Fra Thebereancall.org/Uddrag fra bogen:
“Palestinianism and the anti-Israel Crusade”
Af Paul Richard Wilkinson.
"Vi har i århundreder lært, at Jøderne er det udvalgte folk. Vi tror ikke længere, at de er Guds udvalgte folk, da vi nu har en ny forståelse af denne Udvælgelse."
Dette citat er taget fra Elias Chacour’s artikel, "Forsoning og Retfærdighed: At leve med Erindringen" i Naim Ateek og Michael Prior’s bog ”Holy Land , Hollow Jubilee: God, Justice and the Palestinians” (London: Melisende, 1999, s. 112) . Den opsummerer, hvordan Kristne Palæstinensere misforstår og fejlfortolker, hvad Bibelen så klart lærer om Guds profetiske formål med Israel, og hvordan de til gengæld fordrejer Israel’s Hellige som en pagt-brydende Gud.
Elias Chacour er den Vatikan-godkendte Melkite–Græsk-Katolske ærkebiskop i Israel og en af landets mest indflydelsesrige Arabere. Han er meget værdsat i den Kristne-Palæstinensiske lejr. Hans første bog, ”Blood Brothers”, blev udgivet i 1983 og fortæller historien om hans barndom i Øvre -Galilæa før etableringen af den moderne stat Israel i 1948. Indflydelsen på Evangelikale i Vesten fra denne bog kan dårligt overdrives. Ifølge Donald Wagner rørte ”Blood Brothers" ”hjerterne og åbnede sindene hos tusindvis af Evangelikale med hensyn til Kristne i det Hellige Land."
Det samme år som ”Blood Brothers” optrådte, offentliggjorde Colin Chapman - tidligere lektor i Islamiske studier ved Nær-Østen Skolen i teologi i Beirut - en af de mest indflydelsesrige og skadelige bøger om emnet Israel med titlen ”Whose Promised Land?” (1983). Den Britiske journalist og forfatter, Melanie Philips, har rammende beskrevet den som "en giftig parodi, der bruger teologi til at delegitimisere Israel." Derimod er Hank Hanegraaff blandt de mange Evangeliske ledere, der står i gæld til Chapman, hvis bog han i stor udstrækning citerer i ”The Apocalypse Code.”
I nyere tid har Kristen/Palæstinensere forsøgt og mislykkedes med at genmærke deres "Erstatningsteologi" som "Opfyldelsesteologi." Deres grundlæggende påstand opsummeres i Colin Chapman’s citat: "[Det nye Testamentes forfattere] ophørte med at se frem til en ordret opfyldelse af Det gamle Testamentes profetier om en tilbagevenden til landet og en gendannet Jødisk stat. Den eneste opfyldelse af alle løfter og profetier var allerede der for deres øjne i personen Jesus" (Colin Chapman, ”Whose Promised Land?” s. 189).
[Chapman hævder, at] Jesus opfyldte alle løfter vedrørende det Jødiske folks tilbagevenden til landet. Ved "opfyldt" forstår Chapman, at alt, hvad der er talt om ved Det gamle Testamentes profeter i forhold til landet og befolkningen i Israel, blev opfyldt åndeligt for 2.000 år siden i Jesu liv, død og opstandelse. Nationen Israel har således ikke længere profetisk betydning, da Kirken er ”det nye Israel”.
I ”Jesus and the Land” (2010) giver Gary Burge følgende udlægning af henholdsvis ApG 1:6-8. og Gal 6:16:
JESUS FORESTILLER SIG I OG FOR SIG IKKE en genoprettelse af Israel, men ser i stedet for sig selv som den, der favner dramaet om Jerusalem i sit eget liv... på en måde er den foreløbige genoprettelse af Israel allerede begyndt, for så vidt som Kristus - det nye tempel, det nye Israel - er genopstået. (s. 60)
Dette er måske apostelens skarpeste eksempel på en universalisering af Guds folks nye identitet. Apostelen flytter således definitionen på egen-identitet. (s. 83-84)
Kristne Palæstinensere, som Gary Burge, ser til den Franske Protestantiske reformator, John Calvin, som en af deres teologiske mestre.
I sin kommentar til ApG 1:6-8 påstod Calvin, at der var "ligeså mange fejl... som ord" i det spørgsmål, som apostlene stillede den opståede Herre angående genoprettelsen af kongeriget for Israel. Det - mente han - viste "hvor dårligt lærde, de var, under så god en Mester," og derfor, da "Han [Jesus] sagde, ”I skal modtage kraft”, irettesatte Han dem for deres tåbelighed."
Calvin hævdede endvidere, at Jesus forsøgte at "opløfte deres sind" fra "den almindelig fejltagelse" i den Jødiske nation. De troede nemlig, at Messias skulle "regere som konge i denne verden i tusind år." Denne fortolkning - fastholdt Calvin - var den "dårskab", som var blevet adopteret af den tidlige Kirkes premillennialister, kendt som "Chiliasts."
...Efterhånden som det anti-Israelske korstog samler kraft, så lad os ikke være i tvivl om, at Herren Gud vil opretholde sit Ord, og lad os bede mere oprigtigt på linje med de alvorsfulde ord i Salme 83:2-5 og 17-19:
”GUD, VÆR IKKE TAVS, vær ikke stum og stille, Gud! Se, dine fjender larmer, dine modstandere løfter hovedet. Mod dit folk udtænker de snedige planer og lægger råd op imod dem, du værner. De siger: Lad os udslette dem som folk, så Israels navn ikke nævnes mere… Dæk deres ansigt med skam, til de søger dit navn, Herre (forfatterens fremhævelse). De skal for evigt beskæmmes og forfærdes, gøres til skamme og gå til grunde, til de forstår, at du alene – Jahve er dit navn – er den Højeste over hele jorden.”
-----------------------------------
Se video her.
Bogen som pdf-fil her.
