Nogle af Jesu udtalelser om Hans genkomst.

Fra bogen, "Når Kristus kommer."
Af Luthersk Missions stifter,
Christian Møller.

”Vær I ligesom mennesker, der venter på, at deres herre vil bryde op.” Luk 12:36.

FRELSERENS udtalelser om Hans genkomst er så mange, at det ville føre for vidt at gengive dem alle her. Og desuden kan enhver let selv finde dem i Evangelierne.

Vi skal blot citere nogle få her, idet vi særlig prøver at finde svar på spørgsmålet: Har Kristus talt sådan, at Hans tilhørere måtte få det indtryk, at de burde vente Ham til enhver tid?

Læs Hans ord under bøn om Hans ånd og døm selv.

”Frygt ikke, du lille hjord! Thi jeres far har besluttet at give jer riget. Sælg, hvad I har, og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke ældes, en uudtømmelig skat i Himlene, hvor ingen tyv kom¬mer nær, og intet møl ødelægger. Thi hvor jeres skat er, der vil også jeres hjerte være. Hav bælte om lænd og lysene tændt."

"Og vær I ligesom mennesker, der venter på, at deres herre vil bryde op fra gæstebudet, for at de straks, når han kom-mer og banker på, kan lukke op for ham. Salige er de tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg eder: Han skal binde op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv gå hen og varte dem op."

"Og enten han kommer i den anden nattevagt eller i den sidste - salige er de, når han finder det således. Men det skal I vide, at hvis husbonden vidste i hvilken time, tyven kom, så ville han våge og ikke finde sig i, at der skete indbrud i hans hus. Vær også I rede; thi menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer.”

Da sagde Peter: ”Herre, er det om os, du taler i denne lignelse, eller er det om alle?” Herren svarede: ”Hvem er vel den tro og kloge husholder, som hans herre vil sætte over sine tjenestefolk til at give dem deres bestemte kost i rette tid? Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan! Sandelig siger jeg eder, han vil sætte ham over alt, hvad han ejer."

"Men hvis den tjener tænker ved sig selv: ”Min herre venter med at komme”, og han så giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke, så han bliver beruset, da skal den tjeners herre komme på den dag, han ikke venter, og den time, han ikke kender, og sønderhugge ham og give ham plads blandt de utro."

"Den tjener, som kender sin herres vilje, og alligevel ikke har gjort noget rede eller handlet efter hans vilje, han skal have mange hug. Men den, som ikke kender den og har gjort noget, han fortjener prygl for, han skal have få hug. Enhver, som har fået meget givet, af ham skal man kræve meget. Og den, som har fået meget betroet, af ham skal man forlange mere.” (Luk 12:32-48).

I Matt 24 er ordene på det nærmeste ligelydende. I Mark13 siger Herren:

”Men den dag eller time kend ingen, ikke engang englene i Himlene, ja, ikke engang Sønnen, men kun Faderen. Vær arvågne! thi I ved ikke, når tiden er der. Det er som med en mand, der drog udenlands. Han forlod sit hus og overgav styret til sine tjenere. Han gav enhver sin gerning, dørvogteren bød han at våge."

"Våg derfor! thi I ved ikke, når husets herre kommer, om det bliver ved aften eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry. Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer! Hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Våg!” (Mark 13:32-37).

”Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, som våger!” (Åb 16:15).

”Ja, jeg kommer snart!” Det er Jesu sidste ord til Jordens børn (Åb 22:20).

De ord af vor Herre Jesus, som vi her har citeret, og mange, mange flere måtte jo nødvendigvis give enhver tilhører, der tog dem til hjerte, det indtryk, at de havde grund til at vente deres Herre til enhver tid. Og nu er over 19 århundreder forløbet siden den tid.

De hellige ord behøver ingen forklaring. De taler tydeligt for sig selv. Men desto mere behøver vi at tage Frelserens indtrængende formaning til hjerte:

Våg, våg! Det er »den onde tjener«, som siger: »Min herre venter med at komme.«

-----------------------------------------------------------
"Når Kristus kommer":
Dansk Luthersk Forlag Ny udgave ved Frode Thorngreen 1977
1. udgave 1882 2. udgave - bearbejdet -1. oplag 1957 -2. oplag 1977.