Fra Denkorteavis.dk/17. september 2015.
Skriver sejrherren altid historien? Nej, ikke i tilfældet Israel, som har vundet mange regulære slag mod sine Arabiske fjender. Her bliver den tabende sides version godtaget af Vestlige politikere, kirkefolk, universiteter og medier.
Men de “faktatjekker” hverken Zionismen eller Fatah/PLO og Hamas i fortid og nutid. Den Palæstinensiske side har tilkæmpet sig offerrollen, og Israel fordømmes uden videre som slyngelstat.
Hvordan skrives historien?
Fordømmelsen af Israel og offermyten om Araberne bygger på tre antagelser: For det første påstås det, at netop den Jødiske indvandring til Palæstina var imperialistisk aggression, og at Zionisterne stjal jord fra et oprindeligt, ældgammelt Palæstinensisk bondefolk, som derpå blev udsat for “etnisk udrensning”.
Mahmoud Abbas, leder af Fatah/PLO og “Den Palæstinensiske Myndighed”, siger, at Israel begår “folkemord” på Palæstinenserne, og hans forgænger Yassir Arafat (1929-2004), erklærede i 1974 i en tale til FN’s generalforsamling, at “Den Jødiske invasion begyndte 1881.
Palæstina var dengang et grønt område, som fortrinsvis var beboet af Arabiske folk, der var i færd med at bygge deres liv og på dynamisk måde berige deres indfødte kultur.” Denne oplagte usandfærdighed gentages af “The Jerusalem Fund for Education & Community Development”, som på sin hjemmeside oplyser, at Palæstina i 1880’erne var “tæt befolket” med et “intensivt dyrket landbrug.” (Den Arabisk-Amerikanske Jerusalem Fund er et lobbyinitiativ, der udtrykker anti-Israelske og pro-Hamas synspunkter).
For det andet skulle Israel praktisere apartheid og bliver derfor stemplet som “racistisk” – en parallel til Sydafrika før 1994.
For det tredje beskyldes Israel for at være en militaristisk besættelsesmagt, der “tæppebomber” Gazas civilbefolkning og i det hele taget terroriserer Arabere og prøver at erobre nye områder.
Stemmer denne udlægning af over 100 års kamp mellem Jøder og (nogle) Arabere med dokumenterede kendsgerninger? Dette er temaet i den følgende oversigt.
Navnet Palæstina
Under Første Verdenskrig (1914-1918) slog navnet “Palæstina” an med en politisk betydning. Navnet blev formuleret i oldtiden af den Romerske kejser Hadrian (som regerede 117-138) efter nedkæmpelsen af det andet Jødiske oprør, anført af Bar Kokhba i år 132.
Kampene foregik også udenfor Palæstina, hvor fanatiske oprørere massakrerede et ukendt antal ikke-Jøder. Historikeren Dio Cassius (164 -229) skriver, at Romerne tog grusom hævn, ødelagde 900 landsbyer i Judæa og dræbte 580,000 Jøder.
Den første opstand var blevet nedkæmpet af den Romerske hærfører Titus, som år 70 ødelagde Templet i Jerusalem
Romerne opkaldte det tidligere Israel efter dets fjender Filistrene – “Syria Palæstina”. 1200 år senere var Erz-e-Filistin det Osmanniske – Tyrkiske – bureaukratis betegnelse på nogle distrikter i Syrien. Også i andre dokumenter fra denne tid omtales et “Palæstina”, men ordet henviste ikke til befolkningens identitet eller til en politisk bevægelse.
Under det Romerske – fra år 395 det “Byzantinske” – herredømme var Palæstina frugtbart. Men efter den Islamiske erobring i midten af 600-tallet forfaldt landbruget, og skovene blev forhuggede. Især i Galilæa og på kystsletten nord for Jaffa / Tel Aviv blev vandingsanlæggene forsømt, og der dannedes sumpe, som var udklækningssteder for malariamyg....
--------------------------------------------------------------------------
Læs mere her: http://denkorteavis.dk/2015/152099/
