Fra Jesus lever.Af Eskild Særkjær.
Arkæologiske og historiske vidnesbyrd om Guds Ords troværdighed.
I denne serie om 'Bibelen og arkæologien' har vi tidligere set på skabelsen og syndfloden, og skal nu, i denne gennemgang se på det, der står i 1 Mos 11 om Babelstårnet og sprogforvirringen.
Lad os begynde med at se på den nu berømte oldtidsby Babel, eller Babylon, som byen kaldes på Græsk. Babel lå på Eufrats bredder ved dennes nedre løb. Denne bys Akkadiske navn er Babili, hvilket betyder ’gudernes port’.
Den hidtil ældste omtale af byen findes i en indskrift fra ca. 2.290 f.Kr.. I lang tid var Babel en ubetydelig by, man dens betydning voksede enormt, da Hammurabi omkring 1.700 f.Kr. gjorde den til hovedstad i det rige, som senere fik navn efter byen.
I forbindelse med en udgravning af et stort Tempelanlæg fra kong Nebukadnezars tid har man fundet ruinerne af et Tempeltårn. Dette tårn omtales i flere Bibelværker som det tårn, som har ”dannet det historiske grundlag for 1 Mos 1:1-9 fortællingen om Babelstårnet, hvis top skulle rage ind i himlen, men som aldrig blev færdigbygget pga. den pludselige sprogforvirring”
Mens vi er fremme ved kong Nebukadnezars tid, så lad os høre dette vidnesbyrd fra tiden omkring 1. Verdenskrig, hvor en konsul Taylor gravede i området og fandt en del ’cylinderformede stave af brændt ler’.
Disse er dækket af indskrifter – kileskrifttegn! Han forstod ganske vist ikke noget af det, der stod på disse stave, og der skulle da også gå endnu 75 år, inden man kunne læse og forstå, hvad der stod på disse, såvel som på mange andre, senere fund i området.
Da afslørede det, på en af de nævnte lercylindre, at der også var en anden, som havde søgt og rodet på det samme sted og med samme interesse som den førnævnte Taylor. Det var kong Nebukadnezars barnebarn Nabonid, som havde beskrevet fundet af et gammelt 'gudetårn' i byen Babel.
Et sådant gudetårn blev bygget som et trappetårn, som man kalder en Ziggurat. Kong Nabonid fandt, at ”Zigguraten nu er gammel”, og ”jeg istandsatte igen denne Ziggurat som i gamle dage, med mørtel og brændte tegl”.
Han fortsætter med at beskrive, hvordan det medtagne trappetårn istandsættes, og han lod navnet på den første bygherre indskrive netop på de omtalte lercylindre. Ifølge kong Nabonid var det ’kong Ur-Nammu’, dvs. ’kong Nammu af Ur’, som er det Sumeriske navn på Kong [og storhersker] Nimrod.
Dette stemmer helt med mange andre gamle indskrifter, som bliver beskrevet i Bibelen såvel som i andre gamle historiske og Jødiske skrifter.
Der findes stadig flere ruiner fra de gamle 'gudetårne' i området, men de er dog for længst faldet og begravet under store dynger af affald, sønderbrudte kar og jord [beskrives som Tell].
Fra et udgravningsområde af en af disse berettes følgende: ”Det første, der blev bragt for dagen, var et helligdomsområde med rester af fem Templer, som engang lå i en halvkreds rundt om den Ziggurat, som kong Ur-Nammu [Nimrod] havde bygget.
De ligner fæstninger, så svære er deres mure. Det største, med en grundflade på 100 x 60 meter, var indviet til Måneguden, et andet Tempel var til ære for Nin-Gal, Månegudinde, gift med Nannar”
Rundt omkring Zigguraten lå og ligger ruinerne af den oldtidsby, som beskrives således i kapitel 11 i 1 Mos.: ”Derpå sagde de [forsamlede]: Kom, lad os bygge os en by og et tårn, hvis top når til himmelen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele jorden”, 1 Mos 11:4.
Et tårn, der når til himmelen… Det kan da ikke lade sig gøre! Nej! Det skal da også forstås billedligt som et tårn, der, set fra et jordisk perspektiv, når til - og ind i himlen. Det fremgår af forskellige gamle kilder, som fx historikeren Josefus, at Babelstårnet blev bygget for gennem Astrologi at ’forene menneskeheden med de himmelske guder’.
I oprøret mod Gud skulle tårnet altså bruges som et Astrologitårn, hvor menneskeheden kunne forenes med den [eller de] himmelske gud/guder. Altså et forsøg på at nå Himlens Gud/guder på egne anstrengelser.
Gamle beskrivelser og fortegnelser viser, at sådanne tårne - der var nemlig flere end et - det, som vi kender som Babelstårnet, var det største - var indviet til forskellige guder. Jeg vil ikke her komme nærmere ind på den afskyelige Babylonske lære, som er udsprunget derfra, og som har overlevet i årtusinder i hemmelige loger [som fx Frimurerne] og forskellige mysteriereligioner, og som nu har fået en vældig opblomstring gennem forskellige nyreligiøse bevægelser som fx New-Age.
De har alle det tilfælles, at de mener, at Lucifer [Djævelen] skal være den gud, som mennesker skal tilbede og dyrke. Efter min vurdering vil alle disse bevægelser forene sig og introducere en falsk Kristus for verdens befolkning. Bibelen omtaler ham som Antikrist.
Det ser ud til, at det er denne Babelske ånd, som er virksom i det kommende [åndelige] Babylon, og som vil forene sig med Antikrist og hans rige. I Bibelen bliver det kommende Babylon, hvor man dyrker de samme gamle afguder, derfor også kaldt for den store skøge.
I Åb 17:5 bliver denne skøge beskrevet således: ”På hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder”.
Vi skal tilbage til Babelstårnet, som efter planen skulle bygges så højt, at dets top skulle nå til himmelen. Flere gamle kilder fortæller, ligesom Josefus gør det, at dette tårn - foruden at være et gudetårn - også skulle fungere som et tilflugtssted for borgerne, hvis der igen skulle komme en ny oversvømmelse som Syndfloden.
Tårnet skulle altså være så højt, at nogle ville være sikre på at kunne overleve, uanset hvor meget vand, der måtte komme engang i fremtiden.
Josefus tilføjer, at Nimrod var vred på Gud, fordi Han udslettede de fleste mennesker på jorden [under Syndfloden]. Han byggede derfor Babelstårnet for at forhindre, at menneskeheden igen skulle gå til grunde under en ny oversvømmelse.
Han troede med andre ord ikke på Gud, som har sagt, at Syndfloden aldrig mere skal komme over jorden – ligesom han gjorde sit til, at mennesker gjorde oprør mod den levende og sande Gud og vendte sig bort fra Ham - som er det sande tårn, der har lovet at redde og frelse enhver, som tager sin tilflugt til Ham.
Gud beskrives derfor også i Bibelen som et sådant tårn, fx i Salme 61:4, hvor David beder til Gud og siger: ”Når mig hjerte vansmægter, løft mig da op på en klippe [klippen], led mig, thi du er min tilflugt, et mægtigt tårn til værn imod fjenden”.
I dette vers bruges det samme ord på Hebraisk, som Babelstårnet beskrives med i 1 Mos. 11, hvilket indikerer, at Babelstårnet blev bygget som en erstatning for den levende Gud.
Ikke underligt, at Gud måtte gribe ind i menneskehedens planer.
