Svindel driver os nærmere på ”Dyrets Mærke”.

Fra Bibleprophecyblog.com/
21. januar 2014.
Af Todd Strandberg.

Så længe, der har været penge til, har folk brugt forskellige former for bedrageri som en fidus til at blive rige. Denne ulovlige aktivitet har raset mellem de retshåndhævende myndigheder og de kriminelle. Efterhånden som teknologien er blevet bedre, har svindlerne brugt mere komplekse værktøjer til at producere penge, der ligner den ægte vare.

"EN NY FORM FOR PENGE ER NØDVENDIG"
I hundredvis af år har kampen mod falskmøntnerne udviklet sig i et meget langsomt tempo. Når Efterretningstjenesterne sporede falske pengesedler, var de fleste af dem tegnet i hånden, fordi trykpresserne var en teknologi, som kun regeringerne kunne få adgang til. Da trykning blev mere almindeligt, havde de kriminelle større mulighed for at masseproducere falske sedler.

Indførelsen af digitale printere har gjort det meget vanskeligt for regeringerne at være foran falskmøntnerne. Disse maskiner er så dygtige til at producere fine printninger, at Finansministeriet har været nødt til at tilføje et stigende antal funktioner for at opretholde valutaens sikkerhed. Hvert femte år vil Finansministeriet komme ud med et nyt design.

Teknologien er avanceret til et punkt, hvor der er behov for en ny form for penge. Her er fire grunde til, at jeg tror, der vil komme en væsentlig ændring:

1. Svindel med kreditkort – Jeg er sikker på, at de fleste af jer har læst om de 110 millioner kreditkort, der blev stjålet fra en målgruppe. Den øgede brug af online-betaling og betalingskort gør denne form for penge af afgørende interesse for de kriminelle. Når svindlerne har din konto og dit pin-nummer, er det ligeså godt som kontanter. De bruger tre vigtige metoder til at stjæle oplysninger om kortet: Hacking af netværk, datakøb fra insidere eller at narre folk til at opgive deres personlige oplysninger.
2. 3D-printning - Manglen på fysiske penge kan være resultatet af en tre-dimensionel printteknologi. I øjeblikket kan 3D-printning kun arbejde med metaller og plast, men engang vil disse maskiner blive i stand til at arbejde med næsten alle materialer. En dag vil du kunne scanne en 100-dollarseddel, og ud kommer en kopi af pengesedlen, der er så nøjagtig, at et kraftigt mikroskop er nødvendigt for at se forskellen.
3. Krypteret-valuta - Den første krypterede valuta, der blev brugt i handelen, var Bitcoin i 2009. Derefter er over 75 andre former for digitale penge oprettet. De er alle afhængige af, at kryptografi styrer deres fremkomst og overførslen af penge. Det, der gør dem populære, er deres anonymitet og uafhængighed af nogen regering.  
Men de har alle en brist, der en dag kan gøre dem værdiløse. Hvis nogen er i stand til at omgå eller tyde den kode, der beskytter disse krypterede valutaer, kan de stjæle dem fra deres retmæssige ejere. Nogle typer spyware-programmer kunne være redskab til varetagelse af dette arbejde. Til sidst kan alle former for kryptering blive sårbare, efterhånden som regeringerne udvikler kvantecomputere, der straks kan dechifrere selv de hårdeste koder.
4. Guld og sølv - Ædle metaller synes at være modstandsdygtige overfor enhver form for falskmøntneri. Hidtil har forskerne ikke udregnet en måde, hvorpå man kan lave bly til guld, men nogle mennesker har fundet ud af, hvordan man laver mindre værdifulde metaller, der ligner guld og sølv. Da ædelmetallerne var på sit højeste i 2011, blev et stort antal falske mønter og barrer produceret i Kina. Fordi nogle af dem var belagt med et lag guld og sølv på ydersiden, med en blanding af billige metaller på indersiden, kunne kun en møntekspert opdage forfalskningen.

Hvis regeringen kunne spore alle pengetransaktioner i verden, ville en tyv ikke være i stand til med magt at stjæle andres penge. Selv hvis de narrede nogen til at overdrage dem 1000 dollars, kunne offeret appellere til retssystemet om at få posteringen tilbageført.

Kampen mod terror har allerede placeret kontanter i et meget negativt lys. Denne uge blev den 33 årige Conor Guckian arresteret i ”Nashville International Airport”, fordi han havde 153,000 dollars i kontanter i sin mappe. Tjenestemændene anholdt ham, fordi de antog, at pengene havde noget med narkotika at gøre. Selvom Mr. Guckian så meget mistænkelig ud, så gør anklagen om hvidvaskning af penge alle, der transporterer store mængder kontanter, til kriminelle. Vi er kommet langt siden dengang, forfatteren, Hunter S. Thompson, kunne betale for sin medicin med en check (på to millioner dollars), hvor der stod "kokain" i notatfeltet, uden at banken kontaktede FED.

Da jeg begyndte at studere profetierne, spekulerede jeg på, hvordan Antikrist ville være i stand til at få alle linet op til at modtage ”Dyrets Mærke”. Dengang var der alle former for grupper, der holdt øje med de civile rettigheder, og noget, som kunne antyde et regeringstræk henimod "Big Brother", blev automatisk lukket ned. I dag er alle vagthundene væk og "Big Brother" er din ven. Alt, hvad Dyret skal gøre, er at få folk til at tage 666-mærket som et tilbud til en sikker platform, når man gennemfører finansielle transaktioner.

"Det får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande, så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns tal.” Åb 13:16-17.