Fra Inthedays.com/
23. marts 2013.
Historier om Jødisk flugt fra "det forbandede kontinent” er udbredt, men så længe, der er fællesskaber tilbage, må vi huske, hvad det vil sige at være en minoritet.
Israel i de sidste dage:
"Jeg vender mit folk Israels skæbne, de skal genopbygge de forladte byer og bo i dem, de skal plante vingårde og drikke vinen, de skal anlægge haver og spise frugten. Jeg planter dem på deres jord, og de skal aldrig mere rykkes op fra den jord, jeg har givet dem, siger Herren din Gud." -Amos 9:14-15.
”Han rejser et banner for folkene, han samler Israels fordrevne og bringer Judas spredte tilbage fra de fire verdenshjørner.” Esajas 11:12.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
ROM og THESSALONIKI - Hvor er det ældste Jødiske samfund i verden? Gå til Italien og de fortæller dig, at det er i Rom, hvor Jøderne først kom i den tidlige Hasmonæiske periode. I Grækenland påstår man, at en Jødisk bosættelse blev etableret i Saliniki (eller Thessaloniki som de kalder den i dag) ved det Ægæiske Havs kyst tidligere, nemlig omkring det tidspunkt, hvor det Græske imperium regerede den ”Frugtbare Halvmåne.”
I sidste uge besøgte jeg begge byer og fandt, at Jøderne dér står meget overfor de samme udfordringer - svindende demografi indefra, forfærdelige økonomiske forhold og stigende fremmedfjendske og neo-fascistiske bevægelser med mere end et anstrøg af anti-Semitisme udefra. Truslerne mod de Jødiske samfund må være næsten identiske, men svaret fra deres ledere er meget forskellige.
Andetsteds på disse sider (Ha'aretz) kan du læse mit interview med Ricardo Pacifici, formand for det Romerske Jødiske samfund. Hans budskab er skarpt: Dette er så godt som det vil blive. Efter en kort guldalder for Italienske (og Europæiske) Jøder, går tingene hurtigt ned ad bakke. En kombination af stigende Islamisk fundamentalisme, fordelingen af den politiske virksomhed og den kraftige stigning i ”Five Star”- bevægelsen - som fik 25 procent af stemmerne i sidste måneds Italienske valg, ledet af den Jødefobiske Beppe Grillo, hvis synspunkter på regeringen er et ekko af Il Duce Mussolini - har fået Pacifici til at bede hans samfund om at indkassere deres Jødiske forsikringspolicer og forberede Aliyah til Israel. Hellere nu, hvor det stadig går godt, end om ti år, når tingene bliver meget værre, siger han.
To dage senere sad jeg sammen med David Saltiel, formand for det Græske Jødiske samfund og indfødt Salonikier. Tingene i Grækenland er mere vanskelige. Hos omkring 6.000 Græske Jøder - lige knap en fjerdedel af Jøder i Italien (Det Romerske samfund på 15.000 er ti gange større end Salonikis) - er de økonomiske og politiske kriser dybere, og selvom ”Golden Dawn” partiet fik færre stemmer end ”Five Star”, bruger omkring 7 procent af vælgerne åbenlyst Nynazistiske symboler, angriber indvandrere og politiske modstandere voldeligt, angriber immigranter og uddanner sympatisører indenfor politiet.
Men Saltiels konklusion er den modsatte af Pacificis. Han insisterer på, at Græske Jøder må og vil fortsætte med at blomstre, og holde liv i selv den mindste forpost. Israel optræder også i hans planer, men som et sted, hvor unge medlemmer af samfundet skal leve i et par år og studere på universitetet, før de vender hjem og opretter deres egne familier. Israel har ikke brug for dem som indvandrere, er han overbevist om, men det behøver en levedygtig diaspora.
Og hvad med racisterne? Det er Jødernes pligt at slå alarm, siger han. ”Golden Dawn’s” vold har hidtil været rettet primært mod andre etniske grupper og nyankomne, og den anti-Semitiske retorik fokuserer på Holocaust-benægtelse og tale om griske Jødiske bankfolk, der udhuler den Græske økonomi. Men vi skal føle, at ethvert angreb på en indvandrer er et angreb på os, siger Saltiel, og kræver, at regeringen forbyder ”Golden Dawn”.
Historien gentager sig i hele Europa med fremkomsten af racistiske partier, skiftende Jødisk demografi og frygt for truslen fra voksende Islamiske grupper (der undertiden kan lyde alt for ensartet som hjælp for den fremmedfjendske retorik, der rettes mod Jøderne). I de seneste uger har der været en bølge af rapporter om en stigning i antallet af anti-Semitiske hændelser i Frankrig, hvilket fører til en bølge af indvandring til Israel, USA og Storbritannien. Men er dette et præcist billede?
Talen om en Fransk Jødisk udvandring synes så vidt at være baseret på anekdotiske beviser fra en udbredelse af Jødiske Franske telefoner på gaderne i London, New York og Tel Aviv. Tallene bekræfter det ikke. I 2012 var Aliyahen fra Frankrig på 1.923. Det var faktisk lavere end gennemsnittet i det seneste årti.
Sidste weekend var også den første årsdag for mordene på tre Jøder i Toulouse for en Islamisk fundamentalists hånd, men jeg har ikke kunnet påvise forberedelserne til en panisk afrejse af lokale Jøder. For hver person, der fortalte mig, at han eller hun havde planer om at rejse, fandt jeg en Hebraisk-talende, der havde boet i Israel i et par år og var vendt tilbage til Toulouse. Emigration er en langsom proces, og vi kan om ti år fra nu af finde, at en stor del af de Franske Jøder er rejst, men situationen synes i øjeblikket at være langt mindre entydig, end medierne vil have os til at tro.
Og selv om der er en voksende afgang af Jøder fra Frankrig eller fra andre Europæiske nationer, er dette så direkte forbundet med Jødehad eller med den voksende krise i Eurozonen og de svindende muligheder for beskæftigelse?
Uanset, hvad de faktiske tal viser, vil al tale om en Jødisk udvandring fra Europa fortsat dominere dagsordenen. Der er intet nyt i dette - firs procent af Jøder i dag bor enten i Israel eller i Nordamerika (Australiens Jødedom er også blomstrende), og siden Holocaust har der været mange, der troede, at vi ikke har nogen fremtid på "det forbandede kontinent". (Det Hebraiske navn for det ikoniske Exodus-skib fra 1947 var Yetziat Eyropa - "Exit fra Europa") Men de, der afleder en dyster tilfredshed med Europas skæbne, svigter en central Jødisk mission - ikke at bakke væk fra kampen mod racisme og fremmedhad, selv hvis dens hovedofre ikke er Jøder.
Sidste weekend samledes ledere for ”World Jewish Congress” i Saloniki for at mindes 70-årsdagen for den første deportation af byens Jøder til Auschwitz, og demonstrere støtte til Grækenlands Jøder. Formanden for Jewish Agency, Nathan Sharansky, var der også, og jeg blev overrasket, da han sagde til mig, at "hidtil har ”Golden Dawn” ikke været voldelig, men kun brugt ord." Havde han ikke set rapporterne om deres bånd til militsfolk, der angreb indvandrere på markeder og gader? Men så indså jeg, at han kun talte om angreb på Jøder.
Nogle Jødiske og Israelske personer samarbejder endda med racister i Europa og USA i den tro, at de kun hader Muslimer og faktisk er pro-Israelske. Vi må modsætte os denne uhellige alliance.
Den økonomiske migrations kræfter er for stærke til at forudsige eller kontrollere noget, og mange Europæiske Jødiske samfund kan svinde ind og forsvinder helt i løbet af det næste århundrede. De forbliver blot et malerisk levn fra en glorværdig fortid. Men mens der stadig er Jøder i Europa, er det deres og vores pligt at huske, at vi også har været en forfulgt minoritet i et fremmed land.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Artiklen er skrevet af en sekulær Jøde og har således ikke et Bibeltro synspunkt.
