Fra Discoverrevelation.com/ (Som pdf-fil til udskrift her)
Armageddon - del I af III.
Slaget om Jerusalem
- Når kampene først er begyndt, er de hurtige og rasende. Når slaget i Joshafats dal går mod enden, begynder slaget om Jerusalem.
Hvorfor skulle sådan en lille by fortjene så megen opmærksomhed? Især når man tænker på, at de fleste mennesker i den udviklede verden for blot et par generationer siden troede, at Jerusalem var en mytisk by eller en tabt Bibelsk by. I dag er den det centrale punkt i verden.
"Se, jeg gør Jerusalem til et berusende bæger for alle de omboende folk; også Juda vil blive ramt, når Jerusalem belejres.” (Zak 12:2)
Ifølge fordums profetier, vil kampen for byen Jerusalem involvere styrker fra alle nationer på Jorden.
"På den dag gør jeg Jerusalem til en tung sten for alle folkene; de, der forsøger at løfte den, vil rive sig til blods. Så samles alle jordens folk mod byen.” (Zak 12:3)
Det er under slaget om Jerusalem, at den nationale genløsning af Israel fuldkommes. Alle Guds løfter er sande, og den pagt, Gud indgik med Abraham, bliver indfriet. Det absolutte Bibelske bevis, som ødelægger argumenterne for ”Dominionister” og ”Kongeriget Nu” bevægelserne, bliver erklæret i utvetydige vendinger.
"På den dag, siger Hærskarers Herre, udsletter jeg afgudernes navne fra landet, og de skal ikke længere nævnes. Også profeterne og den urene ånd fjerner jeg fra landet.” (Zak 13:2)
Der vil ingen Ateister være tilbage blandt Abrahams børn i de dage. Antikrists krav på Messiasposten vil for evigt og betingelsesløst blive miskrediteret, og Israel vil se, anerkende og begræde Sønnen, som deres fædre i deres blindhed "fjernede uden dom." (Dan. 9:26)
"..men over Davids hus og Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal se hen til mig, ham de har gennemboret. De skal holde dødsklage over ham, ligesom man klager over sin eneste søn, og holde bitter sorg over ham, ligesom man sørger over sin førstefødte.” (Zak 12:10).
Slaget i Jordandalen
- Efterhånden som kampene raser i Jerusalem og Joshafats Dal, trækker det, der - efter at være blevet besejret på Israels Bjerge - er tilbage af divisionerne i de Nordlige hære, sig tilbage for at omgruppere. De styrer ned mod Jordandalen nær Det Døde Hav.
"Fjenden fra nord fjerner jeg fra jer; jeg driver ham bort til det tørre og øde land, hans fortrop i havet mod øst og hans bagtrop i havet mod vest.” (Joel 2:20)
Jordandalen løber omkring 200 miles fra den Nordlige sø i Galilæa til Eilat. Ind i denne dal strømmer de resterende horder fra Øst, for at mødes i kamp med det, der er tilbage af både den Russisk/Muslimske alliance og Antikrists hære.
Slaget ved Armageddon
- Dette er afgørelsens dal, som der er talt om ved profeten Joel. Alle nationer i verden vil være repræsenteret i denne kamp. Jordandalen vil en dag indeholde en hær, der tæller mænd i hundredmillionvis, plus udstyr, våben, kanoner, køretøjer, ja, det hele! Disse sidste kampe finder sted næsten samtidig. Der er elementer i hver kampscene, der ligesom den Russisk/Muslimske alliance spiller en central rolle hele vejen. Det overordnede i Gog/Magog-alliancen er udslettelse, men alligevel findes de i hvert scenarie.
Russerne vil lancere deres angreb på Israel på samme tid, som Kongerne i Syd (det pan-Arabiske forbund) gør deres fremstød. Russerne vil erobre de væsentligste havne, som den ved Haifa. Det vil føre de, der kommer fra Vest, direkte til afgørelsens dal, imens Kongerne fra Øst (den røde Kinesiske alliance) ankommer fra Øst til den samme dal. Kongerne fra Syd er der allerede. Og Antikrist og hans styrker, herunder hele den Vestlige verden (desværre vil det omfatte Amerika), vil være på march for at drive angriberne tilbage.
Utvivlsomt mener alle, at de leder en overvældende styrke mod en forvirret fjende. Antikrists styrker afværger simpelthen en Arabisk invasion. Kongerne fra Østen planlægger at tage Mellemøsten og dens olie. Med 200 millioner mænd tror de, at de er sikre på at have overtaget. Rusland mener, at de har fordelen ved en overraskelse.
Og pludselig er de der! Hele verden i en enkel, massiv konfrontation. Formidabelt! Forestil dig scenen som profeten Joel så den.
"Mulmets og mørkets dag er nær, en dag med skylag og mørke skyer. Som morgenrøden breder sig over bjergene, kommer en stor og mægtig hær; dens lige har ikke været fra evighed og skal heller ikke komme, så længe slægt følger på slægt.” (Joel 2:2)
Joel indfanger, ved Helligåndens inspiration, øjeblikkets galskab, håbløshed og sindssyge. Almindelige soldater, ledet af demonbesatte, som har forsikret dem om sejr, ser tilbage mod hjemmet og landet, nu i paddehatteskyens skygge. Og ved fronten er der mere krig, mere ødelæggelse.
"Foran den er en fortærende ild, bag den en luende flamme." (Joel 2:3a)
Den almindelige opfattelse af soldaterne i de hære, der er samlet ved Armageddon, er, at de på en eller anden måde er umenneskelig. Atomkrig har berøvet dem alt. Deres eneste håb for en fortsat eksistens er at finde et sted, der er uberørt af ødelæggelserne – f.eks. Israel.
"Som Edens have ligger landet foran den, men bag den en øde ørken. Ingen kan undslippe den." (Joel 2:3b)
------------------------------------------------------------------------------------------------------
Enkelte sætninger er udeladt.
