Fra Thejerusalemconnection.us/4. april 2013.
I April husker Israel de 6.000.000 Jøder, der blev dræbt i Holocaust, når alle køretøjer stopper og mennesker står stille i to minutter, mens sirenerne lyder.
En anden sirene lyder på mindedagen for de 23.000 Jødiske soldater, der blev dræbt, mens de forsvarede Israels land, sammen med 2.400 ofre for terror.
Israel fejrer også deres Uafhængighedsdag, hvor de med glæde husker fødslen af den nuværende stat Israel.
I en seriøs samtale anerkender Israelerne, at rædslerne i Holocaust driver 660.000 Jøder i Israel – mange, der er undsluppet dødskamrene – til en sådan desperation, at de imod overvældende odds skaber genfødselen af den gamle Jødiske nation. Ligesom fødslen af den nuværende stat er en del af alle Israeleres DNA, så er døden af en tredjedel af folket det også.
At forklare Holocaust handler i virkeligheden om millioner af personlige historier. De er dog så forfærdelige, så væmmelig, at få mennesker kan tåle at høre dem.
Jeg kan give jer et eksempel: En mor og hendes 5-årige barn stod i den række, der hed "udvalgt" - ville de leve (og blive slavearbejdere) eller ville de blive gasset? Små børn blev automatisk sendt til dødsrækken.
Da morens tur kom, råbte hun: "Frels min søn!" Naziofficeren så venligt på drengen og hidkaldte ham. Officeren tog barnet, krammede ham, svingede ham mod en væg og hamrede hans hoved i væggen, så han døde.
Helena Frank Holits fortæller sin historie: "Jeg var på en dødsmarch kun med kvinder. Jeg spurgte en vagt, hvor vi skulle hen. Han svarede: ”Ingen steder. Vi marcherer, indtil I dør.” Marchen varede 106 dage - fra sneen i januar til regnen i maj 1945 - 800 km. Helena er en af den håndfuld, der mirakuløst overlevede og kunne fortælle sin historie.
Tusindvis af børn blev skudt, gasset, slået, frosset ihjel eller sultet til døde.
Ikke desto mindre håber jeg, I vil læse videre, for der var heroiske personer, der risikerede deres liv for at redde Jøder. Israel er befolket med Holocaust-overlevende, deres børn og deres børnebørn. Mange af dem lever, fordi en Kristen, en præst, en sekulær Europæer, var fast besluttet på at redde så mange Jøder, han eller hun kunne. Mange af disse "retfærdige vantro," som de kaldes i Israel, ofrede deres liv.
Til ære for ”Holocaust Memorial Day” i Israel, er her historien om Raul Wallenberg, der reddede mange tusinder Jøders liv.
En barmhjertighedens engel: Raul Wallenberg
Af David Lazarus.
Det var i foråret 1944. Næsten alle store Jødiske samfund i Europa var blevet kraftigt reduceret. Så fik Adolf Eichmann øje på Ungarns 825.000 Jøder til de samme udryddelseslejre, som Nazisterne havde benyttet i andre lande.
USA's Præsident Franklin Delano Roosevelt indså endelig, at Europæisk Jødedom var ved at være helt udslettet. Efter at have udsat det alt for længe besluttede Præsidenten endelig, at Amerikanerne måtte involveres. Han etablerede ”War Refugee Board” (WRB) som en del af en hemmelig indsats gennem OSS-agenter [Office of Strategic Services - en forløber for CIA], der skulle forsøge at redde så mange Jøder som muligt fra de Nazistiske dødslejre.
Han sendte en officiel repræsentant, Iver Olsen, til Stockholm, da den Svenske regering også ville gøre et alvorligt forsøg på at redde Jøderne i Ungarn. Sammen med Svenskerne søgte Olsen en person til at stå for redningen af Jøderne i Budapest. Ungarns 825.000 Jøder var i sikkerhed under det meste af krigen, indtil Hitler opdagede, at Ungarske embedsmænd havde hemmelige forhandlinger med Amerikanerne og Briterne. Som et resultat deraf, marcherede Nazistiske tropper i marts 1944 mod Budapest, og udryddelsen af Jøderne begyndte straks.
Da Sverige blev betragtet som et neutralt land, var Svenske diplomater stadig i stand til at rejse frit i hele Europa. Derfor kiggede Olsen efter en Svensk mand, der var villige til at gå ind i gabet på den Nazistiske dødsmaskine – en person, som talte Ungarsk og Tysk, en person med en uafhængig ånd, som ikke behøvede meget tilsyn eller anvisning.
De kom på Raoul Wallenberg fra en velkendt Kristen Svensk bankfamilie. Han var uddannet på ”University of Michigan” og havde studeret en række sprog og kulturer. Det var interessant, at hans bedstefar i 1936 havde arrangeret et job til ham i Haifa i det, der dengang blev kaldt Palæstina. Der kom han for første gang i kontakt med Jøder, der var flygtet fra den voksende Nazistiske indflydelse i Europa, og nu blev tyranniserede af Arabere, som hadede deres tilstedeværelse i Palæstina.
År 1936 var et særlig omtumlet år for Jøder, der var kommet tilbage for at leve i deres gamle hjemland. Samme år markerede begyndelsen på den "Store Arabiske Opstand", udløst af Arabisk alarm over det store antal Jødiske indvandrere i 1930erne.
I 1935 kom over 66.000 Jøder til Israel, for det meste fra Tyskland, hvor betingelserne var blevet utålelige med Nazismens fremvækst. Det var også den sidste store Jødiske indvandring, da Briterne på grund af Arabisk modstand kraftigt reducerede det antal Jøder, der var tilladt i Det Hellige Land, – netop som Hitler kom til magten.
Wallenberg var vidne til den Arabiske befolknings overvældende flertal med deres overlegne våben, truende hære og enorme økonomiske potentiale, sammenlignet med 440.000 mænd, kvinder og børn, hvilket udgjorde den Jødiske befolkning i Det Hellige Land i 1936.
Under anden verdenskrig så han fra Sverige på, at det Jødiske folk blev udslettet af Nazisterne. Han blev tilbudt at lede en redningsaktion for de Ungarske Jøder, der på det tidspunkt blev systematisk slagtet.
Hans sprogfærdigheder i både Ungarsk og Tysk var af stor betydning. Desuden havde han været i Ungarn mange gange på forretningsrejse. Nogle følte dog, at Raoul på 32 år var for ung og uerfaren. Men hans forretningspartner, Koloman Lauer, der sad i ”War Board”, følte, at Raoul var den rette mand – hurtigt tænkende, energisk, modig og empatisk. Wallenberg kunne sendes under diplomatisk dække og lede redningsaktionen.
Wallenberg accepterer
Wallenberg accepterede tilbuddet, men med nogle usædvanlige betingelser. Han anmodede om fuld myndighed til at tage sig af dem, han ønskede, uden første at afklare spørgsmålet med den Svenske Ambassadør i Budapest, og han sagde, at han skulle have diplomatiske kurerer udenfor de normale kanaler. Hans meddelelse var så usædvanlig, at sagen blev henvist til den Svenske Statsminister, som konsulterede Kong Gustav V, før han informerede Wallenberg om, at hans betingelser var antaget.
Det var juli 1944. I de sidste tre måneder havde den berygtede Adolf Eichmann, der klarede logistikken bag masse-deportationerne af Jøder til ghettoer og udryddelseslejre i Øst-Europa, allerede deporteret 400.000 Ungarske Jøder med godstog til Auschwitz. Kun 230.000 Jøder blev efterladt i landet – herunder 200.000 i Budapest – og Eichmann havde en plan i gang, der skulle afslutte alle planer: At deportere resten af de Ungarske Jøder på 24 timer!
Af grunde, der kun er spekulative, beordrede den Nazistiske leder Heinrich Himmler Eichmann til midlertidigt at standse deportationerne.
Men hvad med Raoul Wallenberg? Der var intet konventionelt over hans metoder. Han åbnede straks et kontor i Budapest og "hyrede" 400 Jødiske frivillige til at drive det. Han sagde til dem, at de skulle tage deres gule Davidsstjerner af, da de nu havde Svensk diplomatisk beskyttelse.
Udskrivning af Svenske pas
Efter hurtigt, at have distribueret sine få ægte Svenske pas, var Raoul Wallenbergs og hans stabs næste opgave at designe et hjemmelavet Svensk "beskyttelsespas." Wallenberg havde tidligere lært, at de Tyske og Ungarske bureaukratier havde en svaghed for ekstern symbolik. Så han fik passene trykt smukt i blåt og gult (Sveriges nationale farver) med TreKroner Våbenskjoldet i midten, og han forsynede dem med passende stempler og underskrifter.
Wallenbergs beskyttelsespas (kaldet Schutzpasses) havde ingen værdi under international ret, men de krævede respekt fra dem, han ønskede at få indflydelse på. Så uden tilladelse fra nogen meddelte han, at Schutzpasse gav indehaveren immunitet fra deportation til KZ-lejrene.
Han overtalte de Ungarske myndigheder til at give ham tilladelse til at udstede 4.500, og via løfter og tomme trusler mod det Ungarske Udenrigsministerium formåede han rent faktisk uden videre at udstede mange tusinde af disse Schutzpasse.
