Fra Thejerusalemconnection.us/
12. oktober 2012.
Af Daymond Duck.
Reprise.
De, som tror, at alle profetier er blevet opfyldt, kaldes Preterister. Ikke alle
Preterister er enige. Der er partielle Preterister og fulde Preterister. De
partielle Preterister er opdelt i historieforskende og fremtidsforskende.
Ordet "Preterist" betyder forbi. Generelt betyder det, at mange Preterister tror, at de fleste profetier blev opfyldt i fortiden, specifikt i 70 e.Kr. Delvise Preterister siger, at de fleste men ikke alle profetier blev opfyldt i fortiden.
Efter at have fortalt lignelsen om figentræet sagde Jesus: "Sådan skal I også vide, når I ser alt dette, at han står lige for døren. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker.” (Matt 24:33-34).
Problemet centrerer sig omkring identiteten af "denne generation." Preterister tror, at "denne generation" betyder den generation, Jesus talte til. Mange ikke-Preterister tror, at "denne generation" betyder den generation, der ser opfyldelsen af alle de profetier, Jesus talte om.
For mange er problemet med Preteristerne, at de åndeliggør og bortforklarer mange profetier, især Johannes’ Åbenbaring. I stedet for at studere Åbenbaringsbogen, afviser de den som ikke andet end en bog med symboler.
Profetierne siger én ting, men Preteristerne siger, at profetierne betyder noget andet. De lægger en privat fortolkning i profetierne i stedet for at lade Bibelen fortolke sig selv. Når de gør dette, ændrer de ikke alene det, Bibelen siger, men de afviser, bortforklarer eller åndeliggør hundredvis af andre vers i Esajas, Jeremias, Daniel, Zakarias, Mattæus, II Thess, osv. Alt det, disse profeter sagde om Jesu første komme, er sket bogstaveligt. Det er en fejltagelse at sige, at intet af det, de sagde om Jesu genkomst, vil ske bogstaveligt.
Mange Preterister siger, at Nero var Antikrist. Men Nero var ikke Antikrist, for han begik selvmord og blev ikke kastet levende i ildsøen (Åb 19:20). Nero sporede ikke al køb og salg, og han tvang ikke folk til at tage Dyrets mærke.
Mange Preterister siger, at Israels religiøse ledere var den Falske Profet. Men Israels religiøse ledere byggede ikke en statue af Antikrist, og Israels religiøse ledere fik ikke statuen til at tale. Israels religiøse ledere fik ikke Jøderne til at dyrke afguder ved at tilbede statuen. Og Israels religiøse ledere blev ikke smidt levende i ildsøen sammen med Antikrist.
Mange Preterister siger, at den endelige verdensregering var det Romerske imperium. Men Romerriget var benene af jern på Nebukadnezars statue ikke fødderne af jern blandet med ler (Daniel 2). Jesu genkomst vil ske i dagene med fødder af jern blandet med ler, ikke i dagene med benene af jern.
Mange Preterister siger, at Jesu genkomst var et åndeligt kommer, der fandt sted i år 70 e.Kr., og ingen kunne se det. Men Bibelen siger, at hvert øje vil se Jesus, når Han kommer tilbage (Åb 1:7).
To engle sagde, at Jesus vil komme tilbage på samme måde, som Han drog væk herfra, hvilket var synligt (ApG 1:9-11). Igen og igen bad Jesus og andre os om, at se efter det andet komme; men at se efter Jesu genkomst er meningsløst, hvis Jesus allerede er kommet tilbage. At se efter det andet komme er meningsløst, hvis det er en åndelig genkomst, som ingen kan se.
Bibelen siger, at mange mennesker vil blive dræbt i slaget ved Armageddon. Når Jesus kommer tilbage, vil blodet flyde op til hestenes bidsler over næsten 200 mile. Det passer ikke med en usynlig genkomst. Jesus sagde, at solen skulle formørkes, månen ville ikke skinne, stjernerne ville falde ned fra himlen, alle på jorden ville sørge, de fortabte ville blive fjernet fra jorden og får- og gede-nationerne skulle dømmes, etc., men intet af dette skete i år 70 e.Kr. (Matt 24:29-30; 13:41-42; 49-50; 25:31-46).
Mange Preterister siger, at Jerusalems ødelæggelse og forfølgelsen af Kirken i år 70 e.Kr. var Trængselen. Der var ikke nok folk på jorden til, at en hær på 200 millioner kunne invadere Israel i 70 e.Kr. Eufrat-floden er ikke tørret ud. De to vidner har ikke ligget på gaden i tre og en halv dag, mens hele verden så det. Babylon blev ikke ødelagt af en brand på en time. Jesus har ikke reddet Israel ved en genkomst i 70 e.Kr., osv. (Åb 9:16; 16:12; 13,11-18; 11:9).
Mange Preterister siger, at Kirken er det ny Jerusalem. Bibelen siger, at det ny Jerusalem vil være omkring 1500 kvadratmiles, det vil ikke behøve sol eller måne, det vil have tolv porte af perler, tolv grundsten af ædelsten, gader af guld samt livets træ. Kirken har stadig brug for sol og måne. Vi har stadig smerter, død og lidelse. Vi er en åndelig bygning, ikke en fysisk bygning med mure, gader mv (Åb 21-22).
Mange Preterister siger, at tusindårsriget er en lang periode og ikke 1.000 år, og at vi lever i den nu. Men Bibelen siger, at vi får fred på jorden i Tusindårsriget. I stedet for fred på Jorden, har vi krige og rygter om krige. I stedet for at takke Gud, fordi Hans rige allerede er kommet til jorden, beder vi om, at Hans rige vil komme til jorden.
For at tro på Preterismen, må folk ignorere forskellene mellem Kirken og Israel, ignorere aktuelle begivenheder, afvise den mest accepterede dato for nedskrivningen af Åbenbaringsbogen, bortforklare hundrede skriftsteder i hele Bibelen, osv.
Hvis profetierne ikke bliver opfyldt bogstaveligt, er det umuligt at vide, hvornår noget er opfyldt.
Hvis profetierne ikke bliver opfyldt bogstaveligt, er der ingen grund til at se efter noget.
Hvis profetierne ikke bliver opfyldt bogstaveligt, er der ingen tegn på noget som helst.
Hvis profetierne ikke bliver opfyldt bogstaveligt, er vi nødt til at glemme alt om himlen og opstandelsen fra de døde, etc. fordi disse ting ikke vil ske bogstaveligt.
Kristne bør ikke ønske at vildlede nogen. Men de, der siger, at alle profetier er blevet opfyldt, at Johannes’ Åbenbaring intet andet er end en bog med symboler, at ingen forstår den o.l. vildleder folk. Bibelen beder os om at studere disse symboler, granske Skrifterne og lade Skriften fortolke Skriften.
Velsignet er den person, der læser, hører og holder det, der står i Åbenbaringsbogen - tag ikke noget ud af Åbenbaringsbogen. Helligånden vil hjælpe dig til at forstå den.
Source: http://www.thejerusalemconnection.us/blog/2012/10/12/why-preterism-is-a-false-doctrine.html
---------------------------------------------------------------------------------------
Læs desuden: Preterisme? – en fatal vildfarelse i Endetiden.