Fra Bibleprophecyblog.com/#
Af Dr. Chuck Missler.
16. januar 2013.
USSR har ikke været der i godt 21 år nu. Den terror, det engang udøvede over Vesten, blev pillet ned og blev til et gammelt, sammenflikket Halloween-spøgelse. Men på trods af at være død som supermagt har Ruslands vilje til at udvide sin militærmagt næppe aftaget. Rusland har for nyligt udråbt sig selv til producer af det bedste militære isenkram i verden, og atomkraften fortsætter med at levere alle former for våben til køberne i Mellemøsten og andre steder, trods klager fra de Vestlige lande, hvis fjender Rusland armerer.
Den Russiske Præsident, Vladimir Putin, udtalte for nyligt, at Rusland har solgt for mere end 14 milliarder $ våben og service i 2012. Rusland eksporterer våben og hardware til 88 lande. 57 lande er regelmæssige købere, og Indien er stadig den største aftager af Russisk militærudstyr. Putin lover at øge sit lands militære udgifter med 770 milliarder $ fra 2014-2020. Ruslands blomstrende salg og overskud fra deres naturlige olie- og gasressourcer har givet dem mulighed for at øge deres produktion af militært isenkram til eksport.
Ruslands T-90, T-70 kamptanks og Su-35M jets armerer nogle af de stærkeste hære i Afrika, nemlig Algeriet, Uganda, og Tchad. Business Insider har kaldt T-90 Russiske kamptanks "lige så avancerede" som USA’s M1 kamptanks til mere end halvdelen af prisen. Rusland har planer om at indføre T-99 i 2014.
Su-35 Russiske jet er et tomotorers multi-stillings-jagerfly, et gammelt navn på et nyt fly, som Rusland håber vil dominere verdensmarkedet. Libyen var en stor aftager af flyet før omstyrtelsen af Gaddafi-styret. Friske samtaler mellem de nye Libyske myndigheder og Rusland forventes at føre til genoptagelse af det militære samarbejde mellem de to parter. Libyen har for nyligt underskrevet en kontrakt om at modernisere 200 T-72 kampvogne. Det frembyder en anden lovende kunde for Rusland, der søger at opbygge en forretning på markedet med genoprettelse, modernisering og reparation af militært isenkram.
Rusland har en sund portefølje af aftaler med Irak, der er mere end 4 milliarder $ værd. Midt imellem kampvogne og fly har andre lande en indkøbsliste med købsemner fra Ruslands våben- og isenkrams-lager.
• Ruslands MSTA-S 152mm selvkørende haubits har været i drift siden 1989. Der er i øjeblikket 800 i Ruslands opgørelse. Det unikke ved dette våben er, at det kan køre på seks forskellige brændselstyper, blandt dem diesel, gas, flybrændstof, og spritus-alkohol.
• Sukhoi T-50 er Ruslands femte generation af hemmelige jagerfly - en sandsynlig udfordrer til USA F-35 ”Joint Strike Fighter” jet og lidt hurtigere end F-22 Raptor med 190 km/t. Den Russiske forsvarsminister har planer om at købe 60 af disse Fighters i 2016, men begrænse udviklingsomkostningerne til 10 milliarder $ med en levetid på 30 år.
• Yasen-klasse ubåden er af ”Office of Naval Intelligence” blevet kaldt den mest støjsvage undervandsbåde i havet. Den kan bærer op til 32 krydsermissiler og er planlagt for ocean-udstationering i 2015 til en pris på 1,2 milliarder $ hver. Måske udviklingen af Bulava, Sineva, og Layner ballistiske missiler bedst beskriver, hvorfor Rusland er besat med ubåde.
Disse tre ubådsaffyrende ballistiske missiler (SLBM) står i spidsen for Ruslands flådes missilforsvar. Layner SLBM er planlagt til at forøge Bulava og har 12 sprænghoveder, der er i stand at gennemhulle anti-ballistiske missilforsvar. Bulava SLBM-atomare sprænghoveder bærer seks 150 kiloton bomber med en effektiv rækkevidde på 6100 miles. De forventes at være i drift i år.
Rusland udvider også sin kyststræknings-flåde med Steregushchy-klasses korvetskibe. Der er i øjeblikket tre skibe i drift og tre under opførelse, samt to mere til eksport til Algeriet. Til en pris på 150 millioner dollars per eksporteret skib er disse fartøjer langt mere overkommelige end de planlagte Amerikanske ”Littoral Combat Ships” med en pris på 1,2 milliarder $ hver.
EURASISK UNION
Ruslands centrale plan om at styrke sine konventionelle militære og strategiske atomvåben er måske forkanten af Vladimir Putins vision om at vedtage en Eurasisk Union. Det Amerikanske udenrigsministerium har beskyldt Rusland for at bruge den Eurasiske Union som et dække for at "re-Sovietisere" de lande, der var en del af det tidligere Sovjetunionen.
En af Ruslands nærmeste allierede er Syrien. Syrien har åbnet sin havn, Tartus, og tilladt Ruslands Sortehavsflåde at basere deres krigsskibe som en strategisk magtdemonstration mod Middelhavets NATO-flåder. Rusland har ikke bekræftet, at de har eksporteret en levering på S-300 jord-til-luft missilsystemer til den Syriske regeringsledelse under præsident Assad.
Rusland har opretholdt en stærk militær tilstedeværelse i Syrien, hvilket medfører en udfordring for en fremtidig Amerikansk-ledet intervention i denne region. Ruslands militære rådgivere bemander i øjeblikket Syriens avancerede missil-forsvarssystemer. Moskva har opgraderet Syriens gamle jord-til-luft-systemer og indsat nye, siden den Syriske revolution brød ud for 21 måneder siden. Den strategiske anvendelse af disse forsvarssystemer gør det risikabelt og dyrt for et eventuelt fremtidigt Vestligt fremstød at støtte en flyveforbudszone eller et luftangreb mod den nuværende ledelse.
Guy Ben-Ari, seniorforsker ved ”Center for Strategiske og Internationale Studier” i Washington, sagde:
"De [Rusland] ikke bare sælger det udstyr. De hjælper også besætningerne og træner mandskabet. Nogle gange er der bare ingen indenlandsk kapacitet til at drive disse systemer, og det er tilfældet i Syrien, hvor Syriske besætninger ikke er i stand til at anvende dette udstyr i sin fulde kapacitet."
Moskva har investeret en hel del i Syrien, og de ønsker ikke at miste denne investering.
Putin er fast besluttet på at få sin Eurasisk Union til at blive "en af de globale magtpoler." Nogle analytikere spekulerer i, at Rusland har til hensigt at øge sit årlige budget i det nationale forsvar og sikkerhed med 30 procent. En opvisning af øget militærstyrke hjemme og i udlandet er Vladimir’s advarsel til USA om, at han er parat til at forsvare sin Eurasiske Unions politik - med magt, hvis det er nødvendigt.
