Fra Jesus-lever.dk/Af Eskild Skov Særkjær.
Samme Allah i koranen som tidligere
Den Hedenske Araberverden anklagede derfor aldrig Muhammed for at tale om en anden Allah end den, de forud kendte og altid har tilbedt. Derfor præsenterede Muhammed da ikke Allah nærmere i Koranen, hvorfor der heller ikke er nogen afstandtagen til at dyrke denne afgud.
Der er intet opgør fra en forkert til en mere rigtig dyrkelse. Det eneste, som de Hedenske Arabere bebrejdes for, er, at de (stadig) dyrker andre guder ved siden af Allah, sura 6:137.
I Koranen benævnes Allah ofte på samme måde som tidligere, fx med ’Allah er den største’ og ’Allah er Ka’baens herre’ (19).
Og fordi Allah var den samme gud, var der for Muhammed ingen modsætning i at overføre mange af de samme ritualer fra den tidligere Hedenske Allah-dyrkelse, men omskrev dem blot til at passe til Islams Monoteisme (20).
Eksempelvis kan man nævne Muslimernes lære om tvætninger, valfarter til Mekka, samt den nøje fastsatte liturgi omkring Ka’baen, hvor man bl.a. skal kysse den sorte sten på bestemte tider, osv.
Allah og Kristendommen
Da Muhammed altså betragtede Allah som den samme gud (skabergud), som hans landsmænd i deres Polyteistiske religion også kendte og dyrkede, sagde han til dem, at det var ham, de skulle dyrke som den eneste gud, jfr. sura 29:61-63, 31:25, 39:38, 43:87.
Men til Jøderne og de Kristne sagde han, at Allah også var deres Gud. Man kan sige, at djævelens mål med Allahdyrkelsen i sidste ende er at forene verdens troende i en falsk gud, som vil være den største og den eneste gud, men som i virkeligheden er Guds modstander, Satan.
Enhver. som giver agt, vil kunne se hans listige bedrag. Derfor forkastede både Jøder og de Kristne dengang da også straks Allah som en falsk gud. Det påstås jævnligt, at Kristne Arabere altid har kaldt den sande Gud for Allah, men det er ikke korrekt. Tidl. Arabiske oversættelser brugte aldrig ordet Allah i Bibelen af den grund, at han aldrig har været Bibelens Gud, men tværtimod var en gud fra det Arabiske Hedenskab (21).
Afguden Allah og navnet Elohim
Men pga. Islams dominans og Kristen uvidenhed begyndte man efterhånden at omtale Gud som Allah, fordi man troede (fik fortalt), at Allah svarer til Bibelens Elohim. Næsten på samme måde, som når et Bibelselskab for få år siden valgte at oversætte Gud med det Buddhistiske Tao (vejen) i de Kinesiske Bibler, hvilket er særdeles uheldigt, idet Tao ikke er en person, men det mandlige princip ’yang’, som kun kan forstås i vekselvirkning med 'yin', det kvindelige princip.
Det er dog vigtigt at bemærke, at selvom Kristne Arabere omtaler Gud som Allah, så er det kun navnet, de fejlagtigt har benyttet. De har aldrig hævdet, som så mange Kristne i Vesten, at Bibelens Gud og Muslimernes Allah er den samme. De har heller aldrig brugt navnet Allah som et egetnavn for Gud (22).
Modsat har Muslimerne da heller aldrig kaldt nogen anden gud (fx Bibelens Gud) for Allah. For dem er der ingen tvivl: Allah er ikke Bibelens Gud! I stedet har han altid været Ka’baens Allah og ingen anden.
At Muslimer tilbeder Allah som den eneste og den største, gør ham ikke til Gud, selvom mange Kristne naivt tror dette. Mange anstrenger sig ligesom Arild Edvardsen for at påvise, at navnet Allah og Elohim er beslægtede ord på henholdsvis Arabisk og Hebraisk (1), men det er ikke til-fældet. Tværtimod!
Historisk henviser Allah altid til den Hedenske Månegud. Israels Gud bliver omtalt som Elohim i GT ca. 2.500 gange, men dette ord bliver aldrig (oversat) brugt om Allah i Koranen, fordi han ikke er Elohim. Det er vigtigt at bemærke, at Gud næsten konsekvent omtaler sig selv som Elohim (som er flertalsformen for Eloah) for at beskriver sin treenighed.
Hvis Allah var den sande Gud, så ville han ikke hade den Bibelske åbenbaring af sig selv som den treenige Gud, som tilfældet er, jfr. Koranen 4:171, 19:88-93, 39:4, 5:73.
