Fra Dialogcentret.dk/Selvindsigt, selvdisciplin og selvudvikling er nogle af vor tids modeord, der skal hjælpe os med at finde kernen i vores liv. Et af de alternative tilbud på markedet, der er kommet på mode på vores hjemlige breddegrader, er mindfulness. Mindfulness ser sig selv som en ikke-religiøs terapeutisk meditation, der skal lære os fortravlede danskere at være mere til stede i nuet.
”Sæt jer behageligt frem på stolen, med knæene lige over anklerne og med ret ryg, som afspejler værdighed. Læg hænderne på lårene eller knæene,” guider Anne Marie Beck, instruktør i mindfulness. [1] Jeg når lige at tænke, at stillingen til forveksling ligner den gode, siddende sangstilling, jeg kender så godt, inden Anne Marie ringer med sin tibetanske klokke. Klokken signalerer begyndelsen på vores meditationsøvelser. ”Tillad dig selv at lukke øjnene”.
- Mine øjne nærmest springer op som efter et tiltrængt ”powernap”, da Anne Marie igen ringer med sin tibetanske klokke. Den første meditationsøvelse er slut, og hun ser rundt på os ca. 20 vidt forskellige mennesker for at se, om øvelsen har gjort sin virkning. Det eneste, som vi deltagere har til fælles, er, at vi er tilknyttet fagforeningen HK og er på kursus i mindfulness. Under en runde om vores forventninger går det op for mig, hvor naturligt disse kommer til udtryk, for hvem vil ikke gerne være mere til stede i nuet og lære at acceptere sig selv?
Bevidst opmærksom mindfulness
Mindfulness er en forening af positiv psykologi og Østens fokus på hele kroppen gennem meditation. Det handler om at være bevidst opmærksom. Mindfulness er det modsatte af mindlessness. Bevidst opmærksomhed kan måske være svært for en befolkning af dybt fortravlede danskere, og det er her, de meditative øvelser kommer ind. Mindfulness er en øvelse i at være til stede i det, jeg har gang i lige nu, og ikke samtidig tænke på andre ting. Børn er langt bedre end voksne til at være til stede, fortæller Anne Marie. Vi skal lære at ”singletaske” i stedet for at ”multitaske”, som hun siger. Det betyder blandt andet, at vi skal lære at lytte til os selv og de signaler, som vores krop sender. Vi skal lære at kunne mærke vores indre kerne, og hvad der egentlig betyder noget for os, så vi nemmere kan til- og fravælge, vægte vores tid og dermed passe på os selv. ”Kun ca. 10-15 % af det, vi foretager os, sker i nuet, resten af tiden er vores tanker i fortid eller fremtid,” siger Anne Marie og tegner en sommerfugl, hvor fortid og fremtid er vingerne, mens kun selve sommerfuglekroppen er nuet.
Klokken ringer igen, og hun beder os nu hver især om at spørge os selv, hvad vi oplever lige netop nu: ”Hvilke tanker går gennem mit hoved – hvad føler jeg – hvilke kropslige fornemmelser har jeg? Mine tanker, følelser og smerter – først registrere dem og så slippe dem ved at fokusere på mit åndedræt – fokusere på hver indånding og udånding. Mærk, hvordan luften føles i næsen ved hver ind- og udånding, hvordan lunger og mave udvides – ind og ud.”
Jeg fornemmer, hvordan min hjerne forsøger at udvide mit kranium for mere plads, og uvant mærker jeg området omkring min næserod, der kun sjældent gennemstrømmes af så meget ilt i så lang tid. Det giver en lidt svimlende følelse, som efter en tur i karrusel eller rutsjebane. Samtidig oplever jeg, at min ryg fortæller mig, at den ikke får nok opmærksomhed i hverdagen, da jeg som studerende helt sikkert sidder for meget og læser.
De 7 principper
Mindfulness arbejder med syv principper [2]
1. Ikke-dømmende. Jeg skal lære at lægge kritik af mine tanker og følelser til side og bare acceptere, at de kommer. At lade disse flyde igennem mig, så de ikke i stedet tager kontrollen og dermed giver uhensigtsmæssige reaktioner.
2. Tålmodighed. Jeg skal ikke bare haste mod målet, men især lade mig påvirke af processen.
3. Åbenhed. Det er i orden at lave fejl eller ikke at vide alt, heller ikke inden for mit ekspertise område, og at indrømme dette. Jeg skal lære at se på flere for mig kendte ting, som var det første gang, også stereotyper, generaliseringer og holdninger, som er udsprunget af tidligere erfaringer. Se på det med nye, åbne øjne.
4. Tillid. Jeg skal lære at have tillid til mig selv og mine evner. At tage ansvar for mig selv ved at lytte til mit indre.
5. Ikke-stræben. Jeg skal lære, at sådan som min situation er lige nu, er godt nok. Jeg skal ikke ønske at være ligesom andre eller være bedre. Jeg når det, jeg når. Og jeg kan det, jeg kan lige nu.
6. Accept. Jeg skal lære at acceptere min nuværende situation og det, jeg ikke kan ændre på lige nu. Forsøg på at kontrollere og ændre på forholdene lige nu og her ender ofte med spændinger, konflikter og mindre liv.
7. Give slip. Jeg skal lære at registrere mine tanker og følelser, men også at se dem udefra, så er de nemmere at slippe.
De syv principper, som overlapper hinanden, er redskaber i mindfulness, som skal hjælpe mig til at blive mere nærværende i nuet. Det handler om ikke at kontrollere, men om at acceptere, ting og tanker, og om at lade mig udvikle til det, som jeg har potentiale til og ikke det, som andre pålægger mig. Mindfulness skaber betingelserne for, at jeg kan udfolde mit sande potentiale, hvilket sker ved, at jeg anerkender ”det, som er” lige nu. Dvs. har jeg en dårlig dag, kan jeg ikke forvente at få lavet lige så meget, eller noget der er lige så godt, som når jeg har en god dag. Ideen med mindfulness er altså, at jeg skal lære at lytte til min indre kerne og ikke til mine uhensigtsmæssige vaner og reaktioner, fx vrede, irritation, frustrationer eller glæde.
Mindfulness, vores tanker, følelser og krop
Mindfulness har tre tilgange til sindet: kroppen, følelserne og tankerne. For at holde disse tre fast må vi fokusere på åndedrættet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse tre, men især vores følelser og tanker, er konstruktioner eller fortolkninger af vores syn på virkeligheden.
Så når jeg tænker og føler for meget, mister jeg kontakten med min bevidsthed og mit sande jeg, derfor er det vigtigt at observere uden at dømme. Hvis jeg accepterer, at mine tanker og følelser er konstruktioner, og dermed ikke nødvendigvis er sandheden, kan jeg lære at se på dem udefra. Mindfulness’ holdning til tanker og følelser som ikke absolut sandhed kan hjælpe mig med at acceptere og udrydde nogle af de forstyrrende elementer i min hverdag, som fx giver stress. Sagt på en anden måde kan jeg ved at acceptere, give slip og lytte til min kerne ændre på det, der giver mig stress, nemlig mine tanker og følelser. Så det, jeg skal lære, er at:
Stoppe op,
Trække vejret,
Observere,
Parkere (ændre på reaktion) eller slippe.
Religiøs mindfulness?
Mindfulness udspringer af den indiske vipassana buddhisme, som betyder, at ”se verden som den er”. Den er en af de ældste former for meditation inden for buddhismen. Meditationsformen indeholder et bredt spektrum af forskellige teknikker, som alle søger større indsigt og forståelse. Inden for vipassana er mindfulness det syvende ”trin” på den ædle ottefoldige vej, der skal lede den enkelte til oplysning og til frigørelse fra de evige genfødsler. Dette trin handler om at blive bevidst om krop, følelser og tanker. Den ædle ottefoldige vej er også den fjerde af buddhismens fire ædle sandheder om livet som lidelse. De fire ædle sandheder siger, at livet er lidelse pga. forandring i verden, årsagen er uvidenhed, men lidelsen kan ophøre ved indsigt gennem meditation. Inden for vipassana opnår man dette ved at slippe tankerne, når man erkender, at tankerne ikke er virkelige eller absolut sande. Tankerne opfattes som en bestemt tillært konstruktion eller vane, som vi skal sætte os ud over.
I Vesten er mindfulness en kombination af vipassana meditation, positiv psykologi og terapi, hvilket primært er tillagt den amerikanske professor og læge Jon Kabatt-Zinn. Han bruger vipassanas teknik med fokus på åndedræt, sind og krop som hjælp til at ændre på irrationelle tanker og handlinger ved at give mere ro. I dag er mindfulness i Danmark også meget brugt af psykologer inden for adfærds- og kognitivterapi, og Anne Marie fortæller os, at mindfulness er ikke-religion [3].
Men begrebet ritual melder sig dog hurtigt for en religionsvidenskabsstuderende som mig. Beskrivelser om at skulle sidde rigtigt, tænde lys [4] og ringe med en klokke for at markere start og slut på meditation, virker meget rituelt. Et ritual er en symbolsk handling, der skal bevirke et resultat. Et ritual skal ændre på noget i ens egen verden, enten i den fysiske verden eller i bevidstheden. På religionsportalens hjemmeside står der ganske rammende, at ritualers kommunikative værdi har det privilegium, at de rummer påstanden om, at mennesker, hellige steder, ting mv. bliver bevaret, beskyttet eller ændret. Og det betyder, at når der anvendes ritualer i forbindelse med en begivenhed, så giver man den en værdi af transcendent og dermed religiøs karakter.
Og i forbindelse med mindfulness er det ”muligheden for ændring”, der er det væsentlige. Generelt har enhver form for meditation gerne et rituelt forløb, nemlig en indledning med f.eks. lystænding umiddelbart inden meditationen, selve meditationen og bagefter indsigten og vejrtrækningen, som giver nærvær og overskud.
Mindfulness indeholder altså flere religiøse elementer, selvom de fleste instruktører heraf fortæller noget andet. Interessant er det imidlertid også, at flertallet af disse selv har en religiøs tilknytning – og ofte i buddhismen. [5]
Kristen mindfulness?
Til spørgsmålet, om det er muligt at sætte mindfulness ind i en kristen sammenhæng, svarer studenterpræst Jens Munk: ”Der findes mindfulness i alle religioner, hvor det handler om kontakten mellem mennesket og Gud og om at komme til stede i vores tro,” siger Jens Munk og nævner Matt. 6,25-34, som fortæller, at vi ikke skal bekymre os, men lægge vores bekymringer fra os og over til Gud. At vi som mennesker har stort velbehag for Gud og derfor nok skal få det, vi behøver, og intet vinder, slet ikke tid, ved at bekymre os. Vi skal lære af dyr og blomster, der bare lever og ikke stræber efter andet end det, de er og kan, og de får stadig nok. Samtalen med Jens Munk om mindfulness’ lighed med kristne begreber, runder Luthers nådens retfærdighed. Luther siger, at Gud allerede har accepteret os som dem, vi er, og givet os sin nåde igennem troen på Kristus og hans gerninger, og nu må vi tro.
Jens Munk inddrager også Kierkegaards enfoldighed om at se på vante ting, som var det første gang, og om at bevare troen på sig selv og sin tro på trods af tankers og følelsers forsøg på at skabe tvivl. Ses mindfulness i lyset af ovenstående, synes det således ikke at være uforeneligt med kristendommen. Desuden har meditation som sådan altid haft sin plads i forskellige kristne traditioner og kan derfor ikke kaldes for ikke-kristent. I kristendommen mediteres der på Guds kærlighed, siger Jens Munk. I stedet for at meditere på f.eks. tal (1-1-1 på ind- og 2-2-2 på udånding) kan kristne meditere på Jesus Kristus eller Kyrie Eleison. Dette er lige så nemt eller svært som at meditere på tomhed, siger han.
Kierkegaard taler også om bevidsthed eller ånd, som er en kombination af følelser, viden og vilje. Bevidstheden er dynamisk kraft, der kan få mennesket til at mærke sig selv, forholde sig til sig selv og blive sig selv. Dette kan mennesket, når krop og sjæl lever i enhed. Også hos Kierkegaard er bevidsthed at mærke efter, årvågenhed, at forholde sig til eller blive opmærksom på sig selv for at kunne blive virkelig eller eksistere. Kierkegaard mener dog, modsat mindfulness, at vi gerne må spekulere, glæde eller ærgre os, da dette fortæller os noget om, hvem vi er. Vi skal blive selvbevidste på godt og ondt, lære at acceptere os selv og vores indhold og kvaliteter. Vi skal acceptere og ikke flygte eller gemme os i overfladiske forhold til os selv og andre. Vi skal leve i det umiddelbare, bevidste og ikke ønske os noget anderledes eller andet. For Kierkegaard handler det om at vælge det bevidste og accepterende frem for det ubevidste og overfladiske.
Jeg spørger Jens om, hvordan han bruger mindfulness med den kristne vinkel i sit arbejde som studenterpræst. Han fortæller, at det hjælper i hans samtaler med de studerende. Her handler det om, at de studerende skal acceptere sig selv ved at se deres ofte negative tanker om sig selv og deres præstationer som konstruktioner.
Påfaldende er dog…
Erhvervslivet [6] synes i stor stil at have taget vel imod mindfulness som en af mange metoder for medarbejder udvikling. Målet er her at hjælpe medarbejderne med at udvikle potentialer og ydeevner til gavn for både virksomheden og medarbejderen. Problemet heri kan imidlertid være manglende information om teknikkernes religiøse baggrund, eller at man som medarbejder måske ufrivilligt tvinges til at deltage i noget, man ikke kan forene sig med.
Studenterpræst Jens Munk, der, som det fremgår af ovenstående, benytter mindfulness i en kristen referenceramme, ser erhvervslivets brug af mindfulness for at få medarbejdere til at yde mere som en ”misforstået brug af mindfulness”. Mindfulness skal ikke bruges som et instrument eller middel til et mål, der ligger uden for den enkelte selv. Det vigtigste er desuden selve processen, forklarer han. Derfor kan det være et problem, når virksomheder siger, at de bruger mindfulness til at reducere stress og for at støtte og hjælpe medarbejderne til at præstere og udvikle sig mere. For i virksomhedsmæssig sammenhæng er der nok ikke nogen tvivl om, at brugen af mindfulness også er en teknik til at styre og kontrollere for at tjene penge. Medarbejderen tillader, at virksomheden påvirker og ensretter deres udfoldelser, samtidig med at det så er den enkelte medarbejder, der med sig selv kan stå til regnskab, hvis udviklingen mangler.
Som nævnt i begyndelsen er mindfulness en del af den nye trend omkring ”positiv psykologi”, hvor stort set alt er muligt, hvis blot man vil det nok – det er også det, som de [7] principper tydeligt indikerer. Og som sådan kan man som forbruger vælge at hoppe med på vognen eller lade være.
Der rejser sig dog et spørgsmål om, hvorvidt mindfulness i virkeligheden bare er buddhisme i nye klæder, ligesom mange andre af tidens tilbud også har sin baggrund i buddhismen. [7] Faktum er, som sagt, at flere af udbyderne af mindfulness selv er buddhister og i deres praksis blot tilpasser den efter, hvad der er moderne lige nu. [8] Tilpasning eller udvikling i sig selv er sjældent en dårlig ting, men det ser ud til, at buddhisme er blevet et af Vestens ”buzzwords” (modeord). Det virker på mig, som om mindfulness som ikke-religiøst er blevet overspillet, alt imens buddhismen herigennem blomstrer. Mindfulness kunne her beskrives som en ”mild” indføring af buddhismen i vores bevidsthed.
----------------------------------------------------------------------------------
1. F.eks. lifeinmotion.dk, eller centeroasen.dk
2. Kursusmateriale fra Anne Marie Beck og Charlotte Mandrup, Mindfulness, Ansvar, selvindsigt og fuld tilstedeværelse. People’sPress, København, 2007, s. 47-51.
3. Også div. hjemmesider som Bramsander.dk og gigtforeningen.dk
4. Øvelse fra Charlotte Mandrups bog s. 128-9
5. F.eks. stressreduktion.dk/min_baggrund.html, magicisland.dk/underviserne
6. Tina Magaard (RED.) Ledelse og spiritualitet, en antologi om nye veje i arbejdslivet. Gyldendal Business, 2009.
7. http://www.spirituel-healing.dk, www. levlykkeligt.dk
8. Magaard 2009. s. 144
