Fra Prophecynewswatch.com/3. februar 2014.
Der er ingen tvivl om, at i årene efter Israel blev en suveræn stat, har der været en stigning i anti-Semitismen. Dette har resulteret i Israels tiltagende isolation – både fra Arabiske stater, og endda fra tidligere så pålidelige allierede som USA.
Der er nu en generel Global skævhed til fordel for den Palæstinensiske sag, og ikke for Israels ret til at eksistere. En voksende mediefordom, der er resistent overfor enhver form for pro-Israelsk følelse, er tydelig, også når denne er nøje afballanceret mellem Israel og den Palæstinensiske sag.
Ifølge The Huffington Post (Canada), blev den Canadiske Premierminister Stephen Harper's tale til det Israelske Knesset på hans seneste rejse til Israel mødt med harme fra visse mediehuse. Michelle Whiteman anmelder foragtende La Presse-journalisten, Agnes Gruda's reaktion på Harper’s tale i Knesset.
Michelle stiller det spørgsmål i sin afhandling: "Hvorfor forårsager Harper’s tale i det Israelske Knesset, at en journalist i Montreal hånligt anklager Stephen Harper med et "binært", "sort/hvidt" syn?
I talen i Knesset udtrykte Harper dog traditionel Europæisk og Amerikansk støtte til en tostatsløsning – den idé om retfærdighed, der "ikke strækker sig mindre til det Palæstinensiske folk, end den gør til det Israelske folk", og "en retfærdig og sikker fremtid for det Palæstinensiske folk". Svaret er, at Harper også udtrykte betydelig støtte til Israel."
Baseret på Michelle's analyse, synes der at være nogle fælles karaktertræk hos Agnes og ligesindede pro-Palæstinensiske journalister og mediehuse:
1. Den manglende objektivitet stammer fra en klar anti-Israelsk, pro-Palæstinensisk synsvinkel
Michelle forklarer: "Ifølge denne tankegang kræver den pro-Palæstinensiske støtte fornægtelse af enhver legitimering af den Israelske historie. "En "ærlig formidler" defineres derfor som én, der ikke stemmer overens med den Israelske indstilling... journalister, der ikke kan se forskel på demokratier og diktaturer eller på fakta og fiktion, er dårligt forberedte til objektiv journalistik."
2. Fejlrapportering og forvanskning af anti-Semitisme
I eksemplet med Harper forklarer Michelle yderligere, at Gruda, ligesom andre medier, fejlciterer Harper's tale, og uden videre sidestiller enhver kritik af Israel med anti-Semitisme. Harper sagde dog det modsatte: "Kritik af den Israelske regeringspolitik er i og for sig ikke nødvendigvis anti-Semitisme".
Harper hævdede i stedet for, at diskriminering og selektiv fordømmelse af Israel udgør anti-Semitisme, en definition, som deles af den Europæiske Union, der arbejder på en definition for anti-Semitisme, og af Ottawa Protokollerne, der er undertegnet af 51 lande.
Michelle konkluderer, at "hvis man slører sådanne vigtige sondringer, forfladiger man moderne anti-Semitisme og giver dækning for, at den selektive fordømmelse af Israel kan fremture uantastet."
3. Udelukkende at rapportere om den Israelsk/Arabiske konflikt via de Israelske handlinger
Michelle bemærker, at dette "… kommer på bekostning af en ægte forståelse for andre faktorer, der gør freden svær at opnå. Ligesom mange i medierne afstår Gruda fra en kritisk dom over Den Palæstinensiske Myndigheds (PA) regeringsførelse, dens finansiering af terrorister, dens fængsling af journalister, dens indprentning af had til Israel og Jøderne i læseplanen i de Palæstinensiske skoler eller navngivningen af børnehaver og sportshold efter terrorister."
4. Manglende kritik af fejringen af frigivne terrorister
Det, der følger naturligt efter den manglende kritik af PA’s regeringsførelse, er rapportering af PA-parader og fester for frigivne terrorister, der hyldes som "helte" for at have myrdet civile Israelere. Canada's principielle støtte til Israel, som illustreret af Harper, kan kun fortolkes som «urimelig», fordi offentligheden er uvidende om dette institutionaliserede had, takket være et foreløbigt medieforbud mod Palæstinensisk incitament.
5. Manglende kritisk undersøgelse af effekten af PA’s krav versus Israels ret til sikkerhed
"Medierne forsømmer også generelt effekten af PA’s krav om "retten til tilbagevenden", hvilket ville skabe en demografisk Arabisk de facto stat i Israel. Det ville oversvømme den Jødiske stat med 5 millioner fjendtlige Palæstinenserne. Eller hvad med at undersøge den hindring, som PA fremsætter, når de nægter at acceptere et stop for territorialkrav i en endelig fredsaftale?
Effekten af at ignorere de Palæstinensiske hindringer for fred sætter specielt fokus på Israel som den genstridige fredspartner. Dette har åbnet døren til den medieinspirerede fiktion, at de Israelske bosættelser er den vigtigste hindring for fred. Det er kun få medieforbrugere, som er orienteret om, at de Jødiske hjem udgør mindre end 2% af Vestbredden, og faktisk ikke er "ulovlige", siger et betydeligt antal juridiske eksperter."
Michelles ovenstående sammenfatning illustrerer eksempler på den almindelige mediemodstand mod en upartisk fredsproces i Mellemøsten. Men det hele bliver gjort værre, når anti–Israelske mediefølelser yderligere næres af politiske ytringer, herunder fra nationer, der traditionelt har været Israels allierede.
En nylig rapport i The Telegraph citerede ingen anden end USA's Udenrigsminister, John Kerry, som advarer om, at Israel står ovefor en økonomisk boykot, hvis det ikke lykkedes at nå frem til en fredsaftale med Palæstinenserne. Forståeligt nok er Kerry’s kommentarer blevet modtaget med chok og forfærdelse af de Jødiske ledere.
Naftali Bennett, Industriminister og leder af det yderste højrefløjs-parti, Jødiske Hjem, blev citeret for at sige, at "vi forventer af vore venner i Verden, at de står ved vor side imod forsøget på at indføre en anti-Semitisk boykot af Israel, og at de ikke er talerør for den."
Hovedeffekten af sådanne udtalelser som Kerry's er, at de fremmer udviklingen af mediefordommene mod Israel. En anden trist virkning er, at de nærer et enormt pres på Israel for at give Den Palæstinensiske Myndighed kostbare indrømmelser, som er farlige for Israel og dets borgeres sikkerhed.
Det lader til, at den dag, hvor Israel står helt isoleret, i ikke ringe omfang bliver fremskyndet via virkningen fra de fordømmende medierapporteringer. Fakta vil utvivlsomt fortsat blive tilsløret og forvrænget, så at dette mål kan nås snarest muligt.
------------------------------------------------------------------------------------------------
Israels frelse:
"Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses – som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jakob. Dette er min pagt med dem, når jeg tager deres synder bort. I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for jeres skyld; men i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke." Rom 11:25-29.
-------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs desuden:
Vestlige medier rapporterer glad og gerne om Israelske fejl.
Israel står og falder med dens Zionistiske overbevisning.
