Fra Lighthousetrailsresearch.com/blog/Uddrag fra ”Strength for Tough Times”
Af Maria Kneas.
Styrke i vanskelige tider.
En opmuntring fra Guds Ord.
David hentede nyt mod hos HERREN sin Gud.
”David var nu hårdt trængt; folkene truede med at stene ham, for de var alle sammen forbitrede over tabet af deres sønner og døtre. Men David hentede nyt mod hos Herren sin Gud”. (1 Samuel 30:6)
Efter at have bekæmpet Amalakiterne vendte David og hans mænd tilbage til Siklag blot for at finde, at deres koner og børn var blevet taget til fange af deres fjender, og at deres hjem var nedbrændt. Som resultat af denne tragedie vendte Davids mænd sig imod ham.
Og David var meget bedrøvet, for folk talte om at stene ham, da de var forbitrede over tabet af deres sønner og døtre; men David fandt nyt mod hos HERREN sin Gud. (1 Samuel 30:6)
Umiddelbart efter dette skete der en radikal ændring hos Davids mænd. I stedet for at stene ham, fulgte de ham og indhentede deres fjender. De reddede deres familier og vendte tilbage med dyr og andet rov.
Hvordan kunne David, der var trængt op i en krog og ved at blive stenet til døde, vende rundt og inspirere disse vrede, sørgende, trætte mænd til med succes at udføre dette?
Hvad bragte en sådan forvandling af David og hans mænd?
Vi kan finde nogle nøgler i salmerne, som gengiver Davids bøn og tilbedelse. De viser os, hvordan David fandt nyt mod hos Herren, og hvordan, vi kan gøre det samme.
I Salme 42 taler David til sin sjæl (hans sind, hans vilje og hans følelser):
”Hvorfor er du fortvivlet (cast down), min sjæl? Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, min frelser og min Gud.” (Salme 42:6)
Udtrykket "kastet ned" er betydeligt. David var hyrde. Et "cast"-får er ét, der ikke er i stand til at komme tilbage på benene. Hvis hyrden ikke finder fåret og hjælper det med at komme på fode igen, vil fåret dø.
David siger, at hans sjæl er som et ”cast”-får. Han taler til sin sjæl, og siger til den, at den skal komme tilbage på fode igen, for at håbe på Gud og prise Ham.
I Salme 103 siger David til sin sjæl, at den skal lovprise Herren. Så minder han sig selv om Guds barmhjertighed, kærlighed og trofasthed:
”Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal prise hans hellige navn. Min sjæl, pris Herren, glem ikke hans velgerninger. Han tilgiver al din skyld, helbreder alle dine sygdomme. Han udfrier dit liv fra graven, han kroner dig med godhed og barmhjertighed. Han mætter dit liv med gode gaver, du bliver ung igen som en ørn.” (Salme 103:1-5)
Ved afslutningen af salmen formaner han alle Guds skabninger til at prise Ham:
”Pris Herren, I hans engle, I stærke krigere, der udfører hans befaling i lydighed mod hans ord. Pris Herren, alle hans hære, hans tjenere, der udfører hans vilje. Pris Herren, alle hans skaberværker overalt i hans rige.” (Salme 103:20-22)
I Salme 104 siger David til sin sjæl, at den skal prise Herren:
”Min sjæl, pris Herren! Herre, min Gud, du er stor!” (Salme 104:1)
Derefter priser han Gud for Hans magt og Hans storhed. I den proces minder David sig selv om grunde til at prise Herren. Kig på nogle af disse, og se, hvorfor David var tvunget til at lovprise Herren:
”..du hyller dig i lys som en kappe, du spænder himlen ud som en teltdug.” (Vers 2)
”Du gør vindene til dine sendebud og den flammende ild til dine tjenere.” (Vers 4)
”Jorden gav du sin faste grundvold, den rokkes aldrig i evighed.” (Vers 5)
”Du lader kilder springe frem i dalene, mellem bjergene baner de sig vej.” (Vers 10)
”Du vander bjergene fra din højsal, jorden mættes med frugten af dit værk.” (Vers 13)
”Græs lader du gro til kvæget og planter til tjeneste for mennesker, så der frembringes brød af jorden.” (vers 14)
”I de høje bjerge holder stenbukken til, i klipperne er grævlingens skjul.” (Vers 18)
”Du skabte månen til festtiderne, og solen kender sin nedgang.” (Vers 19)
”Løverne brøler efter bytte og kræver deres føde fra Gud.” (Vers 21)
”..du sender din ånd, og der skabes liv, du gør jorden ny.” (Vers 30)
I Salme 116 fortæller David, hvorfor han elsker Herren, og han formaner sin sjæl til at være stille. Så henvender han sig til Gud, og giver nogle årsager til sin taknemmelighed:
”Fald til ro igen, min sjæl, for Herren har handlet vel imod dig. Du har reddet mit liv fra døden, mine øjne fra at græde og min fod fra at snuble.” (Salme 116:7-8)
Salme 146 er et andet eksempel på, at David formaner sin sjæl til at prise Gud:
”Halleluja. Min sjæl, lovpris HERREN! Jeg vil lovprise HERREN, så længe jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.” (Salme 146:1-2)
(Fra Strength for Tough Times af Maria Kneas – opmuntring til trætte hellige)
