Bagom julens fredfyldte scenarie.

Fra Crossroad.to/
Julen 2011.
Af Berit Kjos.


”Og der viste sig et andet tegn på himlen… Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. Og hun fødte en søn, en dreng… ” Åb 12,3-6.

Intet ved Jesu fødsel var normalt. Hvordan kan menneskelig logik forklare jomfrufødslen, den nøjagtige opfyldelse af de Gammel-testamentlige profetier, englenes glædelige budskab til nogle fattige hyrder, og den mystiske "stjerne" [1] i Betlehem, der trak de lærde”Vise Mænd” fra Østen til den himmelske konges ydmyge hjem? Det giver ingen jordisk mening!

Guds veje forbløffer mig fortsat! De mærkeligste og mest uforklarlige hændelser er en del af Hans vise, suveræne plan. Og hvis jeg ikke forstår det, skylder Han mig ikke en forklaring. Han kalder mig blot til at stole på Ham og følge Ham.

Det var det, De vise Mænd (The Magi) [2] valgte at gøre! Gud havde åbenbart forberedt deres hjerter. Tusinde miles borte fik de “syn” for at se det mirakuløse lys, som stod over Jesu krybbe! Det kan have taget dem et år eller mere at nå deres mål, men for de, der tjener Ham, er et sådant tidrum ganske enkelt en del af Guds plan. Som hyrde-kongen, David, skrev, "Mine tider er i din hånd!" Salm 31:16.

Men hvem var disse "vismænd" eller "The Magi" fra Østen?

Bibelen giver os ikke et konkret svar, men deres ånds-ledede respons på Hans ledestjerne viser deres tro på Gud. Og de gaver, de havde valgt til den dyrebare Konge, peger på positioner med rigdom og indflydelse.

De var formentlig blandt eliten af lærde, astrologer og astronomer i det Parthiske Imperium (247 f.Kr. – 224 e.Kr.). På den tid inkluderede det både Medien og Persien. Hvis dette virkelig var deres hjem, kunne “The Magi” godt have studeret de Gammel-testamentlige profetier. Disse skattede Skrifter var blevet bragt til Babylon af Jødiske skrivere og lærde under den udlændighed, der fulgte efter Israel’s glidning ind i afgudsdyrkelse århundreder tidligere.

På dette tidspunkt var Guds visdom og godhed allerede blevet påvist blandt Hans landsforviste folk - gennem Daniel [3], Ruth og Nehemias’ liv samt mange andres. Siden de Bibelske optegnelser blev skattet i de dage, måtte de være blevet omhyggeligt bevaret selv under uroen med krige og skiftende nationale grænser. Gud var ikke fremmed for de Persisk lærde på det skæbnesvangre tidspunkt, da Kristus blev født.

I dag ved de fleste kristne, at Gud meddelte sine spændende nyheder til ”The Magi” via et strålende, overnaturligt lys på den vestlige del af himlen. Faktisk må de have været de eneste mennesker, der så det. [4]. Og Guds tavse budskab nåede deres hjerter! Hvilket glædeligt øjeblik! Snart efter begyndte deres rejse for at tilbede Kongen.

De kan have rejst i et år eller mere, hvilket forklarer, hvorfor de fandt Jesus i et hus og ikke i en krybbe. De udfordringer, de stod overfor, da de nærmede sig deres bestemmelsessted, giver nogle fingerpeg om de mørke kræfter, der angreb Guds Søn helt fra tidspunktet for Hans fødsel:

”Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Matt 2,1-2.

Var de overraskede over, at ingen kunne besvare deres spørgsmål? Har de tænkt over, hvorfor folk i Jerusalem var så uvidende om denne længe ventede begivenhed? Hvorfor blev en sådan konge ikke hædret i sit eget hjemland?

Vi kunne stille tilsvarende spørgsmål om Amerika. Hvorfor føler så få glæde ved Guds Ord? Hvorfor forbød vor regering ”De ti Bud” og andre vitale sandheder i vore skoler og på offentlige steder? Hvorfor støtter regeringen umoral, og hvorfor censurerer de kristendommen? Hvorfor foragter folk Hans moralske retningslinjer og tilsmudser Hans navn?

Men vi skal ikke blive overraskede. Den menneskelige natur – ”hele verden ligger under for den Onde. 1 Joh 5:19 - fortsætter med at friste, distrahere og fordærve folk i Vesten såvel som i Israel. Måske raser slaget endnu mere voldsomt i sidstnævnte.

Hvor trist, at så mange Israelitter var uvidende om denne herlige begivenhed. Bibelen omtaler kun et par stykker, der lovpriste Ham: De fattige hyrder ude på marken og nogle trofaste troende som Anna og Simeon. Resten syntes ikke at vide eller bekymre sig om det!

Det vil sige, bortset fra den paranoide og depraverede kong Herodes. Født i Edom (en uvenlig nation syd for Israel) var han blevet udnævnt til konge af de Romerske herskere. For ham, var ”The Magi’” spørgsmål chokerende nyheder!

”Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet… Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.« Matt 2,3-8.

Herodes løj! Han havde ingen intentioner om at tilbede en rival til tronen. Så greb Gud ind. Igen tilvejebragte Han en ledestjerne, der "gik foran dem" - direkte til Jesus:

”Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.” Matt 2,9.

Læs det igen! Nogle mener, at det stjerneklare lys var en komét og ikke en stjerne. Men kométer er ikke udstyret med den intelligens, der er nødvendig for at vise vej til Betlehem og så standse lige netop over det rigtige hus! Dette måtte være en handling fra Gud, ikke fra naturen!

Måske minder ledestjernen, der bevægede sig, os om Moses og udvandringen fra Egypten.

Husk:
”Herren gik foran dem, om dagen i en skysøjle for at føre dem på vejen og om natten i en ildsøjle for at lyse for dem, så de kunne gå både dag og nat.” 2 Mos 13:21.

Nehemias, der blev forvist sammen med Daniel og andre, beskriver den samme begivenhed århundreder senere, og tilføjer denne sætning: "I en skysøjle førte du dem om dagen, og i en ildsøjle om natten for at oplyse vejen for dem, som de skulle vandre." (9:12) Intet er umuligt for vor vidunderlige Konge!

Da de endelig nåede til deres bestemmelsessted, gav Gud dem nye overnaturlige anvisninger: livreddende advarsler til Joseph såvel som til”The Magi”:

”Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej. Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.” Matt 2,11-13.

"The Magi's" gaver blev sandsynligvis brugt til at betale prisen for den lange rejse og et sted at bo i Egypten. I mellemtiden blev den unge families flugt til Egypten efterfulgt af Herodes' drabsorgie. Det tragiske blodbad illustrerer hjerteløsheden i de dæmoniske kræfter bag den synlige verden. Dens grusomhed (ikke dens antal) matcher Hitler’s masse-drab på Jøder i Europa og Stalin’s utænkelige tortur i Sovjetunionen. Den er sammenlignelig med den dødelige vold, der hærger i store dele af Mellemøsten og i andre dele af verden.

”Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd.” Matt 2,16.

Dagens åndelige kamp
Nu som i tidligere tider er Satans mål Jøder og Kristne. Begge står fortsat over for voldsomme stormløb fra den onde, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan,… som forfører hele verden – ”. Åb 12,9.

Når folk har tillid til Gud og følge Hans retningslinier, er der nationer, der velsignes med Hans nærvær og beskyttelse. Når de bliver stolte og velstående, glemmer Hans retningslinjer og bliver fordærvede, trækker Han sin beskyttelse tilbage og giver fjenden styrke til at bringe ødelæggelse.

Den voldelige side af denne historiske cyklus er ved at bringe håbløshed og fortvivlelse til millioner i det post-kristne Vesten. Vi bør ikke blive overraskede.

Det er ingen hemmelighed, at henvisninger til Herren er bandlyst på Amerikas skoler og offentlige steder. Den tidligere skole- og menigheds-fest, der bragte troende sammen i taksigelse og glæde, er blevet enten censureret, tilsværtet eller omdannet til hån af Guds Ord. Alt for ofte bliver Jesus enten glemt eller bagtalt.

Denne artikel startede med et kort vindue ind i det usynlige. Lad os genopfriske det. Hvis vi ikke forstår karakteren af vor åndelige fjende, vil vi ikke være forberedt til at "stå imod Djævelens snigløb" og følge Herren!

"Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder… Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte.” Åb 12,3-4.

”Menneskebarnet" var selvfølgelig Jesus, vor Konge! Han ville blive udsat for Satans fulde stormløb omkring tredive år senere, da Han hang på korset og betalte en så ulidelig pris for vore synder, at vi slet ikke fatter det.

"Kvinden" i denne beretning er mor til Jesus. Men hun kan også repræsentere alle de Jødiske troende, som har sat deres lid til Kristus. Denne gruppe omfatter det første århundredes disciple og apostle, hvoraf de fleste stod overfor en pinefulde død for at forkynde evangeliet. Den omfatter også de Jøder, der blev "født på ny" ved Hans Ånd pinsedag (Apg 2). De hjalp med at udbrede Hans evangelium vidt og bredt i årene, der fulgte.

Jeg har ikke del i denne særlige arv. Men gennem Kristus, er jeg ét med "kvinden" og alle andre, der følger Herren. Ligesom den trofaste ”Magi” deler vi alle et fælles ønske om at tilbede Hans majestæt, adlyde Hans ord, følge Hans vejledning, udbrede Hans sandhed, og dele Hans kærlighed med alle, Han lægger på vor vej.

”Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, du har altid herlige ting i din højre hånd.” Salm 16,11.

Sådanne glæder er måske ikke de lækkerier, verden søger i disse dage. Ligesom den hedenske verden, der omgav ”The Magi”, samt det gamle Jerusalem’s åndfraværende verden, så er den verden, der omgiver os, blind for den langt større glæde, som Gud giver sit folk. Hvor er vi velsignede at tilhøre Ham i en tid som denne!

”Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt.”2. Kor 4,16-18.

Nyttige citater fra andre kilder:

1. Stjerne:
"Både det hebraiske ord for stjerne (kôkāb) og det græske ord (aster) blev brugt i overført betydning til at repræsentere enhver mægtig glans eller udstråling. Messias er omtalt meget tidligt i Det Gamle Testamente som en "stjerne, der skal komme fra Jacob (4. Mos 24:17), og i slutningen af Det Nye Testamente henviser Han til sig selv som ”den lyse morgenstjerne" (Åb 22:16). Det var helt sikkert Guds herlighed, flammende, som om den var en meget klar stjerne - kun synlig for de øjne, der skulle se den. Den viste sig for de vise mænd i Østen og ledte dem senere til Betlehem.

Det var en strålende manifestation af ”Menneskesønnens tegn" (se Matt 24:29-30; Åb 1:7). Guds dvælende (Shekinah) herlighed stod over Betlehem, ligesom den århundreder før havde stået over Tabernaklet i ørkenen. Og ligesom skysøjlen gav lys til Israel, men mørke til Egypten (2. Mos 14:20), var kun ”The Magi’s” øjne, der kunne se Guds store lys over Betlehem.

”At ”The Magi” ikke fulgte stjernen er klart ud fra det faktum, at de var nødt til at forhøre sig om, hvor Jesus blev født. De så Hans stjerne i Østen, men der er ingen beviser for, at den fortsatte med at skinne, eller at den førte dem til Jerusalem. Det var ikke før, de fik fortalt om det profeterede fødested for Messias, at stjernen dukkede op igen og derefter ledte dem ikke blot til Betlehem, men til det nøjagtige sted, hvor barnet var."
(MacArthur, J. (1989).

2. Magi:
”[magos(mag.os]] En Magus.
1a. Navn, givet af Babylonerne (Kaldæerne), Mederne, Perserne og andre til vise mænd, lærere, præster, læger, astrologer, seere, drømmetydere, augere, sandsigere, troldmænd osv.

1b. De orientalske vismænd (astrologer), som ved opstigningen af en bemærkelsesværdig stjerne havde opdaget, at Messias netop var blevet født og kom til Jerusalem for at tilbede ham."
Strong, J. The exhaustive concordance of the Bible. (1996)

"Magos ... anvendes, for eksempel i Mattæus 2:1 til at beskrive de vise mænd, der besøgte den nyfødte Jesus og hans familie. Udtrykket henviste oprindeligt til den nedarvede præste-stamme i Medien. De var velbevandrede i astronomi og astrologi, landbrug, matematik og historie."
MacArthur, New Testament Commentary [Chicago: Moody, 1985], 26-28.
MacArthur, J. (1994, c1996). Acts (326). Chicago: Moody Press.

"The Magi” fra Østen, der kom for at se Jesus, var af en helt anden slags. Ikke alene var de sande ”Magier”, men de har helt sikkert været stærkt påvirket af Jødedommen, meget muligt endda af nogle af de profetiske skrifter, især Daniel’s Bog.

De synes at have været blandt de mange gudfrygtige hedninger, der levede på Kristi tid. En række af dem - såsom Cornelius og Lydia (ApG 10:1-2; 16:14) er nævnt i Det Nye Testamente".
MacArthur, J. (1989) Chicago: Moody Press.

3. Daniel:
"Efter Persiens erobring af Babylon havde Daniel embede hos den første af ”de tre konger” i mederen Dareios’ rige og stod således stort set i spidsen for statens anliggender med mulighed for at påvirke udsigterne for de tilfangetagne Jøder (Daniel 9), hvem han til sidst havde den glæde at se tilbage i deres eget land, selv om han ikke selv vendte tilbage sammen med dem, men blev i Babylon.

Daniel’s troskab mod Gud udsatte ham for forfølgelse fra jaloux rivaler i kongens administration. Det faktum, at han netop havde tydet kongens drøm, havde resulteret i hans og hans ledsageres forfremmelse. Som begunstiget af mederen kong Dareios, var han urørlig .... Daniel blev nogle år senere kastet i løvekulen (for fortsat at praktisere sin tro på YHWH), men på mirakuløs vis blev han befriet, hvorefter Dareios udstedte et dekret, der påbød ærbødighed for ”Daniel’s Gud" (Daniel 6:26).

Han trivedes i Dareios’ regeringstid, og i Kyros den Store’s regeringstid "har han formentlig haft stor indflydelse på det dekret, der gjorde en ende på det Jødiske fangenskab (536 f.Kr.)".
"Daniel" fra Wikipedia.

4. Stjerne:
Sammenlign nedenstående passage fra ApG med ”The Magi's" erfaring i Jerusalem, da de igen så ledestjernen:

”Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. Han faldt til jorden og hørte en røst sige: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?« Han svarede: »Hvem er du, herre?« Han sagde: »Jeg er Jesus, som du forfølger. Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre.« Hans rejseledsagere stod målløse; nok hørte de røsten, men de så ingen. Så rejste Saulus sig op fra jorden, men skønt hans øjne var vidt åbne, kunne han ikke se. De måtte lede ham ved hånden og føre ham ind i Damaskus.” ApG 9,3-9.