Fra Thejerusalemconnection.us/4. april 2013.
Hvad én mand kan udrette
Wallenberg besluttede at gøre det umulige, idet han udfordrede hele det Tyske maskineri og dets Ungarske allierede, og brugte sin fantasi som et offensivt våben.
Med hjælp fra mennesker, nogle af dem diplomater af god vilje, demonstrerede Wallenberg, at det menneskelige mod ingen grænser kender. Gennem en proces med overtalelser, trusler og en uovertruffen dosis diplomatisk kreativitet reddede denne unge 32-årige Svensker livet for mange tusinder Ungarske Jøder. Men hans heltemod blev kronet med tragedie.
I 1981 sponsorerede det Amerikanske Kongresmedlem, Tom Lantos, som selv var en af dem, der var blevet reddet af Wallenberg, et lovforslag om at gøre Wallenberg til æresborger i USA. I 1985 blev Wallenberg den første æresborger i Canada, og den 17. januar - den dag, han forsvandt – blev erklæret som "Raoul Wallenbergs dag" - en national højtidsdag.
I 1986 blev han udnævnt som æresborger i Israel. På Raoul Wallenberg Street i Tel Aviv er der en statue, der er identisk med den, der er opført i Ungarn, hvor hans image fortsat inspirerer generationer af Jøder og ikke-Jøder med: "Én mand kan gøre en forskel."
På hans 100-års fødselsdag den 26. juli 2012 blev Raoul Wallenberg tildelt Kongressens Guldmedalje af de Forenede Staters Kongres "som anerkendelse for sin præstation og heroiske handlinger under Holocaust."
Han var en mand, der repræsenterede det, som Yeshua Messias beskrev som den største kærlighed af alle – at ville give sit liv for sine venner.
Addendum
”The International Herald Tribune” rapporterede den 4. marts 2013 at omfanget af det Nazistiske maskineri først nu er blevet fuldt afsløret. For tretten år siden påbegyndte forskere fra ”Holocaust Memorial Museum” i USA den dystre opgave at dokumentere alle de ghettoer, slavesteder, koncentrationslejre og dræberfabrikker, som Nazisterne havde sat op i Europa. Resultatet har chokeret endda lærde i historien om Holocaust.
I stedet for de ca. 7.000, som de troede eksisterede, har de hidtil katalogiseret 42.500 steder. Tænk på, at det store flertal af de Europæiske borgere hævder, at de intet vidste om de Nazistiske operationer, der skulle udrydde den Jødiske race.
Vidnesbyrd fra andre
Andrew Nagy, der senere blev en kendt professor ved ”University of Michigan”, var dengang fjorten år gammel og opholdt sig i et Svensk ’Sikkert Hus’. Han vil altid huske juleaften 1944, da beboerne i et nærtliggende ’Sikkert Hus’, leveret af en anden nation, blev banket op af deres senge, måtte marchere til Donau-floden og blev så skudt af Nazisterne. Jøderne var ofte bundet sammen tre og tre ved Donaus bred. Den midterste person blev skudt, hvilket sendte dem alle tre ud i det iskolde vand for at drukne.
Da Wallenberg hørte, at Ungarske Nazister skød kvinder og børn på denne måde, spurgte han sin stab, hvem der kunne svømme. En kvinde fra Wallenbergs kontor bekræftede denne hændelse: "Vi gik – det var en kold nat – og sprang ud i Donau. Vandet var isnende koldt." Wallenberg og hans stab frelste halvtreds til tres personer.
- Wallenberg ansat
"En dag i november 1944 kørte jeg Wallenberg til en station, hvor et tog med Jøder var ved at skulle afgå til Auschwitz. Wallenberg tvang sig på sin egen måde forbi SS-officererne. Han klatrede op på taget af toget og begyndte at række beskyttelsespas ned gennem dørene, som endnu ikke var forseglede.
Han ignorerede ordrerne fra Tyskerne om, at han skulle komme ned. Så mændene fra ”Arrow Cross” (Ungarske Nazister) begyndte at skyde og råbe til ham om at komme ned. Han ignorerede dem og fortsatte roligt med at uddele pas til de hænder, der rakte ud efter dem. Da Wallenberg havde overdraget det sidste pas beordrede han alle dem, der havde et, til at forlade toget og gå til en karavane af biler, der var parkeret i nærheden, alle markerede i Svenske farver. Tyskerne og soldaterne fra ”Arrow Cross” var så lamslåede, at de lod ham slippe afsted med det! "
- Sandor Ardai, personlig chauffør
"Jeg var Wallenbergs bydreng. Da jeg talte Tysk og Ungarsk kunne jeg komme forbi hindringer og var derfor godt rustet til at være en budbringer." Moser fortæller om den dag, hvor Wallenberg hørte, at 800 Jødiske servicearbejdere skulle marchere til Mauthausen [Koncentrationslejr].
"Jeg kørte med Wallenberg til marchen. Wallenberg bad dem med Svensk pas række hænderne i vejret. På hans ordre løb jeg mellem rækkerne og sagde til mændene, at de skulle række deres hænder op, uanset om de havde et pas eller ej. Han krævede derefter myndighed over alle, der havde rakt deres hænder op, og sådan var hans indflydelse, at ingen af de Ungarske vagter modsagde ham. Det ekstraordinære var, at hans opførsel var helt overbevisende."
- Joni Moser, ansat
"Både min mor og far blev udvalgt til at deltage i dødsmarcher mod Tyskland (Østrig), mens jeg blev valgt (som en 14-årig knægt) til at tage til den nyligt anlagte Ghetto i Budapest, hvilket var 'bedre'. Så bemærkede jeg en ung herre, ledsaget af en politibetjent (jeg tror, at hans navn var Radvanyi) i et meget heftigt skænderi med nogle Ungarske gendarmer samt bøller fra ”Arrow Cross."
"Fra en afstand på et par fod overhørte jeg deres blandede Ungarsk/Tyske tale, hvor denne unge fyr (Raoul Wallenberg, som jeg genkendte år senere på fotos) insisterede på, at de 'ældre' kvinder (over 40 år) skulle have lov til at blive sat i «ghetto-kolonnen.» Min mor var kun 39 dengang, og hun lignede en på 25.
Jeg løb hen til Wallenberg og en højtstående politimand og bad dem om hjælp. Vagterne bad om min mors papirer, men Wallenberg afbrød dem: ”Jeg kender damen. Hun har været gæst i vort hus i Sverige, og hun er over 40."
Min mor blev sat i ghetto-kolonnen. En anden dame (en ven af familien) forblev i kolonnen til døds-march og fortalte os senere, at hun var en af de 10-12 overlevende blandt hundredvis af kvinder, da marchen endte i Buchenwald koncentrationslejr."
- George Boros, overlevende
Én aften havde Wallenberg inviteret sin rival, forfatteren til "Final Solution," Adolf Eichmann og hans stedfortræder Krumey, til middag i håb om at finde ud af hans svagheder. Eichmann accepterede. Aftenen for middagen var Wallenberg optaget af nogle forretninger og glemte aftalen. Han ankom netop som Eichmann og Krumey steg ud af deres bil.
Han havde ingen mad at tilbyde dem, og tjeneren havde han givet fri. Wallenberg ringede hurtigt til Berg og Carlsson, der boede i nærheden i et hus, lejet af en adelsmand, der havde forladt byen. De havde adgang til hans perfekte porcelæn og til hans tjenere.
Som Berg mindede om: "Der var ingen panik i mit hus... [det] var fuldt udstyret...Raoul ankom med sine Tyskere... Takket være vores fremragende kok var middagen en succes." Efter middagen flyttede de to Tyskere og tre Svenskere ind i stuen, hvor de havde en politisk diskussion.
Berg beskriver mødet: "Wallenberg, der ved denne lejlighed ingen særlige ønsker havde om at forhandle med Eichmann, startede en diskussion om Nazismen og det sandsynlige resultat af krigen. Frygtløst og brillant rev han de Nazistiske doktriner itu, stykke for stykke, og forudsagde det samlede nederlag for dtilhængerne.
"Jeg tror ikke, at hans hensigt så meget var at fremsætte sine egne synspunkter som at viderebringe en advarsel til Eichmann om, at han ville gøre klogt i at stoppe deportationerne og udryddelsen af de Ungarske Jøder. Eichmann blev overrasket over Wallenbergs frygtløse angreb på ham og Der Führer.
Efter at have opstillet svage propagandistiske sætninger, sagde han til sidst: ”Jeg indrømme, at De har ret, Herr Wallenberg. Jeg har aldrig troet på Nazismen som sådan, men den har givet mig magt og rigdom. Jeg ved, at dette behagelige liv snart vil være forbi. Mit fly vil ikke mere bringe mig kvinder og vin fra Paris eller delikatesser fra Orienten. Min hest, min hund, mit luksuriøse kvarter her i Budapest vil snart blive overtaget af Russerne, og jeg vil selv som SS-officer blive skudt på stedet.
For mig kommer der ingen flugt, men hvis jeg adlyder mine ordrer fra Berlin og udøver min magt brutalt kan jeg forlænge mit pusterum i et stykke tid her i Budapest. Jeg advarer Dem derfor om, Herr Legationssekretær, at jeg vil gøre mit bedste for at stoppe Dem, og Deres Svenske diplomatpas vil ikke hjælpe Dem, hvis jeg finder det nødvendigt, at få Dem fjernet. Ulykker sker, endda for en neutral diplomat."
Med dette tog Eichmann en høflig afsked med Wallenberg. Kort efter aftenen for deres middag kørte en tung lastbil ind i Wallenbergs bil og drønede væk. Heldigvis kom ingen til skade. Eichmann var tilsyneladende den ansvarlige."
-Lars Berg og Gote Carlsson, arbejdede sammen med Raoul på den Svenske legation.
[Bemærk: Adolf Eichmann flygtede til Argentina ved hjælp af en falsk passerseddel, som han fik af Det Internationale Røde Kors. Han blev fanget af Mossad-agenter i Argentina og bragt til Israel for at blive stillet for en ret. Han blev fundet skyldige og henrettet ved hængning i 1962 - den eneste, der er blevet henrettet i Israel ved domfældelse af en civil domstol.]
