Fra Breitbart.com/23. maj 2013.
Hvis du gerne vil følge med i, hvad der sker i Mellemøsten og hvad Islamisterne i virkeligheden mener, er MEMRI-TV en fremragende ressource til begge dele.
MEMRI, som står for "Middle East Media Research Institute", overvåger Arabiske, Iranske og Tyrkiske medier, skolebøger og prædikener. MEMRI oversætter det derefter til engelsk, og derfor kan vi vide præcist, hvad der bliver sagt i disse kulturer — uhindret af manglende mod hos vore politikere og venstreorienterede medier, der er så berusede af politisk korrekthed, at de føler behov for at dække over dem, der ønsker at skade os.
Et af MEMRI's seneste klip er absolut værd at se. Det er udstyret med en tale fra den 1. april af den tidligere Jordanske Premierminister, Abdelraouf Al-Rawabdeh, der var i tjenesten fra 1999-2000 og var dimitteret fra det Amerikanske Universitet i Beirut (Libanon).
For fuldt ud at forstå, hvad konteksten betyder, må vi tænke på, at det Amerikanske Universitet i Beirut oprindeligt blev grundlagt af Kristne Amerikanske missionærer i 1866, og forbindelserne mellem USA og Jordan har været nære, siden Kong Abdullah II besteg tronen i 1999. De Amerikanske skatteydere har desuden givet mindst 13 milliarder dollars i ulandsbistand til Jordan.
Med andre ord, Amerikanske skatteydere både uddanner og brødføder dem, der holder af Al-Rawabdeh. Hvis du spørger mig, betyder det, at vi har været rigtig gode ved Al-Rawabdeh og hans ligesindede. I virkeligheden gik mange af os på arbejde for at betale for vore egne fødevarer og vor uddannelse, så vore skattekroner kunne tage sig af alle Al-Rawabdeher i verden.
For at forklare et venligt publikum, hvorfor han og hans Islamiske med-politikere ofte siger én ting til folk derhjemme, når de ikke mener, at Vesten ser det, og derefter smiler til de Vestlige kameraer, når de ved, at vi ser det, sagde Al-Rawabdeh følgende:
Præsten taler fra prædikestolen, filosoffen, politikeren, universitetsprofessoren, skolelæreren – de er alle tilpasset til nationens samvittighed. Lyt omhyggeligt til, hvad jeg siger. De er tilpasset til nationens samvittighed, og de er sande overfor det, de tror på, men de er ikke ansvarlige for dets gennemførelse.
En prædikant står på prædikestolen og siger: «Vi må konfrontere Amerika, spydspidsen i kætteriet.» Fint. Hvad ønsker han, vi skal gøre ved det? Han siger det ikke. Så kommer politikeren, hvis job det er at forstå den lokale, regionale og internationale magtbalance, og han taler kun om, hvad han kan udrette.
Engang, da jeg kørte til kontoret, forsøgte én at gøre det surt for mig. Han henvendte sig til mig og spurgte: "Hvad mener du om Amerika?" Jeg spurgte ham: "Spørger du mig som politiker eller som kandidat?"
Han sagde, at han spurgte mig som kandidat. Så jeg sagde, at "Amerika er en fjendtlig stat, som leverer våben til Israel, dræber vort Palæstinensiske folk, styrer vore Arabiske lande, eksproprierer vores olie og ødelægger vores økonomi."
Så var han fornøjet, men så sagde han: "Og som politiker?" Jeg sagde: "Amerika er vores ven. De står sammen med os og yder nødhjælp til os."
(Mængden jubler og griner)
Han sagde: "Kan du ikke se, at der er en moralsk modsætning?" "Nej," sagde jeg. "Jeg siger, at USA er en fjende for at formilde dig, og jeg siger, at USA er en ven for at brødføde dig. Hvad foretrækker du?"
(Mængden jubler og griner igen)
Oversættelse: Når dumme Amerikanske politiker er villige til at konfiskere deres eget folks formuer for at afstive os, vil vi nikke 'ja' til at fortsætte med at komme overens. Men når det kommer til stykket, så tro ikke på propagandaen, vi hader Amerika lige så meget, som I gør.
I Vesten har vi et ordsprog: "Se aldrig given hest i munden." Jeg ved ikke med dig, men jeg føler mig ikke ligefrem lun på at se min velstand omfordelt til folk, der hader os uanset hvor meget, vi betaler dem for ikke at gøre det.
Hvad med dig?
