Fra Jesus-lever.dk/Af Eskild Skov Særkjær.
En kort beskrivelse af en del af dyrekredsens stjernebilleder:
Guds information i ’dyrekredsens stjernebilleder’ er spændende ’læsning’. Det vil føre for vidt at beskrive alt det, som Han i sin visdom har beskrevet her om Jesus Kristus, for det ville fylde en hel bog.
Når de nævnte vers fortæller, at Gud fører de omtalte stjerner og stjernebilleder frem, så betyder det konkret, at det er Ham, som er historiens Gud, og at det derfor også er Ham, som lader alt ske, som Han har sagt det – vel og mærke i den tid, som Han forud har bestemt.
Man kan sige, at himlens stjerner fortæller en fremadskridende historisk beretning, eftersom stjernernes position på himlen skiftes i forhold til jorden og andre stjerner, både i løbet af året, hvor solen bevæger sig rundt og gennem de 12 mest kendte stjernebilleder, men også i løbet af 2.000 år, hvor man nu ser et nyt stjernebillede fra den samme jordiske position.
Det betyder, at der nu er helt andre stjerner, som er kommet mere i centrum, og som man derfor har mere fokus på end tidligere. Det er fordi, Gud ’i rette tid’ vil fortælle og beskrive sin frelseshistorie, billede for billede, som når man bladrer i en bog.
Dvs. at de enkelte stjernebilleder fortæller hver sin del af Evangeliet. Og denne fortælling aktualiseres ved, at enkelte stjerner, som kaldes vandrestjerner, passerer gennem forskellige stjernebilleder for at fortælle, at det er nu, at det, som Gud har sagt, skal ske.
Efter min vurdering er det sandsynligvis dette forhold, som fik De Vise Mænd til at tage på en 2 år lang rejse til Jerusalem, idet de sagde: "Vi har set Hans stjerne i Østen, og er kommet for at tilbede Israels konge."
Som jeg nævnte, så vil det føre for vidt at beskrive den fantastiske beretning, som på en måde er skrevet på himlen som en Bibel, alle kan læse: Derfor vil jeg nøjes med her kun at gengive en lille del fra et enkelt af de 12 mest kendte stjernebillede, og det bliver så ’Jomfruens stjernebillede’.
Jomfruen skal føde en søn, som er Gud og menneske
Stjernebilledet Jomfruen har med Julens budskab at gøre. Stjernebilledet består af 110 stjerner. På Hebraisk kaldes dette stjernebillede for Bethulah [jomfruen], og på græsk Parthenos [pigen med jomfruelig renhed], og på Arabisk Adarah [den rene jomfru].
Alle traditioner forbinder da også stjernebilledet med en jomfru. I alle gamle beskrivelser af dette stjernebillede fortælles, at jomfruen skal føde en søn. Denne søn beskrives nærmere i jomfruens stjernebillede, hvor der bl.a. er 43 stjerner, som danner stjernekonstellationen Coma, som direkte oversat betyder ’Den ønskede’ eller ’den, man længtes efter’.
Coma blev tidligere altid afbildet som et barn, som jomfruen havde i sit skød [i fx de førnævnte Denderah-dokumenter fra 2000 f. Kr.]5. Shakespeare kendte også til dette, og omtaler dette stjernebillede som ’den gode søn i jomfruens skød’ (the Good boy i Virgo’s lap’,
Desværre er dette stjernebillede blevet ændret i nyere tid, så det har mistet den klare Evangeliske betydning. I det samme stjernebillede fremtræder Jomfruen med en kvist med blade og rod (rodskud) i højre hånd og et net med nogle hvedeaks i venstre hånd.
På Græsk hedder jomfruen ’Ceres’, og det er herfra, at ølfabrikanten Ceres har deres navn, og de bruger, eller har i alle fald til for nylig brugt, dette stjernebilledets ’hvedeaks’ og dets ’kviste med blade og rod’ på højre og venstre side af dets navn som firmaets officielle logo.
Disse to symboler i stjernerne beskriver to sider af den søn, som Jomfruen skal føde. Han er et nyt skud på en gammel stamme, men er samtidig hermed også den fuldmodne frugt. Og, som vi skal se om et øjeblik, så fortæller dette stjernebillede også om denne søns menneskelige og guddommelige side.
1. Rodskuddet i jomfruens højre hånd hedder Netsær, og dette ord leder selvfølgelig tanken hen på de Bibelske profetier om Jesus, hvor nævnte rodskud på Hebraisk er netop det samme, fx i. Esaj 11:1. Her er Han det friske skud, som skyder frem fra den gamle rod.
Ordet ’Nazaræer’ stammer fra dette ord. På Græsk hedder stjernen da også ’Naz-eir-ere’, på Dansk Nazaræeren. En af stjernerne i rodskuddet hedder på Arabisk ’Al Murredin’, som betyder: ’Den, som kommer ned’ eller ’den, som skal herske’. På Kaldæisk hedder stjernen Vindermiatrix, og kan både betyde ’Sønnen’ og ’Rodskuddet, som kommer’.
2. I venstre hånd ses som nævnt et net med nogle hvedeaks. I Bibelen omtaler Jesus sig selv som hvedekornet: "Hvis hvedekornet ikke falder til jorden og dør, bliver det kun dette ene korn, men hvis det dør, bærer det mange fold." Joh12:24.
En af stjernerne i det Himmelske neg skiller sig ud ved at være meget klar, og er derfor den, man automatisk fokuserer mest på. På Arabisk hedder denne stjerne ’Al Zimmach’ [spire, gren], på Hebraisk Tsemach [fordansket til Zemak].
Zemak bliver i GT brugt som et selvstændigt navn på Messias, fx i Zak 3:8, 6:12. Der er altså især to navne, som specielt gør sig bemærket, og det er ’Netzer’, rodskuddet og Zemak, spiren – og peger frem på den samme frelser, der ’skyder frem’.
Men alligevel er der stor forskel på disse to skud, som spirer frem. I Bibelen beskriver rodskuddet ’Netzer nemlig Jesus som et menneske, der skyder frem fra Isajs rod [på Hebraisk rodskud], mens Zemak beskriver Hans guddommelige natur og oprindelse, og som derfor spirer frem fra sin egen rod, Zak 3:8, Jer 23:5-6, Esaj 9:6.
Jeg håber, at denne gennemgang af himlens stjerner og deres navne ikke har været en alt for stor en mundfuld at få på en gang. Men hvis det bare kan få en og anden til at tænke nærmere over Guds storhed og visdom i sit skaberværk, er det godt nok.
Så vidt jeg kan se, så er det med tanke på dette, at Paulus kommer med denne konklusion i sit brev til Romerne: "Det, som kan erkendes om Gud, ligger [nemlig] åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem [Han har bl.a. fortalt det til dem i stjernerne]. Thi hans usynlige væsen, både Hans evige kraft og Hans guddommelighed, har kunnet ses fra Verdens skabelse af, idet det forstås af Hans gerninger, så de er uden undskyldning. Thi skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de Ham dog ikke som Gud, men deres tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket. Mens de påstod, at de var vise, blev de dårer", Rom 1:19-22.
Og her er vi så ovre ved Darwinismen, som i deres dårskab har kasseret Guds vidnesbyrd om sig selv - og de påstår derfor, at Gud ikke har efterladt sig noget vidnesbyrd, men at alt har udviklet sig tilfældigt. De hævder, som tidligere nævnt, at det hele begyndte med en stor eksplosion i Verdensrummet, der bliver omtalt som Big Bang.
Evolutionslæren omfatter nemlig ikke kun nogle teorier om livets udvikling, men om altings udvikling. En tilhænger af udviklingslæren [Theo Dobzhansky] har beskrevet det på denne måde: Evolution omfatter alle stadier af Universets udvikling: Kosmisk, biologisk, menneskelig og kulturelt. Forsøg på at begrænse forestillingen om Evolution til biologi er meningsløs. Liv er et produkt af Evolution i den uorganiske natur. Mennesket er et produkt af Evolution af liv.
Læg mærke til, hvad der hævdes. Livet er et produkt af udvikling i den uorganiske natur, dvs. livet er ifølge udviklingsteorien kommet ud af noget dødt materie, som fx rumstøv. Selvom dette er vanskeligere at tro, end at tro på Guds Ord om, hvordan Verden blev til, så mener de ikke, at det kommer sagen ved – for tilhængerne af udviklingslæren siger jo netop: ’Der er ingen Gud’!
Men selvom de igen og igen argumenterer for, at udviklingslæren er bevist, så indrømmer de alligevel også fra tid til anden, at der reelt ikke findes et eneste bevis for deres tro på udvikling. Årsagen til, at de alligevel forsvarer udviklingslæren, er altså ikke, at de kan bevise, at de har ret, men derimod, at der efter deres mening ikke er andre alternativer, for Gud og den Bibelske Skabelsesberetning har de jo kasseret.
Vi skal se på et par eksempler på denne påstand. I indledningen til Darwins bog: ’Arternes oprindelse’, står der bl.a. dette i den Engelske udgave: ’Evolutionsteorien er ikke bevist og kan ikke bevises. Vi tror på den, fordi det eneste alternativ er en speciel Skabelse, hvilket er utænkeligt’.
En anden biolog skriver: ’Udviklingslæren er godtaget af Zoologerne, ikke pga. at man har kunnet iagttage, at udviklingen har fundet sted, eller, at det kan godtgøres ved logiske sammenhængende beviser på, at den er sand [for der er ingen beviser], men [udviklingslæren anerkendes] fordi den eneste anden mulighed, speciel Skabelse, er absolut utrolig’.
Udviklingslæren er altså ikke bevist, og det kommer heller aldrig til at ske, fordi det ikke er sket på den måde, som Darwinisterne hævder. Deres udviklingsteorier er altså med andre ord udelukkende opbygget på nogle teorier, som aldrig bliver mere eller andet end - netop teorier.
Men alligevel bliver teorien fremlagt som ’beviset!’ Og det er da også grunden til, at Big Bang-teorien konsekvens bliver omtalt som ’en sand og underbygget videnskab’, hvilket den altså ikke er.
Men alligevel er der flere Kirkeorganisationer, som har meldt ud, at de nu tror på og accepterer udviklingslærens teorier, måske fordi de tror, at den er bevist og at der derfor ikke er nogen vej udenom.
For ca. tre år siden erklærede den nuværende pave Benedikt fx officielt, at han og den Romersk Katolske Kirke nu anerkender, at Verden er blevet til, som Darwinismen argumenterer for: Heri kommer han bl.a. med dette postulat: ’Der er ingen konflikt mellem troens forståelse af Skabelsen og den empiriske videnskabs beviser’.
Midt i september samme år [2008] kunne man i en online-mail fra den Engelske kirke læse følgende: ’Den Engelske kirke vil i morgen officielt give Charles Darwin en undskyldning for at have misforstået hans Evolutionsteori. Og som noget lidt specielt vil kirken rette undskyldningen direkte til Charles Darwin på trods af det faktum, at manden har været død i 126 år’.
Sådanne udsagn er med til at føre Kristne, som måske ikke er rodfæstede i deres tro, på vildspor. En af disse har for nylig sagt det på denne måde: Det kan da godt være, at Gud har skabt Verden på den måde, som de siger. Jeg tror, at Big Bang teorien godt kan gå hånd i hånd med det, der står i Bibelen?
Kan de gå hånd i hånd? Nej – ligeså lidt, som Beliar og Kristus kan dette, jfr. 2. Kor. 6:14-16. Som vi har været inde på, så har Darwinismen nemlig i princippet afskaffet troen på Gud som den historiske og Skabende Gud. Og, som vi har set det, bliver det da også indrømmet af mange af dens tilhængere.
Efter min mening er det simpelthen ikke andet end en hån mod Gud at kalde Hans underfulde skaberværk for en tilfældighed.
Big Bang-teorien, kort fortalt
Kort vil jeg beskrive, hvad Big Bang-teorien egentlig på ud på. Teorien siger, at for 15-20 milliarder år siden var der intet. Ingen materie, ingen Gud, intet liv. Men så skete der pludselig noget: Som et lyn fra en klar himmel kom der en voldsom eksplosion i Verdensrummet [selvom der ikke eksisterede noget, som kunne skabe denne eksplosion].
Og det var så ud fra denne eksplosion, at Universets milliarder af galakser, stjerner og planeter begyndte at udvikle sig – og med dét også universets og livets byggestene, som eksempelvis atomer, neutroner, molekyler, såvel som alle mulige kemiske forbindelser og sammensætninger. Og det var ud af denne døde masse, at den første spæde start af livet begyndte, milliarder af år senere.
Big Bang-teorien hævder altså, at ’Universet eksploderede sig til eksistens’, som det hedder i en af deres forklaringer - altså det stik modsatte af, hvad der ellers normalt sker ved en eksplosion, hvor det eksisterende altid bliver ødelagt.
I dag er de fleste tilhængere af Big Bang dog inde på, at der var noget i Universet inden Big Bang. Årsagen er, efter egne udsagn, at ’det lyder for usandsynligt’, at noget kunne komme fra absolut intet. De siger nu, at alt i Universet og på Jorden er blevet til af et ’lille æg’, som dog ikke er et almindeligt æg, men millioner gange mindre. Det er så lille, at man kun kan se det i en elektron-mikroskop.
Men alligevel havde dette lille æg alt det i sig, som har kunnet udvikle Universet og alt liv og muligheder for livet. I tidsskriftet Astronomy har Astronomen Timothy Ferris givet udtryk for, at ’til at begynde med var Universet mindre end en proton’. Til oplysning kan det nævnes, at en proton er kernen i et atom, og derfor er mindre end Verdens mindste byggesten, atomet. [1000 atomer fylder mindre end et hår].
Men nu belæres vi altså om, at for nogle milliarder år siden var alt det, som der nu eksisterer i Universet, samlet og koncentreret i et ’æg’ på størrelsen med en proton. Dette æg skulle så ifølge teorien indeholde al materie og al den energi, som eksisterer den dag i dag.
Men HVIS dette var sandt, så kommer spørgsmålet: Hvor kom dette æg fra? Hvem har planlagt og produceret det, siden det indeholder alt det, der var brug for til opbygning af Universet, og alle muligheder for, at der kunne frembringe liv på Jorden?
Det principielle svar er, at det har ingen gjort! Og så er vi lige vidt. En Marylon Savant, som opnåede den sjældne ære at komme i Guiness rekordbog for sin høje intelligenskvotient, blev spurgt om sin mening angående Big Bang, og hun gav dette meget sigende svar: ’Jeg tror nok, at hvis det havde været en religion, som først havde hævdet denne opfattelse, så ville videnskabsmændene begynde at le af ideen’.
