Læs Esaj 19:1-15.
Artikel fra Jpost.com/
2. april 2013.
Egypten bliver et mareridt for Det Muslimske Broderskab.
Analyse: Truslen om borgerkrig synes alt for virkelig i Egypten midt i en økonomisk, social og politisk krise.
For Det Muslimske Broderskab er den længe ventede opfyldelse af drømmen ved at blive et mareridt. Efter at have overlevet 80 års forfølgelse for at opnå magten på demokratisk vis befinder de sig pludselig i fokus for udbredt folkeligt had.
Aldrig har Egypterne været i sådanne alvorlige økonomiske prøvelser.
Den Egyptiske præsident, Mohamed Morsi, giver imidlertid ikke op, så der kunne blive plads til nye præsidentvalg. Broderskabet vil ikke sky nogen anstrengelse for at bevare magten. Så slem er dybden i den økonomiske, sociale og politiske krise, at truslen om borgerkrig synes alt for virkelig.
De fleste kommentatorer mener, at hæren ikke vil lade det komme så vidt, men at de vil træde til, skønt vejen tilbage til genopretning og et civilt regime, der kan accepteres af alle, vil være lang og besværlig.
Den civile ulydighed er løbet løbsk.
I Port Said er politiet forsvundet fra gaderne og hæren kaldt ind for at opretholde lov og orden. Faktisk anmoder folk her og der domstolene om at udnævne den populære forsvarsminister, Abdel Fattah al-Sisi, til at regere Egypten i Morsi’s sted. De ved, at det ikke vil ske, men forsøger at sætte et punktum.
Der afholdes dagligt demonstrationer i Kairo og i byer over hele landet for at komme af med Morsi og Broderskabet. De bliver mødt af militante grupper fra Broderskabet. Snesevis er døde og tusinder er blevet såret i de deraf følgende sammenstød, selvom begge sider forsøger ikke at lade volden eskalere.
Økonomien ligger i ruiner.
I en bemærkelsesværdig og vedvarende opvisning af enhed, boykotter ikke-Islamiske oppositionspartier under ”National Salvation Fronts” banner regimet indtil deres krav - annullering af den Islamiske forfatning og oprettelse af en konsensus-regering, indtil nye valg afholdes - er opfyldt.
Det Muslimske Broderskab, der vandt en overvældende sejr ved det første frie parlamentsvalg og fik deres kandidat valgt til Præsident, har bitterligt skuffet de mennesker, der satte deres lid til dem.
Intet er blevet gjort for at forbedre deres skæbne. Ved sin tiltræden lovede Morsi - og fejlet med - at tage sig af fem brændende spørgsmål inden for hundrede dage: Voksende usikkerhed, kæmpe trafikpropper i hovedstaden, mangel på brændsel og madlavningsgas, mangel på statsstøttet brød samt de voksende affaldsbunker i gaderne.
Præsidentens egenmægtige forsøg på at overtage alle lovgivningsbeføjelser og give sig selv fuld immunitet fremprovokerede et sådant ramaskrig, at han måtte trække sig. Han fyrede den offentlige anklager og udpegede en ny - kun for at se sin beslutning væltet af Kairos Kassationsret i sidste uge, hvilket kaster retssystemet ud i forvirring.
Det lader til, at sådanne ufornuftige og upopulære tiltag blev taget uden forudgående konsultation med hans rådgivere, og at det faktisk var Broderskabets øverste vejledningskontor, som havde opfordret Morsi til at gøre det. Med andre ord fungerer Præsidenten som en stedfortræder for bevægelsen.
Utilfredsheden er nu tydelig overalt. Valgene i de studerendes fagforening oplevede i hele landet Broderskabets kandidater besejret af uafhængige kandidater. Hvad værre er, valg til det centrale ”Journalists’ Syndicate” oplevede sejr for Diaa Rashwan, leder af Al-Ahram Center for Politiske og Strategiske Studier og bitter modstander af Broderskabet.
Med andre ord er bevægelsen ved at miste både de unge og eliten.
Men regimets trasker af sted som om, de var uvidende om det faktum, at tiderne har ændret sig, og at folk ikke længere er bange for at gå på gaden for at kæmpe for deres lands fremtid.
Tværtimod arbejder Morsi hårdt på overalt at udnævne så mange af sine mænd, som han kan, fra nationale til regionale og lokale positioner. De fører tilsyn med alt fra den offentlige orden til uddeling af fødevarer – sådan som den nu er - under hans direkte ordre.
Klart, at han er kommet for at blive.
Hæren afslår ikke længere Islamiske kandidater
I en ny og overraskende udvikling vender han sig nu til hæren. For første gang siden Nasser regerede, afviser hærakademiet ikke længere Islamiske kandidater.
Så er der naturligvis lovgivningen. Underhuset i parlamentet er blevet opløst af domstolene på grund af udbredt valgsvindel, så Morsi gav midlertidige lovgivningsmæssige beføjelser til overhuset - "Shura Rådet."
Disse beføjelser måtte anvendes til presserende lovgivning, men for at drage fordel af det faste Islamiske flertal - 80 procent fra Muslimsk Broderskab og Salafisterne – presser Morsi love igennem, der organiserer det næste valg og fastholder retten til at strejke og demonstrere.
I kulissen bliver strenge love reguleret af NGO'er - herunder en særlig bestemmelse, der legaliserer Broderskabet - en bevægelse, der blev forbudt af Nasser. Dette var nødvendigt, fordi rådgivningskomiteen for Højesteret havde erklæret bevægelsen ulovlig, og anbefalet, at den blev opløst.
Indenfor to dages regeringstid var en ny lov blevet udarbejdet og afventer nu dom fra den øverste forfatningsdomstol. Problemet er, at Broderskabet siden starten har nægtet at røbe listen over dets medlemmer og dets midlers oprindelse - to krav for registrering af en bevægelse.
Mens feministiske organisationer demonstrerer mod gentagen vold mod kvinder og fatwaer, der tilskynder til sådan vold, har Broderskabet på sin officielle hjemmeside postet en fordømmelse af den seneste FN-resolution om kvinders rettigheder, "fordi det er i strid med Sharia."
Valutamangel truer benzin og import af fødevarer
Mærkeligt nok, skønt voldsniveauet i gaderne er støt stigende, siger Præsidenten intet.
Det er som om Broderskabet har vedtaget mottoet "mindst sagt snarest udbedret", og har besluttet at holde lav profil i håb om at se protesterne dø en naturlig død, idet demonstranterne bliver trætte eller mister håbet.
Men der er ingen tegn på, at det sker snart. I kølvandet på den seneste runde af vold omkring Broderskabets hovedkvarter i Kairo har Morsi advaret om, at hvis "hooliganismen" ikke stopper, vil der blive taget barske foranstaltninger. Hans advarsel er kun benzin på bålet, og resulterer i nye sammenstød og flere sårede.
I mellemtiden bløder valutareserverne, og der er snart ikke penge til at betale for import af benzin og basale fødevarer.
Statsstøtten til disse poster tegner sig for 25 procent af landets budget. Qatar, Saudi-Arabien og Libyen har forlænget en betydelig hjælp, men det hele er gået til subsidier og import. Ingen af de længe ventede økonomiske reformer er blevet sat i gang. Uden disse reformer tilbageholder ”Den Internationale Valutafond” et lån på 4800 millioner dollars. Dette lån har Egypten desperat brug for, og der er også det lille problem med renter, der skal betales.
Islamiske kredse er heftigt imod enhver form for rente, som, de siger, er forbudt i Sharia-loven. Medmindre og indtil en løsning er fundet, vil de Vestlige lande ikke låne Egypten penge.
Strømsvigt bliver hyppigere, køerne for at købe benzin og madlavnings-gas længere, og fødevarerne er knappe.
Investorerne er flygtet og turisterne er bange. Sult-optøjer kan ikke være langt væk. Men Broderskabet bruser blindt af sted, og er ikke klar til at give slip på den gyldne gevinst, der er opnået efter næsten et århundrede.
Og således fortsætter dødvandet mellem regimet og oppositionen, mens kviksandet truer med at opsluge dem alle.
Forfatteren, en kollega fra ”The Jerusalem Center for Public Affairs”, er tidligere ambassadør i Rumænien, Egypten og Sverige.
