må det opfylde dette Bibelske formål. Det sande Bibelske formål med tungetale var at advare Israel om en kommende dom, som igen ville fjerne dem fra deres land.
Hvorfor var Israel på Paulus’ tid blevet et ulydigt, ikke-troende folk? De havde været ulydige mod Gud og afvist Jesus, Guds Søn som deres Messias. Halvtreds dage efter Jesu opstandelse - på Pinsedagen - kom Helligåndens fylde. En mægtig brusende vind fyldte templet i Jerusalem. Tunger af ild satte sig på lederne af den tidlige kirke. Så indgav Ånden dem at tale, og de talte i forskellige sprog ligesom alle de Jøder, der var til stede (ApG 2:1-12).
Men de Israelitiske ledere i landet afviste Helligåndens kraftfulde komme. De fortsatte med at forfølge de troende, som prædikede Jesus og opstandelsen. De åndelige ledere i Israel ikke alene afviste Jesus som Messias, men også Helligånden. De pådrog sig Guds dom og den kommende ødelæggelse af templet. Men Gud ville give dem et sidste tegn på den kommende dom, og det var den mirakuløse evne til, at nogle i den tidlige kirke talte på sprog, de aldrig havde lært. Denne kraft godtgjorde sandheden i Kristi evangelium, for hvordan kunne de pludselig tale et sprog, de aldrig tidligere havde lært?
Få år efter brevet til Korinterne - i år 70 e.Kr. - fejede Titus, den romerske general, ind over Jerusalem og spredte nationen Israel indtil 1948! Selv i dag, hvor Israel er en nation, har de ikke adgang til Tempelbjerget. I 70 e.Kr. blev templet fjernet fra Israelitternes kontrol, så de ikke kunne ofre, som foreskrevet i Moseloven.
Tungetalens gave peger klart på denne dom. Da dommen var gennemført, var formålet med tegnet ikke længere eksisterede! Dette er grunden til, at tungemålsgaven ophørte (1 Kor 13:8). Bibelen siger, at tungetale "skal ophøre". Kirkens historie dokumenterer også klart et ophør af denne gave.
I dag begærer mange denne gave, mens andre går på seminarer eller aftenskoler for at lære at tale i tunger. Andre igen beder og beder. Mange går fra kirke til kirke og går frem til håndspålæggelse. Men hvad er formålet? Tungetale blev ikke givet som et tegn til den, der taler i tunger, om at han selv er frelst eller har kraften fra Helligånden. Det eneste tegn, du skal have på, at du er frelst, er, at Jesus Kristus opstod igen! Jesus siger, at en ond og vantro slægt kræver tegn!
Tungetale er heller ikke et tegn for at vise andre, at man er frelst. Og tungetale er ikke nogle glade oplevelser for at drage den person, der taler, tættere på Gud. Tungetale skal ikke bruges som et privat bønnesprog. Tungetale kom ikke for at opbygge den, der taler. Det er et misbrug af tungetale, som Paulus korrigerer. Det er ikke formålet.
Det eneste formål med tungetale er som et tegn for det vantro Israel. Hvis du er uenig med mig, så studer din Bibel og find noget andet, og kom så til mig, for jeg vil gerne vide det!
Det andet store punkt, vi må overveje, er udøvelsen af tungetale (v. 26-40). Paulus leverer en liste over retningslinjerne for at tale i tunger, og hvis disse blev fulgt, ville al tungetale sandsynligvis blive fjernet fra vore kirker!
For det første var tungetale til opbyggelse (v. 26). Tungetale var ikke til egen tilfredsstillelse eller for at vise sig selv eller andre, hvor åndelig jeg er, men for at opbygge andre i Kristi legeme.
For det andet skal tungetale være et egentligt sprog, ikke volapyk (v.27).
For det tredje måtte ikke mere end tre mennesker tale i tunger ved en enkelt tjeneste (v.27).
For det fjerde måtte tungetale ske en ad gangen eller "efter tur." Det måtte aldrig ske på samme tid. To eller flere personer måtte aldrig tale i tunger på samme tid.
For det femte skulle tungetale fortolkes. Dette er ikke valgfrit. Det er en nødvendig forudsætning for tungetale.
For det sjette er forvirring eller uorden ikke fra Gud. (v.33) Forvirring er "tumult eller mangel på stilhed."
Carol Wimber skriver om en oplevelse i hendes og hendes mand, John Wimber’s menighed. John Wimber praktiserer tungetale. "En fyr, Tim, begyndte at hoppe. Hans arme slyngedes ud, og han faldt om, men en af hans hænder ramte ved et uheld et mikrofonstativ, og han rev det med ned. Han blev viklet ind i ledningen med mikrofonen ved siden af sin mund. Så begyndte han at tale i tunger, og lyden kunne høres over hele rummet. Størstedelen af de unge mennesker rystede og faldt om. På et tidspunkt lignede det en scene fra en slagmark;.. kroppe overalt, folk græd, jamrede, og talte i tunger - en meget råbende og larmende adfærd. Og der var Tim midt i det hele, pludrende ind i mikrofonen."
Dette lyder for mig som massehysteri!
For det syvende talte kvinder aldrig i tunger ved gudstjenesterne (V.34 ).
For det ottende, anerkend disse bud fra Herren (v.37, 38).
Med disse regler i tankerne siger Paulus i konklusionen til sin tale om åndelige gaver, "forbyd ikke tungetale" (v.39). De, der godkender tungetale, citerer ofte dette vers, men Paulus skriver det først efter at have fastsat specifikke retningslinjer.
Lad mig til slut fremhæve nogle af farerne ved tungetale.
Der lægges vægt på over-bibelske åbenbaringer. Hele tunge-bevægelsen har lagt vægt på "friske åbenbaringer fra himlen." For mange Karismatikere er tungetalens budskab vigtigere end det skrevne Guds ord, for det er ”up to date” og moderne. Dette er ikke sandt! Det skrevne ord er tilstrækkelig for alle vore åndelige behov! Vi må ikke tilføje eller tage noget bort fra Bibelen!
For mange bliver tegn og undere vigtigere end Jesu Kristi mægtige værk. Et udtryk, der bruges af Den tredje Bølges Karismatikere, er "Power Evangelism." Helbredelse, tungetaler, såkaldte overnaturlige fremvisninger af mirakler træder i stedet for forkyndelsen og undervisningen i Guds ord, Bibelen.
Tungetale forener mange trosretninger, især med Den Romersk-Katolske kirke. Vi har ikke brug for falsk enhed med den Romersk-Katolske kirke eller de Økumeniske fejltagelser i Økumenisk Evangelisering.
Vi har brug for Bibelsk enhed, baseret på sandheden i Skriften. Enhver bevægelse, der fører til enhed med Romersk-Katolsk religiøsitet, er et redskab for Djævelen. Den Karismatiske bevægelse vil skabe en falsk enhed, der ikke er baseret på sandheden i Skriften, men på følelsesbaserede oplevelser.
Vi har brug for Bibelsk enhed, baseret på sandheden i Skriften. Enhver bevægelse, der fører til enhed med Romersk-Katolsk religiøsitet, er et redskab for Djævelen. Den Karismatiske bevægelse vil skabe en falsk enhed, der ikke er baseret på sandheden i Skriften, men på følelsesbaserede oplevelser.
