Europæisk Exodus?

Fra Jpost.com/
17. oktober 2013.

Israel bør  - både operationelt og begrebsmæssigt – forberede sig på at absorbere tusindvis af Europæiske Jøder.

Man får Jøder til at føle sig mere og mere uvelkomne i Europa. Israels politiske beslutningstagere må begynde forberedelserne til en tilstrømning af Europæiske Jøder, der er kommet til den erkendelse, at "renæssancen" for Europæisk Jødedom efter Holocaust er et falsk håb. Det synes at være den gældende konklusion af en større undersøgelse af Europæisk Jødedom, der er udført af den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Den fuldstændige rapport, baseret på en undersøgelse af 5.100 Jøder, der bor i Frankrig, Belgien, Tyskland, Sverige, Italien, Ungarn, Rumænien og Letland, begyndte i september 2012 og sluttede i sidste måned. Den vil blive præsenteret næste måned i Vilnius.

Men JTA har opnået nogle foreløbige resultater.

En fjerdedel af de adspurgte sagde, at de undgik at besøge synligt Jødiske steder og bære synligt Jødiske symboler som kalot o.l. af frygt for anti-Semitisme. Antallet var højere i Sverige, Frankrig og Belgien, hvor henholdsvis 49%, 40% og 36% sagde, at de gjorde sådan.

I Ungarn sagde 91% af de adspurgte, at anti-Semitismen er vokset i de seneste fem år. Dette tal var 88% i Frankrig, 87% i Belgien og 80% i Sverige. I Tyskland, Italien og Storbritannien så ca. 60% en vækst i anti-Semitismen, sammenlignet med 39% i Letland.

Jødernes indtryk er ikke simpel paranoia. Ifølge en undersøgelse i 2011, som Bielefeld Universitet foretog på vegne af Friedrich Ebert Foundation, er mere end 40% af de borgere, der er 16 år og ældre, i syv EU-lande enige i den erklæring, at Israel fører "en udryddelseskrig" mod Palæstinenserne. Og da synligt identificerbare Jøder forbindes med Israel, føler et forbløffende antal Europæere en enorm mængde vanære ved alt, der har forbindelse til Israel.

Derudover har Europæere lanceret et angreb på Jødisk - og Muslimsk - rituel praksis såsom omskæring og rituel slagtning. En meningsmåling for det Tyske magasin, Focus, som blev foretaget efter, at Köln Domstolen fastslog, at omskæring er forbudt, fordi det gør "fysisk skade på nyfødte babyer" fandt, at 56% af de adspurgte mente, at dommen var rigtig, sammenlignet med 35%, der var imod det bestående og 10%, der var ubeslutsomme. Og en meningsmåling, bestilt af Storbritanniens Jødiske Chronicle og offentliggjort i marts, viste, at 38% af den Britiske befolkning foretrak et forbud mod "mandlig omskæring af religiøse årsager," mens 35% var imod et forbud, og 27% var uafklaret.

Ifølge EU's undersøgelse sagde mellem 40% og 50% af de adspurgte ikke overraskende i tre af de ni stater – Belgien, Frankrig og Ungarn – at de havde overvejet at emigrere, fordi de ikke følte sig trygge der.

Mange Europæiske Jøder agter naturligvis at blive, hvor de er.

Nogle planlægger måske at flytte inde i Europa til byer med større Jødiske befolkninger, hvor de kan føle sig mere sikre.

En anden meget realistisk og funktionsdygtig mulighed er at flytte til Israel. Ifølge en vurdering fra det Jødiske People Policy Institute i 2011-2012 synes der desværre ikke at være politisk Israelsk vilje til at oprette passende strukturer, der kan lette den faglige og uddannelsesmæssige integration af nye indvandrere fra ikke-Russisk-talende lande.

JPPI Dov Maimon har anbefalet et par ting, der kunne lette Europæiske Jøders aliya. Det omfatter: at tilskynde organisationer såsom det Nordamerikansk-fokuserede, Nefesh B'Nefesh, og det Franske AMI (Alya & Meilleure Intégration) at udvide deres aktiviteter; strømline processen med at anerkende udenlandske grader, erhvervslicenser, åbning af små og mellemstore virksomheder, og gøre bestemmelserne for hvervning til militæret mere fleksible.

Og som forfatter Hillel Halkin for nyligt påpegede i et essay, der dukkede op på hjemmesiden Mosaic, afhænger Europæisk Jødedom ironisk nok af, om Israel bliver et mere Europæisk land - "mere ordentligt og effektivt drevet, mere økonomisk overkommeligt, mere miljøvenligt, mere fredeligt og mere beboeligt."

Vore politiske ledere vil måske afholde sig fra at udforme offentlige erklæringer, der opfordrer Europas Jøder til at forlade skibet. I 2004 angreb Præsident Jacques Chirac Premierminister Ariel Sharon for at kalde Frankrig et hjem for "den vildeste anti-Semitisme", og for at sige, at de Franske Jøder burde emigrere "så hurtigt som muligt."

Ikke desto mindre bør Israel - både operationelt og begrebsmæssigt - forberede sig på at absorbere tusindvis af Europæiske Jøder.

Deres exodus ville markere Europas manglende evne til at lære af Holocaust, men det ville også være en enorm velsignelse for den Jødiske stat.