Fra Jesus-lever.dk/Af Eskild Skov Særkjær.
Efterhånden er der rigtig mange, som er overbevist om, at Muslimernes gud, Allah, er den samme som Bibelens Gud.
Aril Edvardsen siger det fx på denne måde: "På grund af fordomme og ’religiøs racisme’ har mange Kristne udvist stor uvidenhed og endog spot og hån mod Muslimer. Jeg har set Kristne… ’eksperter’ på Islam …(som) kalder Allah, som er alle Araberes gud … for en Månegud og en afgud. Dette er både uvidenhed og spot, for de Hedenske Araberes Månegud hed Hubal, og da Muhammed stod frem, bød han sit folk at vende om fra at tilbede Hubal, og kun tilbede Allah, som var de Kristnes og Jødernes Gud…" (1).
Er det sandt, at Allah er identisk med Bibelens Gud? Kan det være rigtigt, at det slet ikke var Allah,, som Araberne dyrkede før Muhammed, men derimod Hubal? Nej! Sådanne påstande modbevises af utallige historiske facts, som dokumenterer, at det var Allah, som var den øverste af de Hedenske afguder i den Arabiske verden, og som nu introduceres for den Kristne verden som den sande Gud for også at få dens sympati og tilbedelse.
Som når man fornylig kunne se Pave Johannes Paul 2 tage Koranen i sine hænder og kysse den for at tilkendegive, at han accepterede dens lære og gud (2).
Tidlig historie: Lidt om Måneguden Sin
Arkæologer har udgravet og afdækket Månegudens templer mange steder i den Arabiske verden. Sumerne havde fx efterladt tusinder af lertavler, som beskriver deres religiøse pligter og tilbedelse af Måneguden, som blev kaldt med forskellige navne.
I Assyrien såvel som Babylonien (inkl. Mekka) blev han kaldt for Sin. Tilbedelsen af denne Månegud var den mest udbredte religion i datidens verden og kan spores tilbage til Babelstårnet, og overalt optræder han som den øverste af alle guder.
I Ur har man fx fundet et guderegister med Måneguden Sin med tilnavnet al-Ilah (Allah, se senere) og hans symbol* placeret på toppen af det. Det er sandsynligvis denne Månegud, som Abrahams slægt dyrkede i Ur, før han og hans far (som måske også troede på Jahve?) rejste bort fra dette afgudscenter, 1 Mos. 11:31.
* Månegudens Sins symbol har altid været den tiltagende måne, samme symbol som tyregudens horn, som man fx ser det hos Baal og Zeus, og repr. altid gudens store magt (3).
Tusinder af udgravninger viser, at dette symbol er nærværende overalt, hvorfor det også flyttede med til Kaba’en, da stedet for ca. 4.000 år siden blev et tempel for denne Månegud. Og da samme gud mange år senere blev tilbedt af Muhammed og hans efterfølgere, blev dette symbol overtaget af Islam som en naturlig konsekvens.
Måneguden Sin er identisk med Allah
Oprindelig blev Måneguden Sin omtalt som Il eller Ilah, men blev næsten kun omtalt som al-Ilah ca. 2.500 år før Muhammed, og på næsten samme måde, som når vi siger ’Gud’ om vores Herre (Jahve). Der er dog ingen navnesammenhæng, da al-Ilah altid henviser til Måneguden. Flere hundrede år før Muhammed blev al-Ilah forkortet til Allah, og tilbedt som den største, bl.a. også i Ka'baen i Mekka (4).
Historiske kilder redegør for, at Allah er identisk med Hubal, hvis navn kan føres tilbage til den Semitiske frugtbarhedsgud Baal (= Bel og Beliar) (5).
Allah, Allat og deres tre døtre
Måneguden var dengang altid ledsaget af en gudinde. Utallige lertavler, potteskår, amuletter, øre- og halskæder, klippevægge mv. bevidner, at dyrkelsen af Allah (Sin) og hans hustru Allat og deres tre døtre, al-Lat (som både var Allahs hustru og datter, er den samme som gudinden Venus, på Græsk Athene), al-Uzzah (den almægtige) og Manat (skæbnegudinden), var meget udbredt og blev dyrket som én hellig gudefamilie overalt, også i Mekka (6).
I den første udgivelse af Koranen blev de troende opmuntret til at tilbede disse tre døtre, men disse vers blev senere ændret, fordi Muhammed efter eget udsagn var blevet ’forført af djævelen’ til at få disse vers med i koranen (an-Najm 53:19-22), jfr. Sura 17:73-75, 22:52-53.
Den oprindelig tekst er dog stadig tilgængelig, og det var bl.a. den, som sammen med den tidligere dyrkelse af Allahs døtre, gav Salman Rusdie inspiration til at skrive bogen ’De sataniske vers’.
Allah i den præ-Islamiske Polyteisme
I de Arabiske lande dyrkede de Hedenske stammer div. guder i stjerner, sol, måne, træer, planter osv. (7).
I Quraish, som var profeten Muhammeds egen stamme, var det især Allah, som blev tilbedt meget, før Muhammed blev født. Faktisk stammer Islams trosbekendelse ’Allah er den største’ fra denne tid. Allah var simpelthen hovedet for Mekkas gudeverden (8), og Ka’baen (den Muslimske helligdom) i Mekka var kendt som ’Allah’s hus’ i den præ-Islamiske Polyteisme (flerguderi), og alle måtte årligt valfarte til den sorte sten (meteoritsten) i Kaba’en for at kysse den og for at få tilgivelse for alle deres synder, da man troede, at den kunne optage alle synder i sig, fordi den kom fra himmelen og derfor var guddommelig (9).
Muhammed overtog fuldstændig denne og andre religiøse pligter fra de tidligere Allah-dyrkere i Mekka, og derfor spiller den sorte sten stadig samme hovedrolle på Muslimernes årlige valfarter til Mekka. Der er mange eksempler på, at de Hedenske Arabere havde Allah med i de navne, som de gav til deres børn. Eksempelvis hed Muhammeds far Abd Allah (Allah’s tjener ell. tilbeder) og hans onkel Obred Allah (10).
Men hvordan kunne Muhammeds far have et navn som ’Allahs tjener’, hvis Allah først senere blev åbenbaret for Muhammed? Nogle påstår, at de, som havde Allah med i deres navne, nok havde fået dem ændret pga. hengivenhed til Islam. Men dette er umuligt. Navnet Abd Allah kan fx spores flere hundrede år længere tilbage. Og historien fortæller, at Muhammeds far døde før Muhammed blev født. Så hvordan skulle de kunne få deres navne ændret pga. Islam, som jo først opstod senere?
Dette fortæller os:
• At Allah blev dyrket i den Hedenske verden før Muhammed.
• At Muhammeds familie var hengivne Allah dyrkere før Muhammed blev født.
• At Allah ikke har sin oprindelse fra Islam, men var en del af den Hedenske Polyteisme.
• At Allah ikke er hentet ind i Islam fra Kristendommen eller Jødedommen, som det ofte påstås, men stammer fra Hedenske religioner (11).
Det samme kan man iagttage ved at se på de bønner, som de Hedenske Araberne bad til Allah før Muhammed.
Af disse fremgår det klart:
• At Allah var i centrum for deres gudsdyrkelse.
• At man (ofte samtidig) bad til både Allah og andre guder
• At Allah var den største af de andre guder og (dermed også) større magt (12).
Allah var altså en Hedensk afgud (Månegud) blandt i de Arabiske stammer (og lande) før Muhammed og derfor er der ingen lighed og intet fællesskab mellem denne afgud og Bibelens Gud.
Men hvad så med påstanden om, at det slet ikke var Allah, men derimod Hubal, som var den Hedenske Månegud, som blev dyrket i Ka’baen på Muhammeds tid?
