Fra Bereanbeacon.orgAf Richard Bennett.
(Tidligere katolsk præst).
(Som pdf-fil til udskrift her)
Katolicismen sætter en spiritistisk dagsorden.
Den Romersk Katolske Kirke er udholdende i sin søgen efter at drage alle til sig. En af dens vigtigste kamppladser er markedsføringen af mystik i forskellige forklædninger. Dette sker på grund af, at forskellige verdensreligioner begynder at indoptage den idé, at de må arbejde sammen om civilisationernes trivsel. Og Rom tror virkelig, at ’trivsel’ kun kan komme gennem enhed med den selv som ’alle troendes moder’.[1] gennem kriser, så som hungersnød, krig, racisme, manglende menneskerettigheder, økologiske problemer og fattigdom, appellerer Rom til fællesskab på troens plan.
Vi har allerede dokumenteret Rom’s forsøg på at tilegne sig de Evangelikale og dens falske økumeni med kristne kirker [2].Meget farlig, og for de fleste upåagtet, er dens bestræbelser på at forbinde sig til verdens hedenske religioner. Det fælles grundlag hos alle disse er Mystik, som nemt fører Hinduisme, Buddhisme og Islam indenfor rækkevidde.
Fra Rom’s egen Mystik og fra disse hedenske religioners Mystik kommer der nu en flodbølge af verdslig Mystik flydende frit igennem Den vestlige Verden--i helbreds-programmer, uddannelse og underholdning. Offentlige programmer og private tjenester reklamerer åbent for en Mystik-agenda alle vegne rundt omkring os, og konsekvenserne heraf er blevet tydelige i vore samfund. Mystik har altid været hovedvejen ind i det okkulte, ligesom mange søger at finde deres identitet i Guds-bevidsthed. Man forsøger at skifte Kristi frelse og forsoning ud med en Mystisk Guds-bevidsthed.
Infiltrationen fra Katolsk mystik.
Mystik er et forsøg på at opnå ultimativt kendskab til Gud ved en direkte oplevelse, som går udenom tankerne. Den stærke indflydelse fra Katolsk Mystik har hjulpet enormt med til at omforme New-Age-bevægelsen fra blot at være en mod-kultur---sub-kultur til at blive en ny kilde til spirituelle visioner for verden. Katolsk Mystik har meget effektivt og listigt invaderet mange facetter af livet uden at blive genkendt eller kritisk undersøgt.
Dette er blevet effektivt promoveret igennem medicinske, uddannelsesmæssige og psykologiske selvhjælps-programmer, som gør brug af metoder som meditation, filosofisk programmering og selv-hypnotiserende fordybelse (kontemplation).
Katolsk Mystik har gjort meget for at kapre offentligheden og det private, religiøse liv samt for at vende op og ned på Vestens inderste overbevisninger og værdier ved at forene Østens subjektive spiritualitet med Vestens selvsikkerhed.
Katolicisme gift med Hedenske religioner og Panteisme.
I århundreder har Den Romersk Katolske Kirke indoptaget de mystiske elementer i hedenske religioner. Subjektive religiøse oplevelser eller Mystik er stadig mødestedet for hedenske religioner og Katolicisme, især efter Vatikan Koncil II, da Rom ændrede sin hovedstrategi i et forsøg på at bringe Protestanterne tilbage til den pavelige fold.
Giftermålet imellem Romanismen og hedenskabet er dokumenteret i officielle bekendtgørelser fra Rom. For eksempel bliver der i Vatikan Koncil II-dokumentet sagt:
"--I Hinduismen udforsker mennesker det hellige mysterium og udtrykker det både i den grænseløse rigdom af myter og i filosofiens akkurat definerede indsigt. De søger udfrielse fra dette livs prøvelser ved asketiske øvelser, dyb meditation og tilflugt til Gud i fortrolighed og kærlighed. Buddhisme i dens forskellige former vidner om denne omskiftelige verdens grundlæggende utilstrækkelighed. Den foreslår en måde at leve på, igennem hvilken mennesket, med tillid og tiltro, kan opnå et stadium af perfekt frihed og nå til den højeste oplysning enten ved deres egne anstrengelser eller ved bistand fra det guddommelige."
Den Katolske Kirke afviser intet, som er sandt og helligt for disse religioner." [3] Jesuit-præsten, William Johnston, forklarer hvordan dette skete:
"Så kom Det andet Vatikan Koncil (1962-1965). I løbet af en nat gik Den Ktolske Kirke fra at være en vestlig institution, der eksporterede sine varer til Østen, til at blive et ’verdenssamfund’. Asiatiske og Arikanske biskopper tilsluttede sig Rom, og sammen med deres Eropæiske og Aerikanske med-konferenter vedkendte de sig, at Guds Ånd arbejder i alle folk og i alle religioner. Siden da anerkender de fleste teologer ikke-kristne religioner som 'gyldige veje'." [4]
Det er på sådan et hængedynd, at Katolikker står side om side med Buddhismen og Hinduismen, og ud af hvilket velkendte Katolske mystikere, som Thomas Keating, er spiret frem. For eksempel beskriver Johnston følgen af denne oplysning således:
” Selv-realisering hviler på selve Buddhismens inderste. I selv-realisering bliver jeg ét med Gud, akkurat som objektet er ét med spejlet, og akkurat som Jesus er ét med Faderen.” [5] Den berømte, mystiker-munk, Thomas Merton,'opdagede' denne panteistiske identifikation med Gud, ligesom hans samtidige, fanatikeren William Shannon.
Merton udtaler:
”... nu indser jeg, hvad vi alle er. Og hvis blot alle kunne forstå dette! … Jeg så pludselig al den hemmelige skønhed i deres hjerter, dybderne i deres hjerter, hvor hverken synd eller begær eller selv-erkendelse kan nå ind, kernen i deres virkelighed, personen, som hver enkelt er i Guds øjne. Hvis blot de kunne se sig selv, som de virkelig er. Hvis blot vi kunne se hinanden på den måde hele tiden. Så ville der ikke være krig mere, intet had mere, ingen grusomhed mere, ingen havesyge mere … Jeg tror, det store problem ville være, at vi ville falde ned og tilbede hinanden.” [6]
Shannon giver sin tilslutning til denne afgudsdyrkende, selv-identificering med Gud og citerer sin vejleder, Merton:
”En person af sand tro, rejser—ikke uden besvær—imod mystikkens hjerte. Sådan en person, som Merton udtrykker det, ’arbejder på sin måde igennem sit eget mysteriums mørke, indtil han opdager, at hans eget mysterium og Guds mysterium forener sig til én virkelighed, som er den eneste virkelighed.’DQ180.” [7]
Disse citater er standard-beskrivelser af den panteistiske myte, at vi alle er i Gud. I deres egne tanker har Merton og Shannon bogstavelig-talt forvandlet Gud til deres eget billede, idet de har ombyttet Ham med mennesker som et objekt for tilbedelse.
Har de ikke som i Rom. 1.23:
”..og de ombyttede den uforkrænkelige Guds herlighed med et billede, der forestillede et forkrænkeligt menneske … ”?
Ledende Buddhister anerkender åndsfællesskab med Katolicismen.
Ledende Buddhister vedkender sig giftermålet imellem Rom og hedenskabet. Thich Nhat Hanh (en kendt vietnamesisk buddhistmunk) udtaler:
”Buddhister og Kristne ved, at nirvana--eller Guds rige—er i deres hjerter. Evangeliet taler om Guds rige som et sennepsfrø, der plantes i bevidsthedens muldjord. De Buddhistiske sutras taler om Buddha-naturen som oplysningens frø, der allerede er i enhvers bevidsthed. Bønne- og meditations øvelserne hjælper os til at berøre det mest værdifulde frø, som er i os, og det sætter os i forbindelse med vort væsens grund.” [8]
Buddhist-lederen, Dalai Lama, bad, da han var på visit ved Thomas Mertons grav ved Gethsemane Abbey, ”Nu er vor ånd ét” [9]. Det er forfærdende blasfemisk at påstå om den Tre gange Hellige Gud, at Hans Kongedømme er ”som et sennepsfrø, plantet i bevidsthedens muldjord”, og at ”meditation hjælper os til at berøre det mest værdifulde frø, som er i os”, samt at det ”sætter os i forbindelse med vort væsens grund”.
Lyt til Forløserens knivskarpe ord:
”..ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny.” [10]
Helligåndens unikke embede er at lede sande troende til hele sandheden ved at overbevis os om ”synd og om retfærdighed og om dom.” [11] Det er ikke igennem meditationens mørke på ”vort væsens grund”, vi ledes til Guds rige, men efter Skriftens ord er det Faderen, ”som gjorde jer skikkede til at få del i de helliges arvelod i lyset, Han, som friede os ud af mørkets magt og førte os over i sin elskede Søns rige.” [12]
Evangelisk godkendelse af *Panteisme.
En ledende evangelikal, Richard Foster, lovpriser den panteistiske identificering med Gud. Foster udtaler:
”Kontemplativ bøn nedsænker os i Guds stilhed. Hvor desperat savner vi i den moderne verden ikke denne ordløse dåb! … Fremskridt i fortrolighed med Gud betyder fremskridt med henblik på stilhed.” [13]
Foster spørger retorisk: ”Hvad er målet med kontemplativ bøn?" Og han svarer:
”Til dette spørgsmål svarer de gamle skribenter med én stemme: Forening med Gud … Bonaventure, en tilhænger af St. Francis, siger, at vores endelige mål er ’forening med Gud’, hvilket er et ægte fællesskab, hvor vi ’intet’ ser.” [14]
”Intet” at se og ”ordløs dåb” er netop et opkog af Katolsk, irrationel, overtroisk myte; nærmest som 2. Kor. 4.3-6 fremstiller det:
”Selv om der også ligger et dække over vort evangelium, så er det for dem, der fortabes, det er tildækket, for de vantro, hvis tanker denne verdens gud har slået med blindhed, så de ikke skuer ind i det lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, han, som er Guds billede. Thi det er ikke os selv, vi prædiker, men Kristus Jesus som herre, os selv derimod som jeres tjenere for Jesu skyld. Thi Gud, som sagde:” Af mørke skal lys skinne frem,” blev selv et skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn må lyse klart.”
Den Katolske præst, Thomas Keating, er enig med Foster, når han skriver:
” Kontemplativ bøn er at åbne vort sind og hjerte—hele vort væsen—for Gud, det Ultimative Mysterium hinsides tanker, ord og følelser.” [15]
Således depersonificerer Keating Gud til det navnløse ”Ultimative Mysterium” fra mytologien. Dette upersonlige ”Ultimative Mysterium” er en ikke-talende og ikke-dømmende ”gud”. Mon Keating i det 21. århundrede er bedre stedt end mændene på Areopagus, til hvem Paulus talte angående deres ”altre med indskriften, TIL EN UKENDT GUD, som I således dyrker uden at kende det?” [16] Ej heller stammer nogen moral fra Keating’s ”Ultimative Mysterium”.
Således har Keating, Merton og Shannon med deres panteistiske identificering med Gud forsøgt at ødelægge Guds tilstrækkelighed som skaber og som Herren den almægtige Gud. De har bestræbt sig på at kopiere Gud i menneskets billede.
Efter Rom.1.25 har de så ikke…
” ombyttet Guds sandhed med løgnen, æret og dyrket skabningen frem for Skaberen, han som er højlovet i evighed”?
Intet under, at Merton tilføjer:
” Hvis blot de kunne se sig selv, som de virkelig er … så tror jeg, at det store problem ville være, at vi ville falde ned og tilbede hinanden.”
De er i gang med at etablere panteistisk afgudsdyrkelse på den plads, som tilhører den sande tilbedelse af Gud.
Dramatiseret Mystik.
Bevægelsen, The Pentecostal Word of Faith, er simpelthen en dramatiseret form for Mystik. På en mødeoptagelse udtaer Kenneth Copeland, ”Du har ikke en gud i dig, du er en gud.”
I et korstog i 1987 er Copeland dokumenteret for at sige: ”Jeg siger dette og gentager det, så det ikke gør jer for ophidsede. Når jeg læser i Bibelen, hvor Han (Jesus) siger, JEG ER, siger jeg: Ja, Jeg er også!” [17]
Kenneth Hagin siger i Word af Faith: ”Du er ligeså meget en inkarnation af Gud, som Jesus Kristus var. Enhver, som er født igen, er en inkarnation, og kristendom er et mirakel. De troende er ligeså meget en inkarnation, som Jesus af Nazareth var.” [18]Casey Treat, kendt for det berygtede citat, ”Når Gud ser sig i spejlet, ser Han mig! Når jeg ser mig i spejlet, ser jeg Gud!” [19], proklamerer på sin webside: ”Gud bor i dig. Gud går i dig. Når du går, går Gud. Når du kikker op, kikker Gud op. Når du møder op, møder Gud op. Når du møder op, møder en vinder op. Du vil ikke tabe.” [20]
Paul Crouch, Benny Hinn, Charles Capps, Robert Tilton, Paul Yonggi Cho, Marilyn Hickey, Morris Cerullo, T.L. Osborn og Jerry Savelle er blot nogle få andre af de velkendte navne, som har formidlet Mystik fra en scene.
Som man kunne ane, så støtter mange af guruerne fra Dramatiseret Mystik fællesskab med Katolicismen. The Trinity Broadcasting Network, et af de største radio- og TV netværk i dag, støtter igennem sine grundlæggere, Paul og Jan Crouch fællesskab med de Romersk Katolske, mens Mystik bliver præsenteret i karismatikkens hvirvlende klæder.
For eksempel:
”Benny Hinn’s verden er en mærkelig, forvirrende verden. Han passer perfekt i kategorien, en Karismatisk Katolsk præst, hvis man ser bort fra teologisk trældom og mystisk overtro… en nylig tre-timers video med Benny Hinn, der præsenterede ham ’som det tyvende århundredes Hellig af de Hellige’ og et 'kontaktpunkt’ for Guds kraft og salvelse, omtrent som en Romersk Katolsk præst, blev vist under ’Medieval Times’. De antog, at han er ved at blive en slags ’Karismatikkens Pave’.” [21]
I The Word of Faith bevægelsen og i Katolsk- og Zen Mystik, fra hvilken det stammer, har Katolske Karismatikere al den traditionellee Mystik i sakramenterne. I Bibelsk forstand er de trefold døde og forfalskede, for det, som er blevet citeret her, er uforskammethed, blasfemi og falskhed.
Copelanderne, Croucheserne, Hinn, Hagin og andre som dem vil gerne få dig til at glæde dig over 'lyset indeni' ved at gøre gældende, at du indeni er en gud.
Den almægtige Gud kundgør: ”Jeg er Herren; det er mit navn: og min ære vil jeg ikke give til en anden, ej heller min pris til afgudsbilleder.”[22]Herren Ord består stadig: ”Til loven og til vidnesbyrdet: hvis de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, er det fordi, der ikke er noget lys i dem.” [23]
Pavens officielle billigelse af traditionelle Mystikere.
I et officielt ”Apostolisk Brev” har paven givet sin tilslutning til Roms egen mystik-tradition og ”den store mystik-tradition i kirkerne både i Øst og i Vest”.
Hans officielle belæring er:
”… vi bliver hjulpet så storslået, ikke kun af teologiske undersøgelser, men også af den storslåede arv, vi har i helgenernes ’levede teologi’.
Helgenerne tilbyder os værdifuld indsigt… igennem deres personlige oplevelse af disse forfærdelige tilstande under prøvelser, der af mystik-traditionen beskrives som ’den mørke nat’. Ikke ualmindeligt er det, at helgenerne har gennemgået noget beslægtet med Jesu oplevelse på korset i den paradoksale blanding af lyksalighed og smerte.
I dialogen om Helligt Forsyn viser Gud Fader Catherine af Siena, hvordan glæde og lidelse kan være til stede samtidig i hellige sjæle:
"Således er sjælen lyksalig og plaget: plaget på grund af naboens synder, lyksalig på grund af enheden og hengivenheden fra kærlighedsgerninger, som den har modtaget i sit indre. Disse sjæle efterligner det lydeløse lam, den Enbårne Søn, som på korset var både lyksalig og plaget..'
Hvilket oplysende vidnesbyrd! … Er det ikke et af ’tidens tegn’, at der i verden af i dag - udover den udbredte sekularisering - er en udbredt efterspørgsel efter spiritualitet - en efterspørgsel, som for en stor del kommer til udtryk i et fornyet behov for bøn?
Andre religioner, som nu er bredt tilstede i gamle kristne lande, tilbyder deres egne svar på dette behov, og undertiden gør de det på en meget appellerende måde … Den store mystik-tradition fra kirkerne i både Øst og Vest har meget at sige med hensyn til dette. Den viser, hvordan bøn kan få fremgang, som en ægte kærligheds-dialog, til det stadium i udførelsen, hvor personen er helt besat af den guddommelige Elskede... ” [24]
Dette er et brillant stykke brobyggeri fra Pavens side.
Ved at citere 'Helgenernes’ oplevelser forsøger han at gøre disse til universelle standarder for dyb, autentisk spiritualitet. Så giver han sit bifald til andre religioner ved at slå fast, at de møder det ”fornyede behov for bøn” på måder, som er ”appellerende” og bekræfter den idé, at bønne-processen kan blive så fortærende, at den ”gør personen aldeles besat af den guddommelige Elskede.”
Høje tanker, forfængelige forestillinger og sanselige ræsonnementer om storheden i menneskets bestræbelser har altid ophøjet selvet og sat det op imod kendskabet til Gud. Hvis ”en rejse, som en ægte kærligheds-dialog til det punkt, hvor personen gøres aldeles besat af den guddommelige Elskede”, var sand, ville der ikke være brug for frelse fra Forløseren. Skriften gør realiteten og sandheden kendt, ”.. frelste han os, ikke for de retfærdige gerningers skyld, vi havde gjort, men på grund af sin barmhjertighed.” [25]
Sandheden i modsætning til listig mytologi.
Sand kristendom er enestående iblandt verdensreligionerne, idet den er en rationel, historisk tro. For den kristne er frelse baseret på noget fuldstændig udenfor mennesket. Frelse er funderet i den historiske Kristus og Hans troskab og fuldkomne offer. Katolicismen og Østens mystik påstår, at man kan opdage Gud i dybderne af sit væsen. Den sande kristne ser bort fra sig selv til Jesu Kristi retfærdighed. For Gud er Kristi betaling for synd en realitet, som er helt fyldestgørende. Den behøver ikke at suppleres af nogen anden virkelighed.
Guds domskendelse er ikke grundet på en bestemt sindstilstand hos en troende synder, men er anlagt på Jesus Kristus alene. Det princip, at mennesket kan frelse sig selv ved oplevelser og egne gerninger, er fundamentet under enhver hedensk religion, såvel som under katolicismen. Det, der er så ildevarslende ved det nuværende samkvem imellem Rom og hedenskabet, er, at det besmitter hele vort samfund.
Mystikkens dødelige bedrag bekendtgør en direkte adgang til den Ene Hellige Gud og nægter derved at anerkende ethvert behov for Herren Jesus Kristus som den eneste mellemmand mellem Gud og mennesker.
De troendes gudsdyrkelse og tilnærmelse til Gud skal efter Guds eget ord, være ”af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.” [26]
Med apostelen Paulus’ ord;
”Jeg vil bede med ånden, men jeg vil også bede med forstanden.” [27]
Den samme apostel advarede de troende:
”Lad jer ikke frakende sejrsprisen af nogen, hvis lyst står til ”ydmyghed” og engledyrkelse, og som fordyber sig i, hvad han har set i syner, uden grund opblæst af sit kødelige sind.” [28]
Gud Herrens dadel forbliver over dem, som har udsendt løgn:
”Så siger den Herre Herren: Ve profeterne, de dårer, som følger deres egen ånd uden at have skuet noget!” [29]
På grund af denne nedgørelse af Kristus og hans Evangelium tegner vi igen en oversigt over det fundamentale i historisk tro.
Den objektive frelse i ”Ærens Konge”.
Som mellemmand er Jesus Kristus det eneste middel til forening mellem Gud og mennesker. ”..om den frelsesplan: i tidernes fylde at sammenfatte alt, både det himmelske og det jordiske, i Kristus.” [30]
Jesus Kristus er ophøjet til ”Majestætens højre hånd i det høje” [31]som den eneste Frelser. Han og Hans Evangelium er objektivt og virkeligt! Dette evangelium er ikke en tom fortælling og heller ikke et stykke af en uforståelig mystik, men snarere en kundgørelse af det overvældende, historiske frelsesværk, udført af Gud selv.
Faderen udpegede Jesus Kristus til at være garanti for virkelig frelse. Jesus Kristus blev forherliget, da han fuldbragte Faderens mægtigste værk.
Med Kristi egne ord:
”Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre” [32] Han har udført hele Faderens vilje og således herliggjort Faderens navn.
Som Frelser er Han ophøjet højt over ”alle magter og myndigheder og kræfter og herskere og hvert navn, der nævnes kan, ikke blot i denne verden, men også i den kommende;” [33
Han alene, og ikke et eller andet mystisk tryllemiddel fra Rom eller Buddha, er blevet givet al magt i Himlen og på jorden. Han er blevet givet magt over alt kød, for at Han - med Hans egne ord - skulle: ”give evigt liv til alle dem, som du har givet ham.” [34]
Han alene er givet et navn, som er over alle navne, ”for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i Himmel og på jord og under jorden, og hver tunge skal bekende til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre!"
Det er Guds bud, at vi skal tro på Kristus, ”Og dette er hans bud, at vi skal tro på hans Søns Jesu Kristi navn...” [36]
Sand tro indebærer en fornægtelse af selvbedraget i den eksperimentelle mystiks måde at nå Gud på, ”Thi der er kun én Gud, og kun én mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus.” <[37] Herren Jesus står parat til at modtage enhver synder, som vil kaste sit oprør og sin stolthed bort og tro på frelse i Ham alene!
At prædike den virkelige, historiske Kristus og hans evangelium er svaret på den intetænsende tanke fra Rom - og dermed på den økumeniske mystik.
Alene således kan den sande kirke, Guds folk, ” titte frem som morgenrøden, fager som månen, skær som solen, frygtelig som hære under banner.” [38] Evangeliet er en mægtig befrielse fra den gemene, religiøse subjektivisme fra Rom og dets hedninge-elskerinder. At kende Gud er selve livet for en Kristen, med Herrens egne ord, ”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.” [39]
Kendskab til Gud og tro på Ham er midlet, hvorved al åndelig støtte og trøst bliver givet til de sande troende.
”Alt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os gennem kundskab om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft.” [40]
Opfyldelsen af New-Age bestræbelserne?
Målet for New-Age bevægelsen har konsekvent været at frembringe Vandbærerens Tidsalder, hvor alle vil opdage ”Gud i sig selv”. Et mægtigt skridt i den retning er med Alice Bailey, New-Age profetinden’s ord ”fornyelsen af kirkerne.” [41]Hendes vision var at…
”Den kristne kirke i sine mange forgreninger kan tjene som en Johannes Døber, en røst, der råber i ørkenen, og som en cellekerne, hvor igennem verdens-oplysningen kan blive fuldført.” [42]
Med andre ord så ønskede hun en tid, hvor de ”Kristne Kirker” ville indbefatte oplysnings- og selvrealiserings konceptet. New-Age planen, at bringe verdensfreden, kan ikke fuldt og helt etablere Vandbærerens Gyldne Tidsalder, før Bibelsk Kristendom er gjort fredløs eller ødelagt.
Nu, hvor Romerkirken har indledt forbindelse med hedenskaben, har den yderligere udklækket et nyt, succesfuldt religionsblandings-arbejde. Efterhånden som Katolicismen er blevet EU’s religion [43],viser New-Age ledernes ønsker sig at blive virkelighed. Endog på det lokale sogne-plan har--efter William Shannon—”Kontemplativ Spiritualitet” i vidt omfang erstattet gammeldags Katolicisme. [44]
I og med at ledende Katolikker og Evangelikale lægger røst til New-Age overbevisningen, viser det sig, at det ønskede mål er kommet nærmere sin opfyldelse. New-Age’s stræben imod at etablere en ’one-world’ orden, ledet af ”en kristen leder”, er blevet imødekommet af Paven og hans kirke. Alt dette burde ikke overraske nogen troende, for Bibelen har vedvarende advaret imod afskyeligheden, væksten og udbredelsen af det frafaldne kirkesystem og dets forbindelser.
Kraften i evangeliet og den endelige ødelæggelse af Frafaldets Kongedømme.
Fordærvet ved Antikrists kongedømme er blevet forkyndt af apostelen Paulus:
” og han skal komme i Satans kraft, med al løgnens magt og tegn og undere og med al uretfærdighedens forførelse over dem, der fortabes, fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden.” [45]
I vor artikel: ”The Antichrist Unveiled” blev mange af tegnene og de falske undere i det Pavelige System påpeget. Men dets rænkespil vil først blive komplet, når det har afvist historiens Kristus og har modtaget ”Satan’s kristus”, som er ’Oplysning’, ’Ultimativ Mystik’ og ’Selv-realisering’.
Herren har i sit Ord forudsagt ødelæggelsen af Antikrist’ herredømme som ”… den lovløse… hvem Herren skal dræbe med sin munds ånde og tilintetgøre ved sit synlige komme.” [46]
I mellemtiden er evangeliets sejr tilstede for dem, som venter på Ham. Hans kraft har altid været størst i dage med yderste nød. Guds karakter i Hans nådige evangelium er ”Guds kraft til frelse for enhver, som tror.” [47]
Vi ser hans kraft, når vi frimodigt forkynder Hans nåde: at enhver, som er frelst, ”bliver frikendt ved Hans nåde igennem forløsningen i Jesus Kristus.” [48]
Konklusion.
Sande kristne fortolker alle religiøse erfaringer ved hjælp af den retningsgivende åbenbaring fra Gud, nedskrevet i Den hellige Bibel.
De onde elsker mørket; men Guds folk elsker Lyset! Mystikken har ikke haft åbenbare skrupler ved at sætte lighedstegn imellem den sande Gud og ”guden” indeni. De affører sig Gud, Herren, ved at vende sig til indvendig selvrealisering og oplysning, endskønt de værdier, som de fastsætter, er baseret på personlige, indre følelser, som ofte ikke kan forklares ad fornuftens vej.
Evangeliet er nøjagtigt det modsatte, nemlig det historiske vidnesbyrd om Kristi kors for en fortabt verden. Evangeliet forkynder Kristus alene, og Gud, vor Herre og Frelser, Jesu Kristi Fader, som i sin kærlighed gav sin søn hen til at dø for syndere.
Der er ingen gyldig undskyldning for, at sande troende skal lade sig bedraget af ” falske apostle”, som giver sig skin af at være ”Kristi apostle”, ”Thi den slags mennesker er falske apostle, svigagtige arbejdere, der giver sig skin af at være Kristi apostle. Og det er intet under; Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel.” [50]
Der er gået mange falske profeter ud i verden. Hvis vi studerer de ting omhyggeligt, som Gud har nedskrevet til vort værn imod Satans listige bedrag, vil vi ikke lede vild og ej heller blive ledt vild. Sande troende Kristne må tage apostelen Paulus’ advarsler højtideligt til hjerte.
”Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? Eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? Hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? Eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro?
"Derfor:” Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer.” [51]”Vær ikke meddelagtige i mørkets golde gerninger, men bring dem hellere for dagen.”[52]
“Vælg i dag, hvem I vil tjene”
I 1986 bemægtigede Pave Poul II sig det interaktive tros-initiativ ved at samle 160 af verdens religiøse ledere til et bede-topmøde i Assisi, Italien.
De strømmede til fra hele kloden, Islamiske mullaher fra 9 nationer, Dalai Lama (traditionelt anset af Buddhister for at være en levende guddom) indfødte Amerikanske Shamaner og Indianske kultdyrkere, Afrikanske animister, Hinduer, Zoroastrianere, Katolikker og — naturligvis — Protestanter.
”Vi vil stå side ved side og bede Gud om at give os fred”, erklærede paven. [53]
Det store dacapo til denne begyndende dramatisering af satanisk enhed indtraf i januar 2002, da Pave Poul II endnu engang ledede 200 ledere fra forskellige religioner i Assisi, Italien. Ved folkelige demonstrationer, ved officiel sanktion, i talløse bøger og seminarer, så vel som på web-sider med frisindet økumenisk opbakning, satte pavedømmet en mystik-dagsorden, som verden elsker og accepterer.
Enhver troende og ethvert bekendende fællesskab, som forbliver stille ansigt til ansigt med en sådan utilsløret blasfemi, giver uvægerligt sin støtte til Pavens bedrageri. For Rom antager stadig, at dets gamle principper står fast, ”Den, som er tavs, forstås som samtykkende.” [54]
”Kødets lyst, som opfylder kødets og tankernes begær” [55] er Satan’s højborg i mange sjæle, som i stolt indbildskhed ophøjer sig selv imod kendskab til Gud.
Den Almægtige Gud påbyder enhver af os at ”aflægge tankebygninger og alt, hvad der ophøjer sig selv imod kundskab om Gud, og tage enhver tanke til fange under lydighed mod Kristus.” [56] "Da kan I atter skelne retfærdig fra uretfærdig, ham, der tjener Gud, fra ham, der ikke gør det." [57]
------------------------------
Læs desuden: Er Lutheranerne de næste? Lutheranere søger fuldt fællesskab med den Katolske Kirke.
------------------------------
*PANTEISMEN panteisme (pan= allestedsnærværende theos =gud)
Gud/det Guddommelige i Naturen - det Guddommelige findes i (bag) alt.
Tilværelsen er gennemsyret af det guddommelige selv om det almindelige menneske til daglig er blindt. Opfattelsen er, at der i naturen og i mennesket, i filosofien og i videnskaben, i historien og i kunsten gør sig en guddommelig kraft gældende.
(Egen tilføjelse fra nedenstående side.)
http://www.da-net.dk/romantiknoter.html
Historien om Richard Bennet’s liv kan læses på:
http://www.christiananswers.net/q-eden/edn-r011.html
----------------------------------------------------------------
To begin research into this topic we recommend A Time of Departing: How a Universal Spirituality Is Changing the Face of Christianity by Ray Yungen (Silverton, OR 97381-0958: Lighthouse Trails, 2002 or ltpublishing77@aol.com). Yungen exposes in a clear, balanced, and documented manner Catholic, Evangelical and New Age mysticism. This book is a basic primmer to understand the creeping pestilence of mysticism that is enveloping Western society and Protestant Churches. To alert other Christians you can print and copy this article. Also freely available is the very important article "The Evangelical Attraction to Mysticism" by Alan Morrison on our Webpage. "Then shall ye return, and discern between the righteous and the wicked, between him that serveth God and him that serveth him not."
Permission is given by the author to copy this article if it is done in its entirety without any changes.
Permission is also given post this article in its entirety on Internet WebPages.
Our WebPage is: http://www.bereanbeacon.org/
-------------------------------
Læs artiklen på engelsk her
------------------
Fodnoter:
1 Catechism of the Catholic Church, Second edition (Libreria Editrice Vaticana, 1997) Para. 181
2 See our articles on “The Alignment of New Evangelicals with Apostasy”, “The Roman Catholic-Lutheran ‘Joint Declaration on the Doctrine of Justification’” and “Biblical Unity or Papal Conformity?”
3 Vatican Council II Documents, No. 56, Nostra Aetate, “Declaration on the Relation of the Church to Non-Christian Religions,”, 28 Oct. 1965, Vol. I, Para. 2, p. 739.
4 William Johnston, The Mirror Mind (New York: Fordham University Press, 1990) p. 7
5 Ibid., p. 33, 39
6 Thomas Merton, Conjectures of a Guilty Bystander, Image edition Dec. 1989 (Garden City, New York: Doubleday, 1966) pp. 157, 158. This book has official Roman Catholic approval.
7 William Shannon, Seeds of Peace Contemplation and Non-Violence (New York: Crossroad Publ. Co, 1996) p. 73
8 Thich Nhat Hanh, Introduction to Contemplative Prayer by Thomas Merton, Image Book edition (New York, NY: Doubleday, 1996) p. 5
9 http://www.americancatholic.org/Messenger/Jan1997/feature1.asp 10/8/2002 The website also states that Merton died in Bangkok, Thailand, in 1968, apparently electrocuted by a faulty room fan.
10 John 3:3
11 John 16:8
12 Colossians 1:12-13
13 Foster, Richard J., Prayer: Finding the Heart’s True Home (San Francisco: Harper, 1992) p. 155
14 Ibid., p 159
15 Thomas Keating, "The Method of Centering Prayer" http://www.thecentering.org/centering 10/22/02
16 Acts 17:23
17 www.watchman.org/reltop/unbiblcl.htm 11/11/02
18 www.watchman.org/reltop/unbiblcl.htm 11/11/02
19 Michael Horton, The Agony of Deceit (Chicago: Moody Press, 1990) p. 91
20 www.caseytreat.org/godsword Being_In_Christ 11/11/02
21 Benny Hinn, Catholic Mystic www.deceptioninthechurch.com/hinncatholic.htm 11/11/02
22 Isaiah 42:8
23 Isaiah 8:20
24 OFFICIAL APOSTOLIC LETTER OF POPE JOHN PAUL II “NOVO MILLENNIO INEUNTE”www.vatican.va/holy_father/john_paul_ii/apost_letters/documents/hf_jp-ii_apl_20010106_novo-millennioineunte_en.html+Novo+Millennio+Ineunte Para 27, 33 Bolding in any quotation indicates emphasis added in this paper.
25 Titus 3:5
26 Matthew 22:37
27 I Corinthians 14:15
28 Colossians 2:18
29 Ezekiel 13:3
30 Ephesians 1:10
31 Hebrews 1:3
32 John 17:4
33 Ephesians 1:21
34 John 17:2
35 Philippians 2:10-11
36 I John 3:23
37 I Timothy 2:5
38 Song of Solomon 6:10
39 John 17:3
40 II Peter 1:3
41 Alice Bailey, Problems of Humanity (New York, NY: Lucis Publ. Co., 1964) p. 152
42 Alice Bailey, The Externalization of the Hierarchy (New York, NY: Lucis Pub. Co., 1957) p. 510.
43 This fact of syncretism in the EU we wish to deal with in our next newsletter.
44 Shannon, Seeds of Peace, p 25.
45 II Thessalonians 2:10b-12
46 II Thessalonians 2:8
47 Romans 1:16.
48 Romans 3:24.
49 Psalm 36:9
50 II Corinthians 11:13-14
51 II Corinthians 6:14,15,17
52 Ephesians 5:11
53 L’Osservatore Romano, English version of the official Vatican newspaper, Oct. 27, 1986, p. 1
54 “Qui tacet consentire videtur.”
55 Ephesians 2:3
56 2 Corinthians 10:5
57 Malachi 3:18
