Fra Discoverrevelation.com/ (Som pdf-fil til udskrift her)
Slaget ved Armageddon.
Slaget på Gud den Almægtiges store dag.
- Dette dækker Åb 19:11-21, der primært handler om Kristus som den retfærdige kriger, for vi ser, Han kommer til at kæmpe mod Satans hær i det, der ofte kaldes "slaget ved Armageddon", men som i virkeligheden er en krig, eller et fremstød på Gud den Almægtiges store dag.
Denne krig bliver nødvendiggjort af den djævelsk onde ærgerrighed hos mennesker og deres onde kilder til magt, Satan.
Herren selv fortæller, hvornår denne kamp vil finde sted: "Straks efter trængselen i de dage" skal solen formørkes, og månen skal ikke give sit lys, stjernerne vil falde ned fra himlen, og himmellegemerne vil blive rystet.
Matt 24:27-31:
"For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være. Hvor ådslet er, dér vil gribbene flokkes. Men straks efter trængslen i de dage skal solen formørkes og månen ikke skinne og stjernerne falde ned fra himlen og himlens kræfter rystes. Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden.”
Den glorværdige tilsynekomst vil finde sted "straks efter trængselen i disse dage," det vil sige ved slutningen af Trængselstiden og før Tusindårsriget. Herren vil tilrettelægge sit komme til det mest dramatiske tidspunkt i historien. Antikrist, Den Falske Profet, og Satan vil inspirere verdens hære til at invadere Palæstina i en gigantisk bestræbelse på, at befri verden for Jøderne og bekæmpe Kristus.
Den kommende kamp, før Kristus opsætter sit tusindårige rige, kaldes ofte "Slaget ved Armageddon." Dette er et misvisende udtryk, da Armageddon betyder "Blodbadets Bjerg", og henviser til den smukke dal øst for Mount Megiddo, og ordet "slag" betyder her bogstaveligt "fremstød" eller "krig". Ingen krig er nogensinde blevet vundet i et enkelt slag. Faktisk er det muligt at tabe et slag og stadig vinde en krig. Krigen på Gud den Almægtiges store dag finder sted på en enkelt dag, og "Slaget ved Armageddon" er blot et af slagene i denne krig.
Slaget ved Armageddon
- Denne krig vil omfatte mere end blot Megiddo-dalen; som vi vil se, vi den dække praktisk talt hele Palæstina-landet. Denne kamp, hvor Kristus besejrer Antikrists hær, vil være en serie på mindst 4 fremstød", og derfor er det mere korrekt at kalde den "kampen på Gud den Almægtiges store dag."( Åb 16:14)
I denne sidste kamp mellem Satan og Kristus før Tusindårsriget vil Satan gøre endnu én djævelsk indsats for at ødelægge det forjættede afkom. Satan vil befale sine hære at ødelægge hele Jerusalem by, men Kristus vil komme og udfri byen i sidste øjeblik, som det tydeligt ses i Zak 12:1-9.
”Et profetudsagn. Herrens ord om Israel. Dette siger Herren, som spændte himlen ud og grundlagde jorden, og som dannede menneskets ånd i dets indre: Se, jeg gør Jerusalem til et berusende bæger for alle de omboende folk; også Juda vil blive ramt, når Jerusalem belejres.
På den dag gør jeg Jerusalem til en tung sten for alle folkene; de, der forsøger at løfte den, vil rive sig til blods. Så samles alle jordens folk mod byen. På den dag, siger Herren, slår jeg alle hestene med vanvid og rytterne med sindssyge. Jeg vil rette mit blik mod Judas hus, men alle folkenes heste slår jeg med blindhed. Da skal Judas slægter tænke: »Jerusalems indbyggere får deres styrke fra Hærskarers Herre, deres Gud.«
På den dag gør jeg Judas slægter til et ildbækken i træstykker og til en flammende fakkel i neg. De skal fortære alle de omboende folk til højre og venstre; men Jerusalem skal blive liggende, hvor den ligger, i Jerusalem. Først vil Herren frelse Judas telte; Davids hus' herlighed og Jerusalems indbyggeres herlighed må ikke blive større end Judas. På den dag beskytter Herren Jerusalems indbyggere, og de, der snubler, skal på den dag være som David, og Davids hus skal være som Gud, som Herrens engel foran dem.
På den dag agter jeg at udrydde alle de folkeslag, som rykker imod Jerusalem.” (Zak 12 v.1-9)
Slaget i Joshafats dal
-”I de dage og på den tid, når jeg vender Judas og Jerusalems skæbne, samler jeg alle folkeslagene og fører dem ned i Joshafats dal. Dér vil jeg holde rettergang med dem om mit folk og min ejendom, Israel, som de spredte blandt folkene. De delte mit land imellem sig og kastede lod om mit folk.” (Joel 4:1-2)
Gud daterer denne kamp specifikt. Den finder sted, når Israel er blevet genoprettet i landet.
Hal Lindsey mener, at hovedpersonerne i dette slag er Israelerne og Palæstinenserne. Palæstinenserne har forsøgt at bemægtige sig kontrollen over en by, der ikke rummer nogen reel betydning for dem, og et land, de aldrig har krævet, før Jøderne genbesatte det. Gud navngiver deltagerne.
"Desuden: Hvad kommer I mig ved, Tyrus og Sidon og alle filistrenes distrikter? Vil I gengælde mig min gerning? Vil I gøre gengæld imod mig? Hurtigt vil jeg lade jeres gerninger ramme jer selv.” (Joel 4:4)
Tyrus, Sidon og Filistrenes distrikter er de nuværende Palæstinenseres fædrene områder.
Gud påtaler også argumentet for, at de efterspørger byen i Guds navn (Allah), og påpeger, at de aldrig har været en del af Hans edsvorne pagt. Han overdrog den til efterkommerne af Abraham, Isak og Jakob for evigt.
Herren spørger skarpt: "Desuden, hvad kommer I mig ved?" Argumentet for at retfærdiggøre Islams krav på byen, Jerusalem, bliver øjeblikkeligt fremsat. Det er en hellig by, og Islams mål med at kontrollere byen er at sikre, at de "hellige steder" respekteres. Gud ænser næppe kravet. ”Vil I gøre gengæld?"
Gud siger klart, at Han udmærket er i stand til at administrere sin by, mange tak. Han afviser tilbuddet og kyler det foragteligt tilbage.
Gud kommer til at tænke på ødelæggelsen af Hans Tempel, samt mere specifikt på arrogancen og hadet til dem, der havde tilranet sig grunde til at bygge et monument for en anden guddom. Efter Templet blev ødelagt, spredte Romerne Jøderne til de fjerneste verdenshjørner. Det var under denne Diaspora at byen og Tempelbjerget faldt i hænderne på Islam.
"For I tog mit sølv og guld og bragte mine kostbare skatte til jeres templer. Judæerne og Jerusalems indbyggere solgte I til jonerne (Grækerne) for at få dem langt bort fra deres land." (Joel 4:5-6)
Gud bekræfter, at Hans profeti om at genoprette Jøderne i det forjættede land er opfyldt, og at det er fra dette sted - det sted, som Han har udpeget til dem - at Han vil samle dem til kamp, og at de vil være redskab for Hans belønning, eller i almindelig folkemunde, gengældelse.
"Jeg lader dem bryde op fra det sted, I solgte dem til, og jeg lader jeres gerninger ramme jer selv." (Joel 4:7)
Dette er ikke det endelige slag i krigen i Armageddon. Krigen i Armageddon involverer hele verden i eskalerende kampbølger. Men Joel ser dem, han kan identificere - nationerne omkring Israel. Det er de samme nationer, der i øjeblikket taler om fred og Oslo-aftalerne, mens de forbereder sig på krig.
De ønsker krig, og krig vil de helt sikkert få.
"Skynd jer, kom, alle folkeslag rundt om. I skal samles dér, så Herren kan knuse jeres helte!« Folkene skal vækkes og rykke frem til Joshafats dal. Dér sætter jeg mig for at dømme alle omboende folk. Sving seglen, for kornet er modent; kom, træd persen, for den er fyldt, persekarrene flyder over. Hør de larmende skarer i Afgørelsens Dal! Herrens dag er nær i Afgørelsens Dal. Ondskaben er stor!" (Joel 4:11-14)
Bemærk igen, at slaget i Joshafats dal ikke er det endelige slag. Herren giver et nådigt løfte om at opretholde den troende rest, der er fanget midt i den værste konflikt i historien:
"Sol og måne formørkes, og stjernerne skinner ikke længere. Herren brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han røsten, så himlen og jorden skælver. Men Herren er tilflugt for sit folk, et værn for israelitterne. Så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud, som bor på Zion, mit hellige bjerg; Jerusalem skal være et helligt sted, hvor fremmede ikke længere færdes." (Joel 4:15-17)
Selv midt i dette forfærdelige blodbad, hvor alt, hvad der er velkendt, bliver ødelagt, forsikrer Gud resten om, at det aldrig vil ske igen: "Så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud, som bor på Zion, mit hellige bjerg; Jerusalem skal være et helligt sted, hvor fremmede ikke længere færdes." (Joel 4:17)
Hver af de overlevende magter i den endelige globale konflikt har landhære, der er kommet til området på dette tidspunkt. De fleste af de Russiske og Muslimske tropper bliver tilintetgjort på Israels bjerge. (Ezekiel 39:2-7)
Jerusalem bliver først bestormet i et stormløb af den Russisk-ledede Muslimske alliance, som omfatter enheder fra Nordafrika og det sorte Afrika. Gog/Magog angrebet overrasker verdenslederen, og det tager ham lidt tid at samle de Vestlige hære til et modangreb under sin direkte kommando.
"I endetiden tørner Sydens konge sammen med ham. Men Nordens konge stormer løs på ham med vogne, ryttere og mange skibe. Han trænger ind i landene som en stormflod.” (Dan. 11:40)
Scenen er ødelæggende. Nukleare- og neutron-våben har gjort alvorlig skade på dispositioner og reguleringer, forsyningsledninger og kommunikationsveje, og hele delinger eksisterer ikke længere andre steder end på landkortet. Bibelen synes at indikere, at Jerusalem i forvirringen bliver erobret, generobret og erobret igen, men ingen enhed er i stand til at holde den.
Åbenbart bliver de Israelere, der er flygtet til hulerne i Petra, (Matt 24:16) samt Edom, Moab og Ammons sønner (det nuværende Jordan) - ved en traktat med Jordanerne eller ved Guds forsyns beskyttelse af Israelerne - skånet for vreden fra Antikrists militærmagt.
Kampene bliver så hårde og ødelæggende, og så hensynsløst er blodbadet, at Gud sender Ærkeenglen Mikael ind på Israels side. Husk, her er vi midt i den største krig i historien, og Israel er lige i midten. Kernevåben, utallige millioner af angribere, ja, den fulde styrke af Satans vrede er rettet mod det Jødiske folk.
"På den tid fremstår Mikael, den store fyrste, der står ved dit folks side. Det bliver en trængselstid, som der ikke har været magen til, så længe folkeslag har været til. På den tid skal dit folk blive reddet, alle der er indskrevet i bogen.” (Dan. 12:1)
Ikke alle Jøde vil overleve krigen. Gud siger, at to tredjedele af Jøderne vil omkomme.
"I hele landet, siger Herren, skal to tredjedele tilintetgøres og omkomme, og en tredjedel skal blive tilbage. Den tredjedel lægger jeg i ilden, jeg lutrer dem, som man lutrer sølv, og prøver dem, som man prøver guld. De skal påkalde mit navn, og jeg vil svare dem. Jeg siger: »De er mit folk,« og de svarer: »Herren er min Gud.« (Zak 13:8-9)
Den rest, der er "lutret som sølv,” og ”prøvet som guld” vil faktisk påkalde Herren. Der er intet mere magtfuldt end bøn.
"Jeg vil rette mit blik mod Judas hus, men alle folkenes heste slår jeg med blindhed. Da skal Judas slægter tænke: »Jerusalems indbyggere får deres styrke fra Hærskarers Herre, deres Gud.« På den dag gør jeg Judas slægter til et ildbækken i træstykker og til en flammende fakkel i neg. De skal fortære alle de omboende folk til højre og venstre; men Jerusalem skal blive liggende, hvor den ligger, i Jerusalem.” (Zak 12:4b-6)
Så, det er den militære situation, som den er, når hele Mellemøsten bliver den hårdest stridende slagmark i menneskehedens historie.
