Fra Shoebat.com/Af Walid Shoebat.
28. januar 2013.
I fremtiden vil de Egyptiske Islamister ikke kun gennemføre systematisk vold, men Kannibalisme mod Kristne og moderate.
[Foto: Muslimer i Ramallah havde kropsdele af Israelere, mens de råbte: "Jeg spiser kødet af min besætter!"]
I et nyligt video-interview afslører en Egyptisk lærd det skolepensum, der kommer fra Al-Azhar-universitet. Den mest velrenommerede af alle Islamiske skoler viser, at den tolererer at Kannibalisere ikke-Muslimer:
”Vi tillod spisning af kødet fra døde mennesker ... under nødvendige betingelser. Det [dødt menneskekød] må ikke være kogt eller grillet for at undgå Haram (forseelser) ... og han kan dræbe en murtadd (frafalden) og spise ham.” Intervieweren kommenterede: ”Bogen, som almindelige gymnasieelever bliver undervist i, nævner, at de, der ikke beder, kan grilles & derefter spises.”
VIDEO: http://israelogendetiden-artikeldepot.blogspot.dk/2013/01/islamisme-og-kannibalisme.html
Al-Azhar finder deres støtte til Kannibalisme i Islamisk autoritet. Ifølge Al-Shafie, der anses for at være grundlæggeren af Islamisk retslære:
”Man kan spise kødet af en menneskelig krop. Det er ikke tilladt at dræbe en Muslim eller en fri ikke-Muslim under Muslimsk styre (fordi han er nyttig for samfundet), og heller ikke en fange, fordi han hører til andre Muslimer. Men du må dræbe en kæmpende fjende eller en ægteskabsbryder og spise hans krop (716 i bind 1, Al-Kortoby.)”
Og hvor holdt Obama sin tale i Egypten i 2009 – den tale, som styrkede Det Muslimske Broderskab? Al-Azhar.
Den lærde tilføjede også, at Al-Azhar’s støtte til Kannibalisme giver begrundelsen for "etableringen af et udvalg for ”Promovering af Dyd og Forebyggelse af Moralsk Fordærv”, som vil udføre dette [dvs. Kannibalisme]
I Egypten er der en Islamisk mafia, kaldet ”Fremme af Dyd og Forebyggelse af Moralsk Forfald”. Det er det præcise navn på det moralske politi i Saudi-Arabien. De strejfer rundt i gaderne, overfalder eller måske endda dræber dem, som de gætter på, er frafaldne.
I november 2012 gik en række af disse gangstere ind i Ahmed Gharib’s butik for at bruge toilettet, og da ejeren sagde til dem, at de var nødt til at bede om tilladelse før, de brugte toilettet, reagerede de med: "Vi beder ikke om tilladelse".
Et par minutter senere kom der 30 skæggede mænd ind i butikken for at "disciplinere ham for at fornærme en religiøs person.” De forsøgte at skære Gharib’s hånd af, men han slap med dybe sår. Gharib’s bror, der var vred over det, de havde gjort, fornærmede pøbelen, og så blev han grebet og beordret til at få tungen skåret af. Men også han flygtede.
Egyptens nye forfatning fastslår allerede, at nationen vil få et Sharia-politi efter Saudisk mønster. Det vil gennemføre ikke blot denne form for vold, men også at spise menneskekød. Morsi’s kommende "moralske" mafia og almindelige Egyptere vil få mulighed for at deltage i et sådant barbari.
Faktisk giver forfatningen også mandat til, at enhver Islamisk bekendtgørelse, der kommer fra regeringen, først skal gå gennem Al-Azhar-Universitets lærde. Det betyder, at et OK for Kannibalisme vil blive efterlevet i Egypten.
Sidste år skrev jeg en artikel om, hvordan det Egyptiske samfund bliver mere og mere vildt, og hvordan det Egyptiske folk bliver som zombier. Jeg skrev om, hvordan en slagter i Egypten dræbte sin kone, flåede hendes kød af benet, og satte det til salg som lammekød på markedet.
Nu kommer vi - med Al-Azhar’s velsignelse - til at se mere af denne form for vold. Men hvorfor sker dette? Mange mennesker ser Islam som en moralsk konservativ religion, beslægtet med Kristendom og Jødedom, men de forstår ikke, at Islam er Satanisk, og ikke af en anden ånd end alle andre hedenske religioner.
Egypten går blot tilbage til sine hedenske rødder. I det gamle Egypten blev menneskeofringer efterfulgt af rituel Kannibalisme. I Templet i Edifu er alle lande, der er fremmede for Egypten, afbilledet som værende under Faraos fødder med våbnene bundet - fire mænd, der er ved at blive rituelt ofret. Da de rituelle ofre venter deres død, svæver en person over dem og reciterer ”Den undertrykte ædelheds bog".
Dette ritual var en del af et årligt frugtbarheds-ritual, og skildringer af disse indeholder fangede fugle, fisk, og mennesker, som repræsenterer Farao-Asiaternes fjender, Beduiner, Nubier og andre, der skulle spises til "morgenmad, frokost og aftensmad." Ved indtagelse af kødet af deres fjender troede Egypterne, at de ville indoptage deres ønskede kvaliteter. (1)
Kannibalismen fortsatte i Egypten selv efter den Kristne tidsregnings begyndelse, og uanset om Islam herskede over landet, blev det stadig meget bred praktiserett. I 1148, da Rudwan, en kriminel, var på flugt fra myndighederne, blev han dræbt foran Khalifa-slottet. Hans hoved blev skåret af, og hans krop skåret i små stykker kun for at blive spist af Egyptiske soldater i den infernalske tro, at de ville absorbere offerets mod. (2)
Kannibalisme blev praktiseret i hele det antikke nære Østen. I den Kristne æra greb hedningerne fra det præ-Islamiske Libanon Cyril, en diakon fra Heliopolis, der foragtede Hedenskab, slog ham ihjel, flænsede hans mave op og spiste hans lever. (3)
Disse hedninger gjorde det, fordi Cyril var Kristen, og således vil vi se dette bliver udført af Muslimerne mod Kopterne. Og hvis man mener, at Muslimerne har udviklet sig til en moderne tankegang, skal man huske, hvad der skete i Ramallah, hvor to Israelske soldater blev slået og tortureret til døde, deres kroppe blev kastet ud af et vindue til lyden af "Allahu Akbar", og deres kød blev så ”tygget” af mængden.
Ånden i Kannibalismen er i live og har det godt i Egypten. Bare se på, hvad den Egyptiske gejstlige, Muhammad Hussein Ya'qub, sagde i denne video:
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=KglgpZNh1as
Denne vildskab vil finde sted i Egypten, men i hans tid i en meget større skala.
-----------------------------------------------------------------------------------------------
(1) See Alberto R.W. Green, The Role of Human Sacrifice in the Ancient Near East, ch. viii, p. 138.
(2) Budge, Osiris, vol. i, ch. v, p. 177.
(3) Theodoret. Eccles. Hist. 3.8
