Fakta om Palæstina - ikke fra mainstream-medier.

Fra Endtimeheadlines.wordpress.com/
27. februar 2013.
(Som pdf-fil til udskrift her)

15 Fakta om Palæstina:

1. Palæstina var IKKE en Arabisk nation, som Jøderne kom og overtog efter afstemningen i FN i 1947.
Storbritannien kontrollerede faktisk denne region i Mellemøsten, indtil de blev trætte af at regere det ustabile område og bad FN om at beslutte, hvad man skulle gøre med det. Før Storbritannien vandt delstaten i 1. Verdenskrig, havde Tyrkerne kontrolleret det siden det tidlige 1500-tal. Tyrkerne er ikke Arabere. Palæstina har faktisk aldrig været navnet på noget land!

2. Hvor kommer navnet fra?
Romerne! I et forsøg på at befri Judæa fra dets Jødiskhed, omdøbte Romerne området "Filistia" (Palæstina) i midten af 130 e.Kr. De var trætte af de irriterende Jødiske opstande og besluttede så at deportere Jøderne og ændre navnet. Navnet kom fra de antikke Filistre, (som ingen forbindelse har til Araberne i dag. Filistrene blev udslettet i år 1200 f.Kr.). Det var en region ikke en nation. Der har aldrig været en Præsident for Palæstina (før Arafat), eller en regering i Palæstina! Det kan sammenlignes med New England, som er en region i USA, der ingen regering har.

3. Afstemningen i FN ikke blot gav Israel myndighed til at oprette en stat, men bevilgede også Araberne på den Vestlige side af floden, Jordan, oprettelse af et uafhængigt land. Araberne afviste det. De kunne have fået deres egen nation i 1948, men de sagde nej tak. Jøderne accepterede det, og den 14. maj 1948 blev Israel genfødt. Araberne blev en del af Jordan.

4. Da PLO blev oprettet, kontrollerede Jordan Vestbredden.
PLO’s mål var at befri Palæstina. Vestbredden var dog allerede i Arabiske hænder. De ønskede Israel. Med andre ord, hvis deres mål var at skabe en uafhængig Palæstinensisk stat på Vestbredden, burde de have kæmpet imod Jordan, ikke Israel! Deres mål var naturligvis Israels fald.

5. Før Israel blev genfødt i 1948, blev enhver person, der boede i regionen, anset for at være Palæstinensisk: Arabisk eller Jøde. Den Jødiske avis blev kaldt Palestine Post.
Hvorfor skulle nogen Jøde navngive sin avis efter en anden folkegruppe? Hvorfor skulle nogen Jøde navngive sin avis efter et Arabisk land?

6. Jerusalem blev først hovedstad i Israel under Kong David. Byen har aldrig været hovedstad for noget andet land — inklusiv det fiktive Palæstina. Det har aldrig (før Israel kom til at kontrollere det) været af betydning for Araberne.
Med andre ord, vil du ikke finde dette ord i Koranen, men i de Hebraiske skrifter: "Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, så gid min højre hånd må lammes; gid min tunge må klæbe til ganen, hvis ikke jeg husker på dig, hvis ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste glæde.” Salm 137:5-6.

7. Da Israel erobrede Jerusalem i 1967, var det ikke fra Palæstinenserne, men fra Jordan.
Hvorfor krævede Palæstinenserne ikke Jerusalem, da Jordan kontrollerede byen (1948-1967)? Hvorfor oprettede Jordanerne ikke en uafhængig Palæstinensisk stat sammen med Vestbredden? Det var helt sikkert i deres magt? Grunden er enkel. Jordanerne skelnede ikke mellem Arabere, der boede øst for Jordan, og de, der levede vest for Jordan. De var alle Jordanske. Ifølge et citat har Jerusalem altid været hovedstad i Palæstina. Var der nogen, der fortalte Jordanerne det?

8. Israel havde ingen planer om at angribe Jordan under Seksdagskrigen.
Imidlertid troede Kong Hussein på de falske rapporter fra den Egyptiske Præsident Nasser i Egypten, om at de var ved at vinde krigen. Kong Hussein håbede at få mere land, så han angreb Israel, men hans tropper blev drevet tilbage over floden Jordan på få dage. Således endte Israel med Jerusalem i 1967.

9. Der er intet sprog, der er kendt som Palæstinensisk sprog.
De taler Arabisk ligesom Jordanere, Syrere og Egyptere.

10. Der er ingen rig Palæstinensisk historie.
Du vil ikke finde historiebøger, der i detaljer beskriver Palæstinensisk kultur århundreder tilbage i tiden.

11. Palæstinenserne er Arabere, og kan ikke skelnes fra Jordanere (en nation, oprettet af Storbritanniens i 1922), Syrere, Libanesere, Irakere m.m.

12. Araberne styrer 99,9 procent af Mellemøstens jord.
Israel repræsenterer en tiendedel af én procent af landområderne.

13. Da det Jødiske folk begyndte at vende tilbage til 'Palæstina' i slutningen af 1800-tallet: Kontrollerede Tyrkerne det, ikke Araberne. Hvert lille stykke land blev betalt af de tilbagevendende Jøder — intet blev stjålet! Selv i 1948 blev Araberne inviteret til at slutte sig til den nye stat. Mange gjorde det, og de blev de mest frie Arabere i Mellemøsten. Dog flygtede 600.000-800.000, og naturligvis fra Israel.

14. Israel var en sump-angrebet ødemark. Ingen, herunder Araberne, havde virkelig taget vare på landet.
Før Jøderne vendte tilbage, var landet blevet forsømt. Det var først efter, at Jøderne kom tilbage og gjorde landet velstående og frugtbart igen samt udviklede en nation, at den fiktive Palæstinensiske historie blev udviklet.

15. Den religiøse betydning af Jerusalem.
Jerusalem eller Zion dukker op næsten tusind gange i Den gamle og Den nye Pagt, mens de i Koranen dukker op præcis NUL gange!

Den sidste ting, der skal bemærkes, er, at jeg skrev dette for at få kendsgerningerne ud om Palæstina. Mens historien skabes, er de Arabere, som bor blandt os her i Israel, virkelige mennesker, der blev skabt i Guds billede.

Vi må bede for deres frelse.