Fra Moriel.org/3. juni 2012.
(Som pdf-fil til udskrift her.)
"Og enhver, som påkalder HERRENS navn, skal frelses.” Joel 3,5b.
"Du må ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!" 2 Mos 20,7. (gl. oversæt.)
På en nylig tur til Filippinerne blev jeg bestandigt spurgt vedrørende HERRENS navn. Idet jeg citerede de ovennævnte skriftsteder, var der nogle mennesker, der gik rundt og underviste om, at hvis vi ikke udtaler HERRENS navn korrekt, vil vi miste vor frelse. Dette er en meget splidskabende undervisning. Det er sandt, at Jesu rigtige navn ville have været 'Yeshua', og at Gud navn, som afsløret for Moses, var YHWH. Dog gav Gud os Det Ny Testamente på det Græske sprog, ikke på Hebraisk. Både HERREN (YHWH) og Herren (adonai) oversættes med det samme Græske ord – kurios.
Nedenstående til overvejelse for at illustrere dette:
1 Pet 3,12”For HERRENS (kyrios) øjne hviler på de retfærdige, hans ører hører deres råb om hjælp.
Og dette citat fra Salme 34,16: "HERRENS (YHWH)øjne hviler på de retfærdige…
1 Pet 3,6: "således bøjede Sara sig for Abraham og kaldte ham herre (kyrios)”.
1 Mos 18,12: "Sara lo ved sig selv og tænkte: »Skulle jeg virkelig føle begær, efter at jeg er blevet affældig, og min herre (adonai) er blevet gammel?«
Kan du se det? Det Ny Testamente oversætter både det Hebraiske ord YHWH (HERREN) og ”adonai” (Herre, Herre) med ”kyrios”. Hvis det havde været så vigtig for ALLE kristne i alle NATIONER at bevare den korrekte Hebraiske udtale, hvorfor siger Det Ny Testamente da ”kyrios” og ikke YHWH?
Apostlene kunne nemt have skrevet YHWH på Græsk! Men det gjorde de ikke. Det var Gud, som opdelte sprogene, og hver nation har deres egen ejendommelige accent. Jeg kan grine over, at Japanerne ikke kunne skelne mellem R og L. Men jeg kan stadig ikke få min tunge til at sige den Japanske lyd, som er halvvejs mellem R og L! Sådanne ting vil naturligvis ikke være en betingelse for frelse. Men hvad er navnet på HERREN virkeligt?
Et godt navn: En god karakter
I Bibelen er en persons navn forbundet med dennes væsen og omdømme.
Overvej følgende to ordsprog: Ordsprog 18,10 og 11:
HERRENS navn er et fæstningstårn, den retfærdige løber ind i det og er i sikkerhed.”
”Den riges velstand er hans befæstede by, som en knejsende mur i hans egne tanker.”
Guds navn er troværdigt; så sikkert som et fæstningstårn for dem, der har tillid til i det. Sikkerheden i Guds navn hviler her, i Hans gode karakter, ikke kun i den titel, Han kaldes ved. Den rige mand mener, at hans rigdom gør ham sikker. Men hvad er størst: rigdom eller et godt navn?
Ordsp 22,1: ”Et navn er mere værd end stor rigdom, at vinde yndest er bedre end at have sølv og guld.”
Jeg har bredt dette ud for at vise, hvordan delsætningerne i hver sætning svarer til hinanden. Som rigdom svarer til sølv og guld, svarer et godt navn til yndest. De særlige Hebraiske ord, der her oversættes som "yndest”, er «tob» og «chen». Disse bliver ofte oversat med 'godhed' og 'nåde'.
Guds gode navn er afhængigt af Hans gode og troværdig væsen. Så vi kan kalde på Gud til frelse, idet vi stoler på Hans godhed og nåde. Dette står i modsætning til faren for, at vi stoler på penge, som ingen sikkerhed tilbyder. Nøjagtigt det samme udtrykkes når navnet på Herren bliver proklameret for Moses på Sinai-bjerg.
2 Mos 33,18-20: ”Da sagde Moses: »Lad mig dog se din herlighed!« Herren svarede: »Jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig, og jeg vil udråbe HERRENS navn foran dig. Jeg viser nåde, mod hvem jeg vil, og for mig, over hvem jeg vil.« Men han sagde: »Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet.«
Moses bad om at måtte se Guds herlighed, men Gud nægtede at vise Moses sit ansigt. I stedet sagde Han, at Han ville afsløre sig selv gennem ordet: "jeg vil udråbe HERRENS navn foran dig." Hvad var det, Han ville udråbe?
Han sagde, Han ville lade al Hans yndest passere foran Moses og proklamere Hans nåde og barmhjertighed. Disse er de samme to egenskaber som de to gode navn (”tob” og ”chen”), som vi læser om i Ordspog 22,1.
I 1 Mos 34,5-7 gik Gud faktisk forbi Moses og proklamerede sit navn for ham.
”HERREN steg ned i skyen og stillede sig hos ham, og Moses påkaldte HERRENS navn. Og HERREN gik forbi ham og råbte: »HERREN, HERREN er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet; han straffer fædres skyld på børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn.«
Hvad bliver proklameret klart her af Guds væsen? Lige før dette har Moses fået De 10 Bud igen, efter at han havde smadret dem. I lovens kontekst på Sinai-bjerg i Det Gamle Testamente bliver YHWH udråbt som en Gud med barmhjertighed, nåde, troskab og Sandhed. De, der mener, at Gud i Det Gamle Testamente er en vred Gud i modsætning til Det Ny Testamentes ’Kærlige’ Gud, tager fejl. Dette er Marcion-kætteriet fra det andet århundrede.
Han er den samme Gud. Hans væsen ændres aldrig. Han er nådig, og sørger rundhåndet for vore behov. Han er barmhjertig med hensyn til de fattige og trængende. Han er fuld af Sandhed og tilgiver dem, der råber til Ham om barmhjertighed. Det er derfor den, der kalder på navnet YHWH, vil blive frelst. Han siger, at det er Hans væsen at øve ret. Derfor stoler vi på, at Han vil gøre det. Han siger, Han vil tilgive den ydmyge, så vi har tillid til, at Han vil tilgive os. Dog, Han må ikke fristes, derfor tilføjer Han, at Han ikke vil efterlade de skyldige ustraffet. Gud er altid en retfærdig og nådig Gud. Dette var vigtige nyheder for en nation, der lige havde syndet imod Gud ved at tilbede en guldkalv!
