Fra Moriel.org/3. juni 2012.
(Som pdf-fil til udskrift her.)
Herrens navn - Del I af IV.
Herrens navn - Del II af IV.
At tage Guds navn forfængeligt
”Thou shalt not take the name of the LORD thy God in vain; for the LORD will not hold him guiltless that taketh his name in vain (forfængeligt).” Exodus 20,7.
Et større aspekt ved at tage Guds navn forfængeligt er, når vi kaldes ved Hans navn, men ikke har Hans natur. Dette skete for Israel, da de vendte sig til afguderne.
”…alle, der kaldes med mit navn, dem jeg har skabt til min ære, dem jeg har dannet og skabt. Før det folk ud, der er blinde, skønt de har øjne, og døve, skønt de har ører.” Esaj 43,7-8.
At tage Guds navn forfængeligt er ikke at frasige sig det! Det er at kaldes en kristen, et barn af Gud, en søn af Israel, skønt 'navnet' ikke svarer til Guds natur.
”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.” 1 Joh 3,1-3.
Hvis du bliver kaldt et barn af Gud, har du Guds navn, ligesom ethvert barn har sin Faders navn. Men har du hans væsen? Lutrer du dig selv, ligesom Han er lutret? Tager du Hans navn alvorligt eller let (forfængeligt)?
”Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham – hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?” 1 Joh 3,17.
Hvis den rige ingen medfølelse har med de fattige, hvordan efterleves Guds kærlighed da i ham? Hvordan gælder Guds væsen, Hans gode navn, for Ham?
Kristne, som ikke gør en indsats for at forstå, hvad der er rigtigt og forkert, deltager i enhver form for synd og siger: "Vi er under nåden, ikke loven,” de tager Guds navn forfængeligt.
Paulus siger:
»Enhver, som påkalder Herrens navn, skal afstå fra uretfærdighed.« 2 Tim 2:19.
De siger, de er kristne, men fortælle beskidte vittigheder. De siger, de er kristne, men bliver berusede sammen med sjakket. De siger, de er kristne, men ser på de samme umoralske film og tv-programmer som verden. De forbander deres forældre eller chefer. Hvis du antage Guds navn, men endnu vandrer i ugudelighed, så pas på!
”Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn (tage forfængeligt), for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.” 2 Mos 20,7.
Jakob beskriver den person, der behandler rige bedre end fattige. Han har ikke Guds væsen:
”Hør, mine kære brødre, har Gud da ikke udvalgt dem, som er fattige i denne verden, til at være rige i troen og arvinger til det rige, som han har lovet dem, der elsker ham? Men I ringeagter de fattige. Er det ikke de rige, der undertrykker jer og slæber jer for domstolene? Er det ikke dem, der spotter det gode navn, som er nævnt over jer?” Jakob 2,5-7.
Da Gud vælger de fattige i denne verden, og giver dem troen og riget, forventer han af os, som er kaldede ved Hans navn, at vi også skal ære dem. Guds væsen er praktisk talt at elske det onde og det gode, at sende dem sol og regn osv. Så burde vi, som er kaldet ved Hans navn, gøre det samme. Når vi kun elsker dem, der elsker os, anvender vi ordet ”Kristen” for let på os selv; vi tage Hans navn forfængeligt.
Guds navn er skrevet på dem
Dyrets mærke, navnet på dyret som nummeret på navnet (Åb 13,17), vil til slut blive skrevet på de ugudeliges hoveder. Dette forsegler dem som værende af Antikrist’s væsen. Men et lignende løfte, Guds segl, bliver sat på de troende.
”Jeg så: Se, Lammet stod på Zions bjerg, og hos det stod ét hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets faders navn skrevet på deres pande.”
Det fortsætter med en beskrivelse af deres 'gudfrygtige' karakter:
”Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet, og der fandtes ikke løgn i deres mund; de er uden fejl”.
Disse troende er i sidste ende forseglede, og har Guds væsen, ved at have Guds navn skrevet på sig. Det samme gælder menigheden i Philadelphia:
”Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn.” Åb 3,12.
Lad os følge dette tema. Husk at Paulus henviste til dette ”segl” i 2 Tim 2,19:
”Dog, den grundvold, Gud har lagt, ligger fast, og den har et segl med denne indskrift: »Herren kender dem, der hører ham til,« og: »Enhver, som påkalder Herrens navn, skal afstå fra uretfærdighed.«
Ordet for 'segl' her (sphragis-et ægthedscertifikatet), er det samme som seglet på de troende i Åb 9,4.
Specielt hos de troende i Philadelphia var der tre ting skrevet på deres hoveder:
Guds navn, Det ny Jerusalem og Jesu nye navn.
YHWH, Yerushalayim og Y'shua (hvis vi tager det for Hans 'nye navn'), begynder alle med Y. Dette er det mindste bogstav «yod» på Hebraisk. Jesus sagde, ikke et «yod» eller et bogstav af loven vil forgå, hvilket betyder ”selv den mindste del”. Et tredobbelt 'yod' angiver så ydmyghed, et af de centrale kendetegn på Kristus, som lagde al sin egen herlighed bort, for at ydmyge sig som et menneske, derefter dø på korset og forherlige Faderen. I Guds Kongerige er de mindste virkeligt de største.
Solomons sang beskriver Guds folks ydmyghed med en vidunderlig metafor, Højsangen 2,1-3.
”Jeg er Sarons rose, dalenes lilje. Som en lilje blandt tidsler er min kæreste blandt unge piger (manden taler).
Som et æbletræ blandt skovens træer er min elskede blandt unge mænd. I hans skygge elsker jeg at sidde, hans frugt er sød for min gane (bruden taler),"
Bruden beskriver sig selv som en ”Lilje i Dalen”. En græs-blomst på et lavt sted. Smuk, dog ydmyg. I modsætning hertil er hendes elskede beskrevet som et stort æbletræ. Bruden er tilfreds med blot at sidde i Hans skygge.
Kirken burde være glad for at give al herlighed til Gud. Når kirken begynder at fremhæve sin egen herlighed, størrelsen af sine bygninger, antallet i menigheden, dens ungdomsarbejdes tiltrækningskraft og stil, så gives Gud ikke nogen herlighed overhovedet. Den sande kirke kan have en nydelig bygning osv., men det ville kun gøre lidt forskel, om vi mødtes under et træ! Hvis Gud bliver herliggjort i en kirkelig organisation, rettes folks øjne på Ham og Hans ord, ikke på bygningens udsmykning.
