Fra Endtimeheadlines.org/
22. april 2014.
Ser det ud som om, der har været flere jordskælv i de seneste uger? Det mente nogle forskere. Nogle af de bedste hjerner indenfor jordskælvs-videnskab har talt skælvene og analyseret de seismiske bølger for at se, om den største i rækken af de seneste jordskælv — i størrelsesordenen-8.2 i Chile 1. april — kan have udløst andre langt, langt væk.
Ross Stein, en ledende ”Geological Survey” geofysiker i USA, som studerer, hvordan jordskælv interagerer, blev så spændt, at han den 12. april afsendte en e-mail til kolleger, der begyndte sådan: "Det virker som om, en masse store skælv er poppet op over hele verden i den forløbne uge."
Eksperter har i årevis vidst, at de seismiske bølger fra et jordskælv kan udløse et skælv et andet sted — en proces, der er kendt som "dynamisk udløsning."
Stein var selv medforfatter til en undersøgelse, der sammenbandt et skælv på 8.7 i Det Indiske Ocean i 2012 med en global stigning i skælv i dagene efter. Denne stigning varede omkring en uge, og et par dage efter stigningen faldt mængden af større skælv til under gennemsnittet.
"Det er som om, jordskælvet i Det Indiske Ocean har rystet træet og forårsaget, at de æbler, der var modne, faldt til jorden," sagde Thorne Lay, Seismologiprofessor ved ”University of California” i Santa Cruz.
Lays egen forskning har fundet, at antallet af større skælv på 8.0 eller større, næsten er tredoblet i det seneste årti i forhold til 1900-tallet, men det er uklart, om det blot er en tilfældig gruppe eller et tegn på dynamisk udløsning.
Under alle omstændigheder var den sidstnævnte mulighed det, der fik eksperter som Stein og Lay til at tænke over, om det Chilenske skælv havde udløst andre. Et skælv på 7.2 på Mexicos Stillehavskyst den 18. april og et på 7.5 på Papua Ny Guinea to dage senere er de seneste, der har tiltrukket sig en opmærksomhed, som forårsagede en hurtig gennemgang af jordskælv i størrelsesorden 6 eller større i de øverste 43 miles (70 km) af Jordens skorpe.
Lay fandt en stigning, når man sammenligner 1.-18. april med de første tre måneder af 2014.
Men stigningen var ikke betydelig, så spørgsmålet er: Spillede dynamisk udløsning en rolle, eller var der bare en tilfældighed? "Det er et svært spørgsmål at besvare," sagde Lay.
Seismiske bølger fra det Chilenske skælv blev undersøgt af studerende fra Santa Cruz for at se, om det kunne have udløst et i Nicaragua ni dage senere.
"Vi kunne ikke se noget indlysende," sagde Professor Emily Brodsky om sit holds arbejde.
Stein og Lay talte også skælv, men så i stedet for på moderate og store skælv (på 4.5 eller større) i de sidste 10 dage før og efter skælvet den 1.april, der ramte Iquique, Chile.
I sin e-mail til kollegerne konkluderede Stein: "Jeg kan ikke se en global stigning i aktiviteter efter Iquique, i det mindste ikke moderate og større skælv — de, der er farlige."
"Det virkede som om, der var en masse store skælv efter Iquique”, sagde han senere til NBC News, ”men det er i vid udstrækning en illusion."
Den slags skuffelse er en del af virkeligheden i jordskælvs-videnskaben, som stadig er i sin vorden.
"Vi har falske fornemmelser hele tiden," sagde Stein.
"Vi ønsker ikke at gå glip af noget." Et bredere netværk af overvågningsudstyr hjælper med at få mere mening i skælvene, især dynamisk udløsning. Men det er ikke nogen nem opgave.
Read here: http://www.nbcnews.com/science/environment/spike-earthquakes-illusion-raises-new-questions-n85826