Fra WND.com/
9. februar 2013.
Af Michael Carl.
"Jeres gamle skal drømme drømme, og jeres unge skal se syner," hævder løftet fra Gud i Joel 3,1.
Se video her: http://www.wnd.com/2013/02/visions-of-jesus-appearing-to-muslims/#A75PGc4BQoK5oHxB.99
Men nogen af de mennesker, der angiveligt ser syner og drømmer drømme, er hverken Jøder eller Kristne ... men Muslimer.
Hvad mere er, Mellemøst-evangelister rapporterer, at de, der drømmer, kommer til Kristendommen på grund af deres syner om Jesus.
Ifølge en CBN-rapport når den Kristne Mellemøst-Evangelist, Hazem Farraj’s tv-program "Reflections" et stort Muslimsk publikum. Farraj fortalte CBN, at han hører fra Muslimer, der rapporterer at have drømme eller syner om Jesus.
Tom Doyle, Evangelist, præst og E3-Partners administrernde direktør for Mellemøsten og Centralasien, siger, det er sandt: Muslimer kommer til Kristendommen gennem drømme og syner.
"Store ting sker i den Muslimske verden," sagde Doyle i en mail til WND. "Det er alt sammen meget uventet."
Doyle fortalte WND, at han er bekendt med Farraj’s program, og at Jesus bryder igennem, hvor det ikke er lykkedes for missionærerne.
"Vi har været vidner til dette nu i 15 år, hvor Muslimer ikke længere er Muslimer, men Jesu disciple," sagde Doyle. "Det er en person, som er en Kristen, en person, der er villig til at dø for Jesus.
"Det hele begyndte for dem med en drøm," sagde Doyle. "De havde en Jesus-drøm, og nogle af dem havde mange Jesus-drømme. De opsøgte Kristne efter et stykke tid, fordi drømmene blev så intense, at de ville have et svar."
Doyle forklarer, at det stadig er en vanskelig proces for en Muslim at konvertere til Kristendommen, selv for dem, der har drømme.
"Ingen går i seng som Muslim og vågner op som en Kristen," sagde Doyle. "De har et par barrierer mellem dem og Jesus. De har fået at vide, at de Kristne tilbeder tre guder. De får at vide, at Bibelen er fordærvet. Det, de har fået at vide, er en slags partilinje-retorik."
”Men drømmene,” siger Doyle, ”blive et udgangspunkt.”
"De bliver motiveret til at finde en Bibel, finde en Kristen og spørge om, hvad dette betyder. 95 procent af de Muslimer, der nu er Jesus-tilhængere, siger, at de blev ledt til Kristus, ved at nogen forklarede drømmen for dem," siger Doyle.
Doyle siger, at han har skrevet en bog med titlen "Drømme og visioner", hvori han gengiver en række virkelige historier fra Muslimer, der følger Kristus, og som gør det, fordi de havde en drøm om Jesus. Han tilføjer, at fænomenet finder sted i Saudi-Arabien, Iran, Egypten, Syrien og på Vestbredden.
Doyle siger, at han kender til en Muslim, der var på en hajj, en pilgrimsfærd til Mekka, og han havde en drøm om Jesus i dagtimene.
"Jeg mødte en mand i går, der sagde, at han så en Jesus-drøm, og han vidste ikke, hvad han skulle gøre med det, så han gik dybere ind i sin Muslimske tro," sagde Doyle. "Så tog han til Mekka på hajj, og på den første tur rundt om Kabaen, så han i en drøm, Jesus stående foran sig."
Doyle sagde,at manden fortalte ham, at Jesus havde et budskab: "Du er på den forkerte vej, du er på den forkerte vej. Forlad dette sted og kom og følg mig."
"Denne mand bliver døbt indenfor de næste par uger," siger Doyle.
Doyle mener, at fænomenet vil fortsætte, og at historierne finder sted i lande, som, Vesten mener, er slette og farlige steder.
Den tidligere PLOer, Walid Shoebat, blev en Kristen samt fredsaktivist. Han siger, at han tror Jesus kompenserer for den Vestlige kirkes svaghed.
"Jeg tvivlede først på de utallige historier om Muslimer, der bliver Kristne som følge af drømme, indtil jeg mødte nogle af dem og hørte deres vidnesbyrd," siger Shoebat. "Min konklusion på dette fænomen er, at Kristus kan, hvor kirken svigter."
Doyle er enig. Han siger, "Jesus burde få al æren."
"Det er en Guddommelig indgriben. Det er helt sikkert," siger Doyle.
Shoebat, tidligere en radikal Muslim, siger, at han ikke kom til Kristus gennem en sådan dramatisk begivenhed, men gennem en personlig færd.
"Jeg må sige, at Jesus ikke viste sig for mig i en drøm, men Han tog mig på min udfordring, da jeg bad til Abrahams, Isaks og Jakobs Gud om at vise mig problemerne i Bibelen," forklarede Shoebat. "Var Bibelen rådden? Det var mit spørgsmål til Gud."
Nysgerrigheden forårsagede, at Shoebat vendte sig til Skriften.
"Jeg læste endelig Bibelen selv for at gennemhulle Kristen teologi, men Guds Ord vendte ikke tomt tilbage," sagde Shoebat. "Det var som en hammer, der knalder ind i en ambolt, og endelig brød jeg sammen under en magt, der ikke kan forklares af mennesker.”
"Ved den tid gennemlæste jeg de utallige forudsigelser i Bibelen, hvor Gud havde udtalt Israels fremtid fra Jeremias til Joel, og hvor indviklede og præcise disse manuskripter er. Jeg måtte erkende virkeligheden," siger Shoebat.
Shoebat tilføjer, at han opdagede, at det ikke var Bibelen, der var korrumperet.
"Faktisk var Bibelen korrumperet af mennesket, for Koranen var denne korruption. De, der ’korrumperede’ var, konkluderede jeg, dem, der altid anklagede Bibelen for korruption," sagde Shoebat.
Shoebat er klar på, at han mener, den Vestlige kirke går glip af en stor chance for at vinde Muslimer for Kristendommen.
"10/40-vinduet er ikke på den Vestlige kirkes radar. Turister og kristne pilgrimme ville sjældent vidne for os, når de besøgte Det Hellige Land, af frygt og respekt for Islam," siger Shoebat. "Selv i Vesten har jeg ofte haft leglighed til at granske de Kristne med hensyn til at udtrykke deres syn på Islam, og de fleste er tilbageholdende med at sige noget. De bliver let frastødt af vore sarkastiske kommentarer om Treenigheden, og at Bibelen angiveligt er korrupt. "
Shoebat tilføjer, at Guds løfter til Israel også er et tegn på Sandheden i Kristendommen.
"Jeg havde ud fra Bibelen fundet, at Gud elsker overenskomster. Jeg havde lavet en aftale med Ham om at vise mig Sandheden, og at jeg så ville gøre, hvad Han end befalede mig at gøre. Bevismængden fra så mange vers kan ikke udtrykkes her, men der er et ord, jeg konkluderede ud fra Bibelen, der beviser dens format," sagde Shoebat. "Det ord er Israel. Han havde lovet at bringe dem tilbage i vantro, og derefter at tage deres hjerter af sten bort og give dem et hjerte af kød."
"I dag hader mange Israel, nøjagtig som Bibelen forudsagde, men vi må afvente Guds planer, der skal udføres af Ham, og i god tid vil Israel, Guds herlighed og Hans vidnesbyrd til hedningerne, skinne og komme til at finde sted."
"Guds tidsplan er ikke menneskets tidsplan, og hans veje er ikke vore veje. Jeg lærte ud fra Bibelen at se tingene i Guds perspektiv og ikke i vores," fortsatte Shoebat. "Sagens kerne var for mig det, som Herren Jesus Kristus sagde ”du skal kende dem på deres frugter." Islam medbragte blodsudgydelser, og Kristendommen bragte lys."
Read more at http://www.wnd.com/2013/02/visions-of-jesus-appearing-to-muslims/#A75PGc4BQoK5oHxB.99